Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Kunst og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U
ligiøse motiver lige fra middelalderens
relikvieæsker og -kors eller madonnaskikkelser
og til den følgende tids krucifikser,
evangelistsymboler, Agnus Dei og
Kristusmonogrammer meget yndede.
Medens barokken bliver noget fattigere
i sin anvendelse af religiøse motiver i den
profane kunst, lever det religiøse islæt
videre i almuens træskærerkunst.
Mange hundreder af manglebrætter er
bevarede, og stadig lever her bibelske motiver
(Adam og Eva, syndefaldet, krucifikset)
videre. På udskårne æsker fra bondehjem kan
vi træffe de gamle symboler, og på
panelernes malede flader ser vi apostlene o.1. På
pragtstykker som det store skab fra
Skafføgård myldrer yndefulde serier
(Evangelisterne, den barmhjertige samaritan, den rige
og Lazarus, Paulus’ omvendelse, Johannes’
henrettelse, en Samsonserie). Selv
hverdagens simple træskeer blev omhyggeligt
udskåret, og vi finder dem smykkede med de
samme symboler, eller »tro, håb og
kærlighed», marterinstrumenterne o. 1.
I malerkunsten kan vi finde bibelske
motiver, som er uskikkede for kirker (Josef
og Potifars hustru, Susanne i badet o.].),
men gennem århundrederne genfinder vi det
religiøse islæt ved hjemmenes udsmykning
ligeløbende med kirkernes altertavler,
prædikestole og epitafier. I 1600-tallet skaber
hollændaren Karl van Manders i
Danmark skønne barokke bibelske
malerier; i 1700-tallets slutning, da rationalismen
har bragt de bibelske billeder i miskredit,
kan N. A. Abildgaard male smukke
religiøse tavler i nyklassisismens stil. I
1800-tallet oplever landet en rig kunstudfoldelse
både i skulpturen (først og fremmest Th
orvaldsen) og i malerkunsten, hvor næsten
alle kunstnere arbejder med religiøs
inspiration. C. V. Eckersberg, det nye
gennembruds mand, har foruden en lang række
lidt kølige altertavler malet mange bibelske
billeder; Constantin Hansen fører
linjen videre, og den samtidige Jørgen
Sonne og den lidt yngre Chr.
Dalsgaard har naturtro og åndfuldt gengivet
scener fra det religiøse liv udenfor kirken
(begravelse, kristelige møder, dåb m.m.).
505
KUNST OG RELIGION
Sin meget populære skildrer af religiøs kunst
fik århundredet i den atter lidt yngre Carl
B10ch, som ikke blot har malet mange
altertavler, men også en række bibelske
genrebilleder (kongens bedekammer i
Frederiksborg slotskirke), som vandt uhyre yndest.
Med stor teknisk og kunstnerisk dygtighed
og følelse skabte han øjebliksbilleder, som
mere virker som illustrationer end som
kirkekunst. Hans jævnaldrende A. Dorph har
ligeledes skabt smukke religiøse billeder.
Denne religiøse inspiration, som falder
sammen med periodens stærke kristelige
vækkelse, har skabt en rig kunst for privathjem,
museer og bogillustrationer.
Med Joachim Skovgaards vældige
og enkle bibelske billeder, der når deres
fulde højde i Viborg domkirkes
kalkmalerier, har vort århundrede fået sin nye stil,
der i mangt og meget er i slægt med den
romanske stil. Ved ham er kalkmaleriet og
mosaikteknikken atter genfødt, og ved hans
yngre medarbejder i Viborg Niels
Larsen Stevns er en uanet farverigdom
tilført den religiøse kunst gennem mange
altertavler, frescomalerier i kirker m.v., men
hans billeder er også spredt i mange museer
og privathjem. Den stil, som de
kunstnerskoler, der nu råder, anvender, har uanset
deres kunstneriske måde at udtrykke sig
på, vanskeligt ved at nærme sig til den store
del af befolkningen, som ikke er oplært og
trænet i kunsten, men elsker den religiøse
inspiration.
Derimod har kalkmaleriet og især
glasmalerieti nutiden fået en rig
fornyelse i religiøs kunst, men ifølge sagens
natur er disse nyskabelser væsentlig
knyttet til kirker og begravelseskapeller. Ved en
enkel karakter i linjeføringen og ved en rig
og fin farvevirkning har en række kunstnere
(Johan Thomas Skovgaard, Kresten
Iversen, Jais Nielsen, Poul Henrik Hansen o. fl.)
på en forfriskende måde evnet at føre den
religiøse kunst videre.
Litt.: Desværre er dette emne aldrig behandlet
særskilt, men kan kun samles gennem studier
af arbejder om kirkekunst, almindelig
kunsthistorie, kunstnermonografier og museernes
samlinger. Enkelte arbejder kan nævnes: Th. Mor-
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:28 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/2/0261.html