KRISTENDOMENS UTBREDNING nes hoveder ved at være forsynet med et indskrevet kors. Gud Fader: en hånd (eventuelt omgivet af den korsmærkede glorie; hånden er enten åben, som tegn på Guds milde godhed, eller med fingrene i velsignelsesstilling); et øje (alvidenhed); »Jahve»-navnet skrevet med hebraiske bogstaver. De to sidstnævnte symboler er ofte indskrevne i en trekant. AQ (det græske alfabets første og sidste bogstav, Åb. 1:8). Indtil 12.—13. årh. fremstilles Faderen altid symbolsk, efter den tid derimod også i menneskeskikkelse. Jesus Kristus: fisk; offerlam; triumferende lam med opstandelsesfane (hvid med rødt kors, i Skandinavien undertiden et nationalflag), ofte stående på en bog med syv segl (Åb. 5) eller på en klippe med 4 kilder (evangelierne); pelikan (som i middelalderen formodedes at fodre sine unger med blod fra sit bryst); hyrde; løve (Åb. 5:5); IHS (græske bogstaver for JESus, eller forkortelse af det latinske Jesus Hominum Salvator, Jesus, menneskenes Frelser); XP (græske bogstaver for KRistus). Helligånden: due; ildtunger; 7 brændende lamper (Åb. 5: 5). Attributter, der karakteriserer personer: Moses: stråler (2. Mos. 34: 29) eller horn på hovedet (ud fra Vulgatas gengivelse af samme sted med cornuta, hornet, i stedet for coronata, strålende); David: slynge eller harpe. Profeterne har fra ældre tid ikke faste attributter, men er oftest karakteriseret ved scener fra deres liv eller ganske simpelt ved deras navn. Gammeltestamentlige personer er ofte fremstillet som antityper på nytestamentlige. I de senere århundreder findes undertiden følgende attributter: Elias: sværd og kappe; Esajas: sav; Jeremias: mandelgren; åg; Ezekiel: røgelseskar; Johannes Døberen: korsstav; Matthæus: vinget menneske (som evangelist); pung (som apostel); Markus: vinget løve; Lukas: vinget okse; Johannes: ørn (som evangelist); kalk, eventuelt med giftslange i (som apostel); Peter: nøgle(r); omvendt kors; Andreas: skråkors; Jakob d. ældre: vandringsstav, hat og muslingskal; Filip: korsstav; Bartholo- 443 mæus: kniv; Thomas: lanse; vinkel; Jakob d. yngre: stav; valkestok; kølle (sv. klubba); Judas Thaddæus: kølle; Simon Zelotes: sav; Paulus: sværd; Judas Iskariot: pung; gule klæder, rødt hår og skæg. Andre symboler: Kirken: Noahs ark; skib; evigtliv: krans; palmegren; føniksfugl; påfugl (kan også symbolisere forfængelighed) ; djævelen: slange, drage, løve. Litt.: A. C. L. Grove Rasmussen, Oldkirkens sindbilledsprog (Khvn 1889); H. Bergner, Handbuch der kirchlichen Kunstaltertümer in Deutschland (Leipzig 1905); E. Mâle, L'art religieux du XII. siècle en France (Paris 1922), — du XIII. siècle en France (3. ed. Paris 1910), — de la fin du Moyen Age en France (Paris 1908), — du XVI. au XVIII. siècle (Paris 1932); J. Sauer, Symbolik des Kirchengebäudes (2. ed. Freiburg 1924); W. Molsdorf, Christliche Symbolik der mittelalterlichen Kunst (Leipzig 1926); K. Künstle, Ikonographie der christlichen Kunst 1—2 (Freiburg 1926—28) ; O. Doering, Christliche Symbole (Freiburg 1933); J. Ursin, Alterlysenes historie og symbolikk (i Norvegia sacra 1937); dens., Kristne symboler (Oslo 1949); H. Henningsen, Kirkeskibe og kirkeskibsfester (Khvn 1950); D. Helander, Kristna symboler (2. ed. Sthm 1951); F. Dahlby, De heliga tecknens hemlighet (Sthm 1954). — Om messeforklaringerne: G. Durandus, Rationale divinorum officiorum (mange udgaver. Udg. Lyon 1574 har en inddeling i kapitler og paragraffer, som er fulgt i alle senere udg.); Ad. Franz, Die Messe im Deutschen Mittelalter (Freiburg 1902); C. Siletzky, Den orthodoxkatholske (orientalske) kirkes guddommelige liturgier (Khvn 1909); J. A. Jungmann, Missarum solemnia. Eine genetische Erklärung d. römischen Messe 1—2 (3. ed. Wien 1952). S. B. KRISTENDOMENS UTBREDNING. Sedan början av 1900-talet ha med oregelbundna mellanrum statistiska redogörelser för k. sett dagens ljus. I fråga om de evangeliska kristna i de unga kyrkorna och på missionsfälten finns det olika statistisk praxis. De kontinentala missionssällskapen ange som kristna alla döpta, medan de brittiska och amerikanska i regel endast räkna med nattvardsberättigade. Ingen statistik rörande k. kan ge exakta uppgifter, men i huvudsak torde följande gälla såsom tidsenliga siffror: Av världens samlade befolkning på inemot 444