KYRKOKONST myldrer med figurer fra hedensk oldtidskunst, pilastrer, hermer, karyatider, grotesker, kartoucher, vrængemasker og amoriner imellem rankeslyng og drueklaser. — Tiden fra ca. 1575 til ind i 1700-tallet rummer en ubrudt linje i kirkekunsten fra den billedsky reformationstids renæssance gennem bruskbarokken til rokoko; og store værkstedsgrupper med provinsielt præg (i Køge, Nordsjælland, Næstved, Fyn, Horsens, Vestjylland og flere) har skabt fremragende værker som f.eks. et mesterværk som altertavlen i Holmens kirke ved Abel Schrøder. 1700 -tallets forsøg på efter tysk forbillede at forme en »protestantisk» kirketype, der samlede alter, prædikestol og orgel over hinanden, men som var præget ikke af luthersk men af reformert, uneret gudstjeneste, fik kun enkelte hurtigt forladte nyskabelser her (Frederiksberg, Christianskirken), og den skylledes bort af nyklassicismen, der, foranlediget ved Københavns domkirkes brand i 1807, fik en anledning til at danne et storværk (C. F. Hansen), og det fik sit væsentlige præg ved Thorvaldsens figurer af Kristus og apostlene, men stort og helt blev denne stil ikke ført videre (Hørsholm, Slotskirken). Når den usædvanligt store arvelod af fortidens k. er bevaret så forholdsvis uskadt i Danmark, er årsagen dog mindre kærlighed til den gamle kunst som slet og ret landets fattigdom; deraf dets uformuenhed til at bekoste ombygninger og fornyelser i tidens smag. Al senere k. har været påfaldende famlende, svingende mellem mekanisk kopiering af gamle stilarter og en lige så mekanisk udformning af øjeblikkets stil. Dog formåede Joakim Skovgaard i kalkmaleri og mosaik at skabe et gennembrud ved sin enfoldige, tidløse stil; men i de sidste 75 år med deres uhørt frodige kirkebyggeri er der kun skabt lidet nyt og blivende, medens der i samme periode ved vidtløftige restaureringsarbejder er genskabt og bevaret uvurderlige kunstneriske og kulturelle værdier fra fortiden (Løgum, Haderslev, Ribe o.m.a. steder). Litt.: Af den mægtige litteratur skal nævnes: Danmarks Kirker (ved Nationalmuseet, Khvn, 667 under udg. fra 1936); Afhandlinger i Årbog for nordisk oldkyndighed fra 1866; J. P. Trap, Kongeriget Danmark (4. ed. Khvn 1932); Årsskrifterne for Selskabet for kirkelig kunst; M. Mackeprang, Vore landsbykirker (2. ed. Khyn 1944); A. Stange, Der schleswiger Dom und seine Wandmalereien (Berlin 1940); V. Lorenzen, De gamle danske domkirker (Khvn 1948); V. Hermansen—H. Spliid, Københavns gamle kirker (Khvn 1932); Fr. Beckett, Danmarks kunst 1—2 (Khvn 1924—27; med et rigt henvisningsmateriale); M. Mackeprang, Jydske granitportaler (Khvn 1948); H. Storck—M. Clemmensen, Danske teglstenskirker (Khvn 1918); V. Lorenzen, De danske klostres bygningshistorie 1—11 (Khvn 1914—41); Chr. Axel Jensen, Danmarks snedkere og billedsnidere i tiden 1536—1660 (Khvn 1911); P. Nørlund—E. Lind, Danmarks romanske Kalkmalerier (Khvn 1944); J. Magnus-Petersen, Beskrivelse og afbildninger af kalkmalerier i danske kirker (Khvn 1895); R. Broby-Johansen, Den danske billedbibel. De middelalderlige kalkmalerier i de danske kirker (2. ed. Khvn 1948); M. Mackeprang, Danmarks middelalderlige døbefonte (Khvn 1941); L. Tynell, Skånes medeltida dopfuntar (Sthm 1913—21); E. Sauermann, Die mittelalterlichen Taufsteine der Provinz Schleswig-Holstein (Lübeck 1904); P. Nørlund, Gyldne altre (Khvn 1926); H. R. Fabricius, Dansk kirkekunst bibelsk og symbolsk belyst (Khvn 1941); P. Severinsen, De rette messeklæder (Khvn 1924); F. Beckett, Altertavler i Danmark fra den senere middelalder (Khvn 1895); H. Henningsen, Kirkeskibe og kirkeskibsfester (Khvn 1950); F. Uldall, Danmarks middelalderlige kirkeklokker (Khvn 1906); Se også det meget fyldige kildehenvisningsapparat i L. P. Fabricius, Danmarks kirkehistorie 1—3 (Khvn 1934—36). L. P.F. Finland. Monumental stenskulptur var ute i Europa en av den medeltida konstens främsta uppgifter. Till periferilandet Finland, som led brist på lätt bearbetad sten, nådde den aldrig; ett lybskt arbete är det enda undantaget. Också glasmålningarna, som gåvo kontinentens katedraler så mycket av deras färgprakt, voro troligen fåtaliga; bland de bevarade kan ingen med säkerhet sägas vara utförd inom landet. Muralmåleriet, kalkmålningarna al secco, ger en riklig ersättning: nästan alla stenkyrkors valv och väggar ha varit smyckade med mälningar; om träkyrkorna och 668