KÖTT OCH ANDE 1951 omfatter K. 2.491 km’ (Grønland ikke medregnet) med 1.268.219 indbyggere, 14 provstier, 191 sognekald och ialt 376 fungerende præster. Biskoppen bor i København, og Vor Frue kirke i København er stiftets domkirke, dens sognepræst tillige stiftsprovst. I princippet er alle danske bisper lige, men i en vis forstand har dog Københavns biskop en æresforrang. I borgerlig henseende rangerer han højere i rangforordningen, han bærer et ornat af helfløjl (sammet), fører forsædet ved bispemøderne, og ved bispevielser, som altid foregår i Københavns domkirke, fungerer han som ordinator. Som nærmestboende har Københavns biskop ofte haft en faktisk omend ikke formel stilling som regeringens (kirkeministeriets) kirkelige rådgiver. Dr. Harald Ostenfeld, der 1911 var blevet Sjællands biskop, fortsatte efter 1922 som Københavns biskop. Ved hans afgang 1934 foretoges der for første gang bispevalg i stiftet. Resultatet blev at stiftsprovst, dr. Fuglsang-Damgaard valgtes med 1.287 stemmer af Indre Mission og Kirkeligt Centrum, mens den af Grundtvigianere og Socialdemokrater støttede kandidat opnåede 796 stemmer. Noget kirkeligt enhedspræg har stiftet ikke. Storbyen Københavns kirkeliv har sit eget ansigt, tegnet af den moderne sekularisering, af en nu om dage væsentlig neutral socialisme og af den store frivillig-kirkelige virksomhed, som har gjort sig gældende i de sidste 50—60 år, især gennem Københavns Kirkefond, De samvirkende Menighedsplejer og en lang række andre institutioner. Stiftet udenfor København består dels af en række tæt bebyggede områder af forstadskarakter og med ganske specielle kirkelige vanskeligheder i form af en traditionsløs befolkning, dels af købstæder, hvor en gammel kirkelig traditionalisme endnu gør sig gældende, dels også af rene landdistrikter, hvor man især i det nordligste Sjælland og på Bornholm træffer mange spor af både de kirkelige vækkelser (overvejende dog Indre Mission, langt mindre af den grundtvigske) og af de frikirkelige, specielt de såkaldte »Bornholmere» (af Rosenius påvirkede). Færøerne har deres eget, 743 nationalt prægede kirkeliv, der dog helt støtter sig til danske eller dansk uddannede præster, og den grønlandske kirke er først nylig kommet ud over missionsstadiet. Biskopper: Harald Ostenfeld 1922—34; Hans Fuglsang-Damgaard 1934—. Litt.: Kirkelig haandbog 1951, udg. af P. Nedergaard (Khvn 1951); Københavns stifts aarbog, udg. af P. Nedergaard (Khvn 1942—46); Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste- og sognehistorie 1849 —1949. 1. Københavns stift, udg. af P. Nedergaard (Khvn 1949). PJG. L. KØD, se Kött och ande. KÖTT OCH ANDE. I G.T. är »kött» (hebr. basar) ett gängse uttryck för de jordiska varelsernas väsende och kan därför användas som en sammanfattande beteckning för dessa överhuvud (så t.ex. 1 Mos. 7:21) eller speciellt för människorna (t.ex. Jes. 40:5). Då »kött» är något som utmärker de jordiska varelserna till skillnad från Gud, som är »ande» (ru'ach, t.ex. Jes. 31:3), betecknar ordet »kött» stundom jordevarelserna och deras väsende i deras motsats till Gud (t.ex.Ps. 56:5; Jes. 31:3; Jer. 17:5). Utmärkande för köttet är framför allt förgänglighet (1 Mos. 6:3; Ps. 78:39; Jes. 40:6) och vanmakt (Ps. 56: 5; Jes. 31: 3; Jer. 17: 5). I senjudendomen är »kött och blod» (jfr Matt. 16:17) det gängse uttrycket för människor i motsats till himmelska väsenden. Däremot sättes kött aldrig i G.T. och i allmänhet inte heller i senjudendomen i relation till synden. Ett undantag erbjuder emellertid vissa av texterna från Qumran, framför allt Sektmanualet XI:9, 12, där ordet basar användes omväxlande med andra ord för »människor» för att beteckna människans väsende (jfr XI:6, 7), som därvid framställes såsom infekterat av synden (jfr även Test. Juda 19: 4). I N. T. möter oss begreppet kött (o&p), använt om människan för att beteckna hennes väsende, framför allt hos Paulus. Karakteristiskt för honom är därvid dels den motsats, i vilken begreppet kött står till Kristus eller till begreppet »ande», dels och framför allt, att begreppet därvid får en religiös-etisk innebörd, i det att köttet hos 744