kirken ved dens indvielse); videre findes hage-k. (svastika); andreas-k. (begge arme skråtstillede); hanke-k. (den del av længdestaven, som ligger over tværstaven, er formet som en hank); pave-k. (tre tværstave) russisk k. (tre tværstave, hvoraf den nederste er skråtstillet). I de første kristne århundreder afbillede man kun meget sjældent Kristus på k., og når det skete, var det i regelen under en symbolsk skikkelse. Således findes et signet fra ca. 200, hvor et anker med en fisk tydeligt symboliserer Kristus på k. Man har også k., hvor der i skæringen er anbragt et billede af Kristi hoved eller af Guds Lam. Fra ca. 600 bliver det almindeligt med en direkte billedlig fremstilling af den Kk.-fæstede, hvilket skal ses dels på baggrund af monofysitismens benægtelse af Jesu lidelses realitet, dels som en forholdsregel mod barbariske folkeslags eventuelle misopfattelse af symboler som lammet. I de følgende århundreder udformedes i Vesteuropa det r 0-manske kongekrucifiks, bag hvilket der ligger den stemning, som udtrykkes i Kædmons »korsdrøm: »Da gjorded sig helten, helten hin unge, Gud almægtig, mandig og vældig, og han steg op på højen galge, modig midt udi manges påsyn, thi mandhjems lænker han løse ville». Fra midten af det 13. årh. begyndte man at fremstille selve k.-lidelsen, således at krucifikset ikke længer er et symbol, men et i princippet naturalistisk billede af k.-fæstelsen. Baggrunden for denne forandring må søges både i teologiens interesse for forsoningslæren, i fromhedslivets inderliggørelse og i den stigende pessimisme i folkelivet. Denne gotiske krucifikstype blev faktisk enerådende, omend naturligvis i varieret udformning, indtil man i nyere tid undertiden påny har søgt tilbage til den mere symbolske krucifikstype, eventuelt ligefrem til kongekrucifikset. Se også Kristelige sindbilleder. Litt.: G. de Mortillet, Le signe de la croix avant le christianisme (Paris 1866); E. Bunsen, Das Symbol des Kreuzes bei allen Nationen und die Entstehung des Kreuz-Symbols der christ]. Kirche (Berlin 1876); J. Hoppenot, Le crucifix dans 429 KORSTOGENE l'histoire et dans l’art (Bruxelles 1902); W. Wood Seymour, The cross in tradition, history and art (London 1898); G. Schönermark, Der Kruzifixus in der bildenden Kunst (Strassburg 1908); S. Zachariassen, Korset og opstandelsen i kunsten (Khvn 1942); C. Skovgaard-Petersen, Korset i kirken og kunsten (Khvn 1946). Se endv. litt. til art. Kristelige sindbilleder. S. B. KORSTOGENE kaldtes de krige, der førtes for at udbrede kristendommen, for at beskytte kristne folkeslag imod hedninger eller for at bekæmpe kættere. Specielt bruges ordet om de kampe, der førtes fra slutningen af det 11. til slutningen af det 13. årh. for at fratage muhammedanerne Palæstina. Efter at de seldsjukiske tyrker havde bemægtiget sig landet og fra Lilleasien truede Konstantinopel, bad den byzantinske kejser paven om hjælp. På en synode i Clermont-Ferrand 1095 opfordrede pave Urban II til at befri Jerusalem. Dette førte til 1. korstog (1096—99). Deltagerne var mest franskmænd, lothringer og normanner (fra Normandiet og Syditalien). Toget gik over Lilleasien og Antiochia til Jerusalem, der erobredes 1099. Der blev nu oprettet kristne riger: kongeriget Jerusalem, fyrstedømmet Antiochia og grevskaberne Edessa og Tripolis i Syrien. Da Edessa gik tabt 1144, kom 2.korstog (1147—49) i stand. Den, der mest bidrog til at sætte det i gang, var tidens indflydelsesrigeste personlighed Bernhard af Clairvaux*. Det lededes af Ludvig VII af Frankrig og kejser Konrad III af Tyskland. Det blev resultatløst. 3. korstog (1189— 92) foranledigedes ved, at sultan Saladin erobrede Jerusalem. Deltagerne var kejser Frederik Barbarossa, der 1190 druknede i en flod i Lilleasien, Rikard Løvehjerte af England og Filip II August af Frankrig. Der blev kun opnået, at pilgrimme i 3 år fra fredsslutningen måtte valfarte til den hellige grav. 4. korstog (1204) fik venezianerne — trods pavens band — til at gå mod deres konkurrent i middelhavshandelen Konstantinopel, idet konstantinopolitanerne på grund af skismaet — fra 1054 — betragtedes som kættere. 5. korstog (1228 —29) blev udført af kejser Frederik II, 430