A. Nygren, Den kristna kärlekstanken 1—2 (3 resp. 2 ed. Sthm 1947); H. Preisker, Die urchristliche Botschaft von der Liebe Gottes im Licht der vergleichenden Religionsgeschichte (Giessen 1930); L. Grünhut, Eros und Agape. Eine metaphysisch-religionsphilosophische Untersuchung (Leipzig 1931); M. Fuerth, Caritas und Humanitas (Stuttgart 1933); R. Bultmann, Das christliche Gebot der Nächstenliebe (i dens., Glauben und Verstehen, Tübingen 1933); B. Rosenmöller, Von den Grundformen christlicher Liebe (i Wissenschaft und Weisheit, Jahrg. 1936, s. 6 ff., 81 ff.); E. Brunner, Eros und Liebe (Furche Bücherei 32, Berlin 1937); G. Van der Leeuw, Vriendschap met God (Medeelingen der ned. acad. van wetensch. Afd. letterk. N. R. D 1:5, Amsterdam 1938); J. Burnaby, Amor Dei (London 1938); G. Hultgren, Det evangeliska kärleksbudet hos Augustinus (diss. Uppsala, Sthm 1939); M. C. D'Arcy, The mind and heart of love: A study in Eros and Agape (London 1945); C. H. Ratschow, Agape, Nächstenliebe und Bruderliebe (i Zeitschr. für syst. Theol. 1950); V. Warnach, Agape. Die Liebe als Grundmotiv der neutestamentlichen Theologie (Düsseldorf 1951); W. Thimme, Eros im Neuen Testament (i Festschrift für Professor O. Schmitz, Witten 1953). A. Ngn KÄRLEKSVERKSAMHET, se Kirkelig filantropi. KÆRLIGHED, se Kärlek. KÄTTARE, se Heresi. KØBENHAVNS STIFT er fremgået af en deling af det gamle Sjællands stift, der igen omtrent svarede til det endnu ældre, førreformatoriske Roskilde stift“. 1536 forsvandt bispestolen i Roskilde, de lutherske superintendenter boede fra nu af i København og kaldtes snart almindeligt biskopper over Sjællands stift. Efter at der med demokratiets indførelse var kommet nogen fart i den kirkelige lovgivning, blev det gang på gang fremhævet, at Sjællands stift med sine 25 provstier, vidtstrakte arealer og stærkt voksende befolkningstæthed (ikke mindst takket være hovedstadens raske vækst) var et altfor stort kirkeligt administrationsområde, som især, hvad visitatser angår, stillede for store krav til stiftscheferne. Efter det politiske systemskifte 1901, gjorde man i forbindelse med genoptagel- 741 KØBENHAVNS STIFT Vor Frue Kirke, Københavns domkirke. Oprindelig grundlagt i slutningen af det 12. årh. I sit nuværende skik fra 1811—29. sen af den kirkelige lovgivning et energisk forsøg på at opnå en deling (det nye bispesæde tænktes dengang placeret i Næstved), men det lykkedes ikke at trænge igennem i rigsdagen med dette ønske. Allerede 1899 havde man dog oprettet et 2. stiftsprovsti, og 1910 fulgte et 3. stiftsprovsti for at lette den biskoppelige administration. Først da man efter Nordslesvigs genindlemmelse påny tog kirkelige spørgsmål op til løsning ad lovgivningens vej lykkedes det 1922 (30/6) at få Sjællands stift delt i K.s og Roskilde stifter. Ordningen trådte i kraft fra 1/12 s. å. og ved kgl. resolution af 15/11 s.å. fastsattes de nye stiftsgrænser. Til K. henlagdes staden København, Gl. Københavns, Frederiksborgs og Bornholms amter samt Færøerne og Grønland. Embederne som 2. og 3. stiftsprovst nedlagdes. 742