ISLAND r l Gammel kirke med ydervægge og tag af græstørv. altinget på Thingvellir i året 1000, uden at det kom til yderligheder mellem de to partier. — Den islandske kirke var dog ret svag, indtil de to islandske bispestole blev oprettet, denenei Skálholt, hvor Isleifur Gizurarson blev biskop 1056, og den anden i Hólar, hvor »hellig» Jón Ö gmundsson blev biskop 1106. Den islandske kirke var oprindelig en national institution. De høvdinger, som havde forestået den hedenske gudstjeneste, byggede kirker på deres gårde og mange af dem lod sig vie som præster. På altinget blev kirkelige sager behandlet på samme måde som andre sager. Men efterhånden begyndte bisperne at stille krav om rådighed over kirkerne og deres ejendom tillige med retten til at dømme i åndelige sager. Den første kirkelov blev givet kort efter 1120, men på altinget 1275 blev en ny kristenret vedtaget, hvor kirkens krav kommer til sin ret. Efterhånden blev kirkens magt overvældende. Bispestolene, klostrene og enkelte kirker samlede en sådan rigdom i jordegods m. m., at intet kunne sammenlignes dermed. Den lutherske reformation kom til landet fra Danmark. Uden nævneværdig forberedelse blev den ny ordning påtvunget folket 79 mod flertallets vilje. Den ene af de sidste katolske bisper blev taget til fange af danske soldater og ført til Danmark, hvor han døde (eller måske undervejs). Den anden, den store Hólarbisp Jón Arason, blev henrettet i Skálholt uden dom, 1550. — Trods dette slog den lutherske kirke dybe rødder i det islandske folk, takket være et overmåde dygtigt arbejde, særlig af Hólarbispen Guðbrandur Thorláksson, som i sin lange bispetid (1571—1627) arbejdede på reformationens fremme. Han oprettede et trykkeri og udgav en mængde opbyggelige bøger, bl. a. hele bibelen i en pragtfuld udstyrelse 1584 (det N. T. på islandsk udkom først trykt i København, 1540). Islandsk salmedigtning, ubehjælpsom i begyndelsen, men hævet til større ære af biskop Guðbrandur, fik sin klassiske repræsentantipræsten Hallgrímur Pétursson (d. 1674), især hans Passionssalm e r. Og lidt senere får den lutherske kirke i Island sin klassiske prædikant i Skálholtbispen Jón Vídalín (d. 1720). Hans Huspostil og Passionssalmerne er den lutherske kirkes monumentale værker, af uvurderlig betydning ikke alene for kirken men også for islandsk litteratur og kultur. Ved århundredeskiftet 1800 blev de to bispestole nedlagt og én bispestol oprettet i landets ny hovedstad, Reykjavik. I året 1847 fik kirken en præsteskole i Reykjavik, af stor betydning for de islandske præsters uddannelse. Den er senere (1911) indgået i I.s universitet som det teologiske fakultet. 2. Nutidens religiøse forhold. Ifølge I.s forfatningslov er den evangelisk-lutherske kirke I.s folkekirke, og den omfatter praktisk talt helt befolkningen. Af landets lidt under 150.000 indb. tilhører kun godt 1.000 andre kirker eller sekter. Knapt 2.000 er konfessionsløse. Den yderst fåtallige romersk-katolske kirke udgør et bispedømme. Adventisterne har en kirke i Reykjavik. Et par frikirker findes, men de afviger ikke fra folkekirken i lære eller ritus. Landet udgør et bispedømme med en biskop i Reykjavik og to ordinationsbiskopper, en for hvert af de gamle bispedømmer. Landet deles i 21 provstier og 116 præste- 80