INGEMANN 230.000 kr. Langt det meste af det frivillige kirkelige arbejde bæres af I.M. I.M. har været genstand for hårde angreb i tidens 1øb, fra fritænkerisk hold, navnlig i forrige årh., fra konservativ kirkelig side for ukirkelighed og svigtende forståelse for kulturlivet, fra grundtvigiansk side for ufolkelighed, snæversyn, lovtrældom, og fra »Tidehverv» for kristendomsforfalskning og farisæisme p. gr. af omvendelsesforkyndelsen og »skellet». Se også Inre mission. Litt. (se i øvrigt under Vilh. Beck): R. Volf, I. M., dens historie og grundtanker (Khvn 1870; eneste betydeligere værk af denne art); H. Stein, Hvad vil den I. M.? (Khvn 1876; væsentl. udtryk for I. M. i tysk opfattelse); A. Schack, Den I. M. som kirkelig fremtoning (Khvn 1898; et dygtigt forsvar overfor dens kritikere); L. Blauenfeldt, Den I. M.s historie (Khvn 1911—1912); J. Steen og H. Hoffmeyer, Kirkelig foren. for I.M. i Khvn 1865—1915 (Khvn 1915); C. Moe, Hvad er den I. M. og hvad vil den? (Khvn 1918; kort principiel redegørelse); Ebenezer. Kirkel. Foren. for den I. M. i Danmark gennem 60 år ved A. Fibiger m. fl. (Khvn 1921); J. Gøtzsche, Frederik Zeuthen (Khvn 1927); C. Moe, Oplevelser (Khvn 1927); C. J. Holt, I. M. i nutiden (Khvn 1929; en principiel redegørelse af form. f. Khvns I. M.); P. Holt, Nød dem. — Kirkelig foren. for I. M. i Khvn 1865—1940 (Khvn 1940); P. G. Lindhardt, Vækkelser og kirkelige retninger i Danmark (Khvn 1951; meget kritisk); hovedkilden er I.M T. P.H. INDVIELSER, se Invigningar, Kyrkliga vigningar. INGEMANN, Bernhard Severin (1789— 1862), dansk digter, student 1806, som ung påvirket af den tyske sentimentale romantik. En udenlandsrejse til Tyskland og Italien 1818—19 førte I. til større åndelig og legemlig sundhed. Fra 1822 virkede han som lektor (»professor») i dansk sprog og litteratur ved det nystiftede akademi i Sorø, hvis historiske minder og blide skønhed blev af afgørende betydning for hans personlighed og forfatterskab. Det samme gælder hans ægteskab med den sværmeriske, dybt religiøse malerinde Lucia f. Mandix. Under påvirkning af sin ven N. F. S. Grundtvig begyndte han nu 31 B. S. Ingemann. Litografi af E. Bærentzen efter maleri af C. A. Jensen (1845). at skrive den række historiske romaner, der kom til at betyde så meget for udviklingen af dansk nationalfølelse (» Valdemar den Store og hans Mænd», 1824, » Valdemar Seier», 1826, »Kong Erik og de Fredløse», 1833 m. fl.). Trods iøjnefaldende svagheder i historisk forståelse udmærker de sig ved en livfuld fremstilling og stor vækkende kraft. De er båret af et religiøst grundsyn: opgangstider betinges af fastholden ved troen på Gud, men selv i nedgangstider lever »Folkeaanden», der kan vækkes til ny dåd. — Også som salmedigter indtager I. en betydelig plads. 1822—25 kom de første samlinger af hans salmer, 1844 en fyldigere udgave. Betydeligst er hans Morgen- og Aftensange (1837—39) med melodier af Weyse. De afspejler en mild, barnligt tillidsfuld fromhedstype i nær samklang med dansk blid natur. Skønt I. i det væsentlige følte sig som ortodoks, samler hans religiøse syn sig om en naturbestemt modsætning: lys—mørke, anskueliggjort gennem døgnets skiftende faser. Af hans religiøse poesi kan især fremhæves »Dejlig er Jorden», »Til Himlene rækker din Mis- 32