KIRKERITUALET AF 1685 buch des katholischen Kirchenrechts 1.1—4 (4. ed. Freiburg i Br. 1925—34); G. Holstein, Die Grundlagen des evang. Kirchenrechtes (Tübingen 1928). Danmark: £. Pontoppidan, Collegium pastorale practicum (2. ed. Khvn 1765); Chr. D. Hedegaard, (C. D. H.) Den danske Kirke eller Geistlige Ret 1—2 (Khvn 1775); H. Ussing, Kirkeforfatningen i de kongelige danske stater 1—4 (Sorø 1786—89); J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Grundrids af den danske kirkeret (2. ed. Khvn 1851); J. Møller, Haandbog for praester 1—2 (Khvn 1867—79); H. Matzen— J. Timm. Haandbog i den danske kirkeret (Khvn 1891); E. F. Larsen, Den danske Kirkeret 1—2 (Khvn 1901—08). Finland: F. L. Schauman, Handbok i Finlands kyrkorätt 1 (Helsingfors 1853). Norge: U. A. Motzfeldt, Den norske kirkeret (Kristiania 1844); S. Broch, Norsk kirkeret (Oslo 1904); A. Taranger, Norsk Kirkeret 1—2 (Oslo 1910—17; Tillegg 1928); K. Hansson, Norsk kirkerett (Oslo 1935); K. Robberstad, Lærebok i kyrkjerett (stensiltr. 1945). Sverige: S. Wilskman, Swea rikes ecclesiastique wärk 1—2 (2. ed. Örebro 1781—82); F. W. v. Schubert, Sveriges kyrkoförfattning och läroverk 1—2 (Lund 1822—25) ; L. G. Rabenius, Lärobok i svenska kyrkolagfarenheten (Örebro 1836); C. M. Rosenberg, Handbok i Sveriges kyrkorätt (Sthm 1889); G. Wetterberg, Handbok i kyrkolagfarenhet (5. ed. Lund 1944); Y. Brilioth, Svensk kyrkokunskap (2. ed. Sthm 1946); H. 6G. F. Sundberg, Kyrkorätt (Sthm 1948). Kr. H. KIRKERITUAL, se Kyrkohandbok. KIRKERITUALET AF 1685 er en liturgiskpastoral håndbog for Danmark og Norge, som i Danmark endnu for en stor del har lovskraft. Under udarbejdelsen af Christian V.s Danske Lovy (1683) opstod der i en af lovkommissionerne den tanke, at der burde udarbejdes en særlig ritualbog, der skulle indeholde alle de liturgiske bestemmelser, som det ikke var naturligt at anbringe i selve loven. Man håbede derved tillige at kunne tilvejebringe større liturgisk uniformitet. Der blev derfor i 1682 nedsat en kommission bestående af fire gejstlige, deriblandt biskopperne Hans Bagger og Thomas King o*. Denne kommission fik imidlertid udrettet meget lidt, og i 1684 måtte Bagger i største hast (hvilket i nogen grad præger bogen) udarbejde et forslag, som derefter 327 Titelbladet til Kirkeritualet af 1685. blev revideret af nogle høje verdslige embedsmænd i samråd med Bagger. Efter at K. i 1685 var godkendt af kongen, toges det i brug pinsedag 1686. Dets bestemmelser kunne dog først fuldstændigt gennemføres, da de nye udgaver af Alterbogen og Salm ebogen var kommet henholdsvis i 1688 og 1699, idet K. bl. a. krævede en stor mængde nye salmer, der endnu ikke var digtet, da K. udkom. K. bygger dels på de liturgiske afsnit af Kirkeordinansen 1539*, dels på de liturgiske bestemmelser, som i de mellemliggende 150 år var givet af kongen eller biskopperne. Af hensyn til det stærke ønske om uniformitet er der desuden medtaget detailler, som der ikke tidligere var lovgivet om. Kapitlerne om gudstjenesten og andre liturgiske handlinger indeholder meget detaillerede forskrifter for udførelsen, samt de vigtigste kirkeretslige bestemmelser for den pågældende handling. Derimod gives i de fleste tilfælde kun begyndelsesordene af de forskellige bønner og formularer, som præsterne iøvrigt henvistes til at læse ordret af alterbogen. I de øvrige kapitler gives pastoralanvis- 328