U ligiøse motiver lige fra middelalderens relikvieæsker og -kors eller madonnaskikkelser og til den følgende tids krucifikser, evangelistsymboler, Agnus Dei og Kristusmonogrammer meget yndede. Medens barokken bliver noget fattigere i sin anvendelse af religiøse motiver i den profane kunst, lever det religiøse islæt videre i almuens træskærerkunst. Mange hundreder af manglebrætter er bevarede, og stadig lever her bibelske motiver (Adam og Eva, syndefaldet, krucifikset) videre. På udskårne æsker fra bondehjem kan vi træffe de gamle symboler, og på panelernes malede flader ser vi apostlene o.1. På pragtstykker som det store skab fra Skafføgård myldrer yndefulde serier (Evangelisterne, den barmhjertige samaritan, den rige og Lazarus, Paulus’ omvendelse, Johannes’ henrettelse, en Samsonserie). Selv hverdagens simple træskeer blev omhyggeligt udskåret, og vi finder dem smykkede med de samme symboler, eller »tro, håb og kærlighed», marterinstrumenterne o. 1. I malerkunsten kan vi finde bibelske motiver, som er uskikkede for kirker (Josef og Potifars hustru, Susanne i badet o.].), men gennem århundrederne genfinder vi det religiøse islæt ved hjemmenes udsmykning ligeløbende med kirkernes altertavler, prædikestole og epitafier. I 1600-tallet skaber hollændaren Karl van Manders i Danmark skønne barokke bibelske malerier; i 1700-tallets slutning, da rationalismen har bragt de bibelske billeder i miskredit, kan N. A. Abildgaard male smukke religiøse tavler i nyklassisismens stil. I 1800-tallet oplever landet en rig kunstudfoldelse både i skulpturen (først og fremmest Th orvaldsen) og i malerkunsten, hvor næsten alle kunstnere arbejder med religiøs inspiration. C. V. Eckersberg, det nye gennembruds mand, har foruden en lang række lidt kølige altertavler malet mange bibelske billeder; Constantin Hansen fører linjen videre, og den samtidige Jørgen Sonne og den lidt yngre Chr. Dalsgaard har naturtro og åndfuldt gengivet scener fra det religiøse liv udenfor kirken (begravelse, kristelige møder, dåb m.m.). 505 KUNST OG RELIGION Sin meget populære skildrer af religiøs kunst fik århundredet i den atter lidt yngre Carl B10ch, som ikke blot har malet mange altertavler, men også en række bibelske genrebilleder (kongens bedekammer i Frederiksborg slotskirke), som vandt uhyre yndest. Med stor teknisk og kunstnerisk dygtighed og følelse skabte han øjebliksbilleder, som mere virker som illustrationer end som kirkekunst. Hans jævnaldrende A. Dorph har ligeledes skabt smukke religiøse billeder. Denne religiøse inspiration, som falder sammen med periodens stærke kristelige vækkelse, har skabt en rig kunst for privathjem, museer og bogillustrationer. Med Joachim Skovgaards vældige og enkle bibelske billeder, der når deres fulde højde i Viborg domkirkes kalkmalerier, har vort århundrede fået sin nye stil, der i mangt og meget er i slægt med den romanske stil. Ved ham er kalkmaleriet og mosaikteknikken atter genfødt, og ved hans yngre medarbejder i Viborg Niels Larsen Stevns er en uanet farverigdom tilført den religiøse kunst gennem mange altertavler, frescomalerier i kirker m.v., men hans billeder er også spredt i mange museer og privathjem. Den stil, som de kunstnerskoler, der nu råder, anvender, har uanset deres kunstneriske måde at udtrykke sig på, vanskeligt ved at nærme sig til den store del af befolkningen, som ikke er oplært og trænet i kunsten, men elsker den religiøse inspiration. Derimod har kalkmaleriet og især glasmalerieti nutiden fået en rig fornyelse i religiøs kunst, men ifølge sagens natur er disse nyskabelser væsentlig knyttet til kirker og begravelseskapeller. Ved en enkel karakter i linjeføringen og ved en rig og fin farvevirkning har en række kunstnere (Johan Thomas Skovgaard, Kresten Iversen, Jais Nielsen, Poul Henrik Hansen o. fl.) på en forfriskende måde evnet at føre den religiøse kunst videre. Litt.: Desværre er dette emne aldrig behandlet særskilt, men kan kun samles gennem studier af arbejder om kirkekunst, almindelig kunsthistorie, kunstnermonografier og museernes samlinger. Enkelte arbejder kan nævnes: Th. Mor- 506