vurdering af 1. med en hinsidig frelsesforventning. Se også Animism, Förfäderskult, Själ. 2. Teologisk. I G.T. opfattes mennesket, Guds skabning, som en helhed af s. og |l. Stort set gælder det også N.T., hvor snart s. (1. Petr. 3:20), snart 1. (Rom. 12:1) kan betegne hele mennesket. L. er ikke ondt, men Helligåndens tempel (1. Kor. 6:19). Kun når det bruges til onde gerninger, er det »kød» (d.v.s. gudfjendtligt), hvad der også gælder s. (Gal. 5: 19—20; 1. Kor. 2:14). I kristologien* understreges l.s og s.s enhed gennem afvisningen af tankerne om Jesu l.s hele (arianismen) eller delvise (apollinarismen) sjælløshed. Også eskatologiens opstandelseshåb udtrykker s.s og l.s enhed i modsætning til idéen om s.s udødelighed, en hellenistisk tanke. I teologisk sprogbrug (f.eks. skolastikken) betyder s.s udødelighed oftest individdets uopløselighed, indesluttende 1.s opstandelse (sml. den nytestamentlige betydning af s.= hele mennesket). I den kristne tankes historie har få stærkere end Luther hævdet s.s og l.s enhed, f.eks. i tanken om at nadveren ikke blot giver næring til s., men også til 1. i det dens gave både er syndernes forladelse og evigt liv (som rummer 1].s opstandelse). Også om dåben siger Luther, at den bringer frelse både til s. og 1. (Store katekismus). Omvendt har det hellenistiske indslag i kristen tænkning (Augustin, skolastikken) undertiden ført i retning af en spiritualistisk fremhævelse af s. på l.s bekostning, f. eks. i det kristne munkevæsen og anden askese. Se også Kött och ande, Menneske, Odödlighet. 3. Filosofisk. Som filosofisk problem er forholdet mellem s. og 1. forbundet med det metafysiske problem om forholdet mellem ånd og stof. En idealistisk metafysik som f.eks. platonismen* tenderer i retning af at fornægte l.s og stoffets realitet, dets »væren» er forgængelig i modsætning til idéens uforanderlige gyldighed, hvori s.s natur har del. En materialistisk m etafysik vil omvendt bestride det sjæleliges realitet ved at forklare det som virkninger af det legemlige. Idealismens* og ma- 781 LEGEME OG SJÆL terialismens* opfattelse af forholdet mellem s. og l. er monistisk, d.v.s. enten |. eller s. gøres til det eneforklarende princip i mennesket. I modsætning hertil står dualistiske teorier, som fastholder s.s og l.s forskellighed og søger at forklare deres forhold enten som vekselvirkning (Descartes) eller som parallelisme mellem to åbenbarelsesformer af eet eneste, grundlæggende princip (Spinoza*). En mellemvej mellem monismen og dualismen går Leibniz“, som i lighed med stoicismen opfatter forskellen som en gradsforskel. L. har en ringere grad af åndelighed end s. Med Kants afvisning af metafysikken falder problemet som filosofisk problem bort, idet s. og l. som totalitetsbestemmelser ikke er givet i erfaringen, som kun frembyder legemlige og sjælelige enkeltfænomener. Som metafysisk problem er forholdet mellem s. og 1. ikke videnskabeligt løseligt. Som psykologisk og medicinsk problem kan forholdet mellem s. og 1. videnskabeligt klarlægges gennem iagttagelser af sjælelige og legemlige fænomeners vekselspil (psykosomatiske fænomener) og optager moderne lægevidenskab på det livligste. Religiøst er forholdet intet problem, men s.s og l.s enhed eller splid opleves umiddelbart, »eksistentielt» i det religiøse forhold. Se også Antropologi, Menneske, Själ. Litt.: — 1. Se litt. under Animism, Förfäderskult, Själ. — 2. Johs. Pedersen, Israel 1—2 (Khvn 1920); C. Stange, Die Unsterblichkeit der Seele (Gütersloh 1925); dens., Luther und das fünfte Laterankonzil (Gütersloh 1928); 7. Andræ, Det osynligas värld (Uppsala 1933); E. Berggrav, Legeme og sjel i karakterliv og gudsliv (Oslo 1933; sv. övers. Sthm 1933). — 3. S. Holm, Om begrebet sjæl (Khvn 1938); K. Kortsen, Sjæl og legeme. Studier over forholdet mellem det psykiske og det fysiske (Aarhus 1930); E. Kretschmer, Körperbau und Charakter (20. ed. Berlin—Gött.—Heidelb. 1951; sv. övers. 4. ed. Sthm 1947); dens., Medizinische Psychologie (10. ed. Stuttgart 1950; sv. övers. 2. ed. Sthm 1952); G. Brandell, Karaktärs- och temperamentstyper (Sthm 1941); J. Jørgensen, Psykologi paa biologisk grundlag (Khvn 1941—46); H. F. Dunbar, Emotions and bodily changes; a survey of literature on psychosomatic interrelationships (3. ed. New York 1946); L. M. Bond, The effect 782