KRISTELIGE SINDBILLEDER PEE Lammet med glorie og korsstav omgivet af de fire evangelistsymboler: Matthæus-engelen, Markusløven, Lukas-oksen og Johannes-ørnen. Tympanon i Lunds domkirkes sydportal. 1130-tallet. stilles med glorie, guddommelige personer med korsmærket glorie. Der benyttes attributter til at kendetegne de forskelige personer, for martyrens vedkommende ofte den pågældendes marterinstrument. Billedstriden i det 8. årh. (jfr. Billede) er for en stor del en strid om forholdet mellem symbol og virkelighed. Den endte med, at det tillodes at yde billeder ikke tilbedelse (græsk Àartpsia, lat. adoratio), men ærbødighed (græsk Dovista, lat. veneratio) ud fra den betragtning, at billederne var midler til beskuelse af den åndelige sandhed, der lå bag symbolerne, og som naturligvis var ærbødighedens egentlige genstand. Fra denne tid af begynder der at fremkomme regler for, hvordan kirkelige billeder skal være udformet, og hvilken symbolik, der skal anvendes. Navnlig i Østen blev disse regler så stramme, at de til en vis grad har virket hæmmende på den kunstneriske skaben. I Vesten har den kirkelige kunst siden renaissancen været friere i sin brug af sindbilleder. I de reformatoriske kirker har man mere set på sindbilledernes pædagogi- 441 ske og prydende værdi end på deres evne til at vække andagt. Calvin og Zwingli anså symbolske billeder for at stride mod 2. Mos. 20: 4, som de regnede for det 2. bud. Udviklingen af symboler er ikke standset. I nyere tid er der f. eks. opstået symbolet kors, anker og hjerte, der betyder tro, håb og kærlighed. Ikke mindst i forbindelse med julen er adskillige nye sindbilleder kommet til, således adventskransen, juletræet m.m. Mange af de nye symboler er af tvivlsom oprindelse. Men det skulle være muligt for kristendommen at tilegne sig disse nye på samme måde, som det er sket med mange af de gamle symboler. 5. Som eksempler på nogle symboler, der hyppigt forekommer i kirkeudsmykningen, kan nævnes: Treenigheden: trekant, tre ringe, trekant i ring (ringen symboliserer evigheden eller fuldkommenheden), trekløver, trearmet lysestage. Når treenigheden fremstilles billedligt, er de enkelte personer ofte forsynet med en glorie om hovedet. Denne glorie adskiller sig jævnligt fra glorien om helgener- 442