U blanding» af »naturerne». På tilsvarende vis giver Calvin ved sin lære om den guddommelige naturs gåen ud over den menneskelige, så at inkarnationen ikke er total — der forbliver et guddommeligt udenfor (»extra»), som ikke er indesluttet i menneskeligheden (extra Calvinisticum, det »calvinske udenfor») — to-naturlæren en mäåske noget tydeligere bøjning i nestoriansk retning. Efter at ortodoksien på luthersk og reformert grund havde ført de to reformatorers ansatser videre i en vidtløftig udformning af to-naturlæren (i den lutherske ortodoksi bl.a. ved en indviklet lære om communicatio idiomatum) sætter med oplysningstiden kritikken af to-naturlæren ind. I 1800-tallet er der forsøg på at fastholde ortodoksien ved en tilpasning til en mere psykologisk Jesus-opfattelse, f. eks. i »kenoselæren» (græsk xévwots, forringelse), som udsagde, at Jesus aflagde en del af de guddommelige egenskaber i inkarnationen (Thomasius, Godet, P. Madsen), hvorved inkarnationen synes at problematiseres. Men føringen i 1800-tallets k. havde kritikerne af to-naturlæren, frem for alt Schleierm acher og Ritschl. For Schleiermacher er Kristi guddom hans »urbilledlighed», dette, at hans ubetinget kraftige gudsbevidsthed har magt til at forløse, d.v.s. bringe til gennembrud, alle andres af verdensbevidstheden fortrængte gudsbevidsthed. Jesu guddom er her opfattet som religiøs genialitet. K. har ebjonitisk tendens. Hos Ritschl er Kristus åbenbareren af det etiske formåls absolutte sejr over det, som står det imod, den åndelige personligheds selvhævdelse over for naturmekanismen, ved sin troskab i sit kald. Også her har k. en ebjonitisk tendens, omend Ritschl såvel som Schleiermacher mener at videreføre den ortodokse læres egentlige intentioner, samtidig med at de kasserer dens forældede begreber og problemstillinger. I doketisk retning gik i 1800-tallet den af idealistisk filosofi (Kant, Hegel) påvirkede k., som i Jesus så illustrationen af en almen idé, enheden af det guddommelige og menneskelige i menneskeslægtens åndelige udviklings- 477 KRISTOLOGI historie. I vort århundrede findes både forsøg på en positiv vurdering af to-naturlæren og en genoptagelse af den (Barth, Brunner, H. Vogel, G. Aulén) og radikale ebjonitiske og doketiske tendenser, som »afmytologiseringen» hos R. Bultmann og Fr. Gogarten, to af evangelisk teologis betydeligste skikkelser i Tyskland. Begge hørte oprindelig hjemme i kredsen omring den dialektiske teologi“, men er nu stærkt kritiske mod den, og begge kræver en udrensning af enhver »mytologi» i kristendommen, d.v.s. alle forestillinger om en objektivt eksisterende, hinsidig verden over eller bagved vor historiske mennesketilværelse, og i stedet forsøger man en »eksistential» (Bultmann) eller »historisk» (»geschichtlich», Gogarten) tydning af alle udsagn om Gud og Kristus, hvor de udlægges ikke som objektive oplysninger om en hinsidig, guddommelig verden, men som fordringer, der i forkyndelsen stilles til det eksisterende menneske og som dette må realisere i troen som en »eksistentiel afgørelse», hvori den »egentlige eksistens» gribes. Herunder truer Jesus Kristus med at blive intet mere end forkynderen af en ny eksistensforståelse eller forebilledet for den rette måde at eksistere på, medens talen om en guddommelig handlen i ham synes at måtte blive et rent billedligt udtryk for forkyndelsens psykologiske magt til at fremkalde eksistensafgørelsen. I vor tids dogmatiske tænkning må det blive opgaven at udforme en k., som fastholder to-naturlærens intention uden at medtage de metafysiske forudsætninger, som alt for ofte har klæbet ved dens begrebsapparat. Det må være k.s opgave at give udtryk for den nytestamentlige Kristusforkyndelses inkarnationstanke, at Gud åbenbarer sig alene i mennesket Jesus Kristus. Denne side af to-naturlæren har ingen fremhævet med en sådan styrke som Luther. Alene i mennesket Jesus Kristus, barnet i krybben, manden på korset, nadverens brød og vin, alene ìi dette »vort eget kød» er Gud os åbenbar. Enhver »afsondret Gud», som søges og kendes andetsteds end i mennesket Jesus Kristus, er en afgud. »Og hvis du ville vise mig 478