det blev pålagt de enkelte præster selv at oversætte de kollekter, de ville bruge, og at synge præfationen på latin på højtidsdagene. 1556 udgav Peder Palladius en k. med kollekter (både de gamle missalekollekter og Veit Dietrichs — se art. Evangeliebok), perikoper (hvis ordlyd var taget fra den danske bibeloversættelse 1550), den egentlige nadvermesse, dåbs- og vielsesritualerne. Denne k. blev 1569 foreskrevet til brug i alle Danmarks og Norges kirker. Fra 1574 benævnes den alterbog. Med hensyn til skriftemål og de mange andre handlinger, der ikke var optaget i alterbogen, klarede man sig, da »En liden og nyttelig bog» aldrig blev genoptrykt, med håndskrevne formularbøger, indtil K ir k eritualet kom i 1685. Alterbogen revideredes 1564 af biskop HansAlbrechtsen, der tilføjede litaniet samt de latinske kollekter, perikoper, Gloria- og Credointonationer samt præfationer til højtidsdagene. Biskop Poul Madsen reviderede i 1580 kollekterne, hvorved de fleste af de gamle kollekter bortfaldt til fordel for Veit Dietrichs bønner. Også brudevielsesritualet ændredes en del. Fra 1652 er alterbogen øget med de i tidens løb foreskrevne store kirkebønner efter prædikenen. 1688 revideredes alterbogen af biskop Hans Bagger, der moderniserede kollekternes ordlyd og udarbejdede en ny oversættelse af perikoperne, der således i 150 år derefter havde en anden ordlyd end de autoriserede bibeloversættelser. Bagger bragte desuden ritualerne for de kirkelige handlinger i overensstemmelse med Kirkeritualet af 1685. Dette var den sidste revision, som direkte skete ved Sjællands biskop. De senere ændringer, der naturligvis var godkendt af biskopperne, kom officielt i form af kongelige anordninger. 1771 slettedes af alterbogen de helligdage, der afskaffedes 1770 (se Kirkeåret), medens den 1736 indførte konfirmation nu endelig blev optaget. 1783 indføjedes et nyt dåbsritual uden exorcisme. 1830 erstattedes Baggers perikopeoversættelse med den autoriserede oversættelse fra 1819, og siden er alterbogens tekster hele tiden blevet ført à jour 645 KYRKOHANDBOK med den til enhver tid værende bibeloversættelse. Den sidste fuldstændige udgave af alterbogen med Hans Baggers berømte fortale kom i 1901, hvorefter den blev delt i to bøger: 1. Allerede i 1689 udkom et lille udtog af alterbogen til brug ved kirkelige handlinger i hjemmet. Fra 1899 indeholder udtoget samtlige ritualer (i den reviderede form 1895,97), og ved revisionen i 1912 blev det en selvstændigt autoriseret bog: Ritualer for dåb, nadver og brudevielse. 2. Salmebogen var fra gammel tid ofte ledsaget af et teksttillæg med kollekter, perikoper, lidelseshistorie og bønner. 1908 udkom for første gang et »Udtog af alterbogen» med samme indhold som salmebogstillægget, men beregnet til præstens brug ved alteret. I 1923 revideredes kollekterne, og ved denne lejlighed blev der givet selvstændig autorisation til salmebogstillægget og dermed til alterbogsudtoget, hvis senere udgaver ligefrem betegnes som alterbog. Fra slutningen af det 17. årh. er der til stadighed blevet trykt udtog af Kirkeritualet, indeholdende ritualerne for de biskoppelige indvielseshandlinger. 1949 udsendte Danmarks biskopper en »Vejledning i den danske folkekirkes gudstjenesteordning», som er en fuldstændig k., der indeholder de autoriserede ritualer for samtlige gudstjenester og kirkelige handlinger med de på sædvane og skik grundede forandringer og tilføjelser samt enkelte nye ting, såsom Nicænum til brug ved særlige lejligheder. Litt.: C. T. Engelstoft, Liturgiens, eller alterbogens og kirkeritualets historie i Danmark (Khvn 1840); S. Borregaard, Danmarks og Norges Kirkeritual af 1685 (Khvn 1953); jfr. også art. Evangeliebok. S. B. Island. Christian III:s Kirkeordinants, som lagfästes för Skalholts stift 1541 och för Holar stift 1551, föreskriver, att kollekter, epistlar och evangelier skola lyda på modersmäålet i kyrkans gudstjänst på helgdagar. Oddur Gottskalkssons Nya testamente (tryckt 1540) har en lista över perikoperna, men kollekterna måste prästerna översätta på egen hand från det katolska missalet. 646