KIRKERNES HJÆLPEVIRKSOMHED haft megen indbyrdes føling, men ingen fællesorganisation. Danmark. Nødhjælpen, hvis formand i 30 år var dr. Alfred Th. Jørgensen, påtog sig først fadderskabet for finske børn, hvis fædre faldt i krigene med Rusland, og arbejdede siden for norsk genopbygning. Den har siden fortsat sit arbejde i nær forbindelse med den danske afdeling under det lutherske verdenskonvent og har fortrinsvis hjulpet lutherske europæiske minoritetskirker. Det økumeniske fællesråd i Danmark optog efter anden verdenskrig et arbejde blandt de 220.000 tyske og allierede flygtninge i Danmark. Staten overlod til den nydannede Kirketjeneste for flygtninge i Danmark organiseringen af den kirkelige betjening og kirkebogsførelsen og betalte udgifterne. Den varede indtil 1949, drog 83 flygtningepræster og c. 200 danske præster ind i den præstelige tjeneste i lejrene. I 1949 gennemførte en fælleskomité for nødhjælpen og det økumeniske fællesråd en indsamling til flygtninge i Tyskland. Det indledte fællesarbejde videreførtes ved dannelsen af Dansk økumenisk komité forinternationalthjælpearbejde. Norge havde efter krigen selv store ødelæggelser, men dannede allerede i 1947 som sit organ for økumenisk hjælpearbejde Kirkens Nødhjælp med pastor Bonnevie-Svendsen som formand. De indsamlede midler er brugt til forsendelser til forskellige lande og forskellige kirkelige og humanitære opgaver, foruden at man har ydet betydelig hjælp gennem kontorerne i Genève. Man har endvidere åbnet muligheder i Norge for indvandring og bosættelse af arbejdsdygtige flygtninge. Sverige. Bispemødet besluttede i september 1944 at påbegynde en indsamling Till Bröders Hjälp; den gennemførtes i årene 1944 —46 og indkomsterne anvendtes til humanitær hjælp og kirkeligt genopbygningsarbejde i de nordiske nabolande i første række, men også i andre krigshærgede lande. 1 oktober 1947 dannedes, ligeledes efter bispemødets beslutning, Svenska Kyrkohjälpen med kontor i Sigtuna og direk- 331 tøren for Det nordiske økumeniske institut, Harry Johansson, som eksekutivmedlem. Pengegaverne er i samarbejde med Kirkernes Verdensråd og Ev. Hilfswerk anvendt i en omfattende virksomhed i forskellige lande. Man har desuden hjulpet tyske og andre udlændinge i Sverige med kirkelig betjening etc. Med støtte fra kirkehjælpen arbejdede Gripenberg-kommittén, hvis formand var tidligere svensk gesandtskabspræst i Berlin, Birger Forell, Borås. Gripenberg herregård blev i 1949 indrettet til hvilehjem for gæster fra Tyskland og andre lande. Kommittén för kristen efterkrigshjälp begyndte i 1946 med pastor Forell som formand et hjælpearbejde for tyske flygtninge; den omdannedes 1952 til Boråskomiteen under kirkehjælpen. I 1946 begyndtes i Göteborg to indsamlingsvirksomheder på rederiinitiativ, med kirkelig basis og kontor samme sted, nemlig K o mmittén för efterkrigshjälp, Göteborg, og Västkustens Fiskinsamling, den sidste har specielt arbejdet med indsamling og forsendelse af fisk til Østtyskland og til flygtninge. Som organ for luthersk samarbejde og for hjælp til nødstedte lutherske kirker dannedes i 1947 den svenske afdeling af det lutherske verdensforbund. Den overtog den hjælpevirksomhed, som var udgået fra Kyrkor under korset og som fortsattes under dens nye tidskrift »Lutherhjälpen». Gennem et særligt organ Kyrkliga Masurienhjälpen 1946 —48 ydedes betydelig åndelig og materiel hjælp til den politisk og konfessionelt undertrykte kirke der. Den afløstes af Kyrkliga Polenhjälp en, som støttede hele den polske lutherske kirke. I Stockholm och Göteborg arbejder Hjälp Tysklands barn for indsamling af midler til børnehjem og til anden hjælp til børn i Tyskland. I tilslutning til den svenske afdeling af det lutherske verdensforbund er dannet komiteen for Hjälp till åldriga flyktingar, som har skaffet indrejsetilladelse og sørget for ophold for ældre flygt- 332