Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Liberal teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nes navne som T.R. Glover og Bethun
e-Baker, indenfor systematisk teologi
platonikeren W.R. Inge og den ritschlskt
påvirkede presbyterianer John Oman. Om
skoledannelse er der ikke tale. L. er en
tendens, som spores inden for de forskellige
retninger. Interessant er det, at man i
anglikanismen også taler om »Liberal
Catholicism», d.v.s. liberal højkirkelighed, hvis
grundlægger er den, efter kontinentale
målestokke, konservative Charles Gore. Den
mest venstreorienterede |1. findes inden for
unitarismen*, og fra tid til anden har
yderliggående tendenser i bredkirkelig |.
voldt uro (biskop W. E. Barnes i
Birmingham). Men gennemgående har den nære
forbindelse mellem teologi og kirke og den
stærke, moderatkritiske eksegetiske tradition
i England holdt 1. i et særdeles moderat leje.
Som oftest blev 1. blot et frugtbart ferment
i en teologisk anskuelse af mere
bibelsktraditionel støbning under indflydelse af
den gamle engelske kristelig-platonske arv
som f.eks. hos William Temple (se
også Anglikanska kyrkan).
Andre europæiske lande: I de fleste
europæiske lande findes i 1800-tallets sidste
halvdel og det første årti af 1900-tallet |. i
slægt med den under Tyskland og England
nævnte. Her skal blot omtales den franske
Pariserskole, »Symbolofideismen» (A.
Sabatier, d. 1901, og E. Ménégoz, d. 1921)
som understreger trosforholdets religiøse art
i modsætning til intellektualistisk læretro og
således giver plads for en fremadskriden i
teologisk erkendelse, idet dogmerne ikke er
bogstavelige men symbolske udtryk for
trossandheden. Disse tanker er ikke uden lighed
med ideer i den romersk-katolske
modernisme* (Loisy, Tyrrel), som i
videreførelse af tanker fra J. H. Newman
anlagde et udviklingssynspunkt på
kristendommens læremæssige udtryk. Modernismen er
romerkirkens |.
Amerika. I mange henseender fremviser
amerikansk teologi paralleller til europæisk.
Men da modsætningen mellem konfessionel
og frisindet kirkelighed er stærkere end i
Europa på grund af de mange
denominationers gensidige isolation, er 1. i Amerika dels
797
LIRERAL TEOLOGI
et videre begreb, som omfatter al modstand
mod dogmatisk og konfessionel stivhed, dels
findes den i radikalere former
(Chicagoskolen) end almindeligt i Europa.
Karakteristisk er det stærkt sociale indslag (»S
0-cial gospel», W. Rauschenbusch). Det er
også typisk for 1. i Amerika, at den indgår
som et vigtigt ferment i den nyortodoksi
(»Neo-orthodoxy»), som er et amerikansk
sidestykke til den dialektiske teologi. Teologer
som Reinhold og Richard Niebuhr,
Paul Tillich, Fr. Pauck, R. Van Dusen,
W. Horton, C. Bennet, er på een gang
i stort omfang arvtagere og overvindere
af 1.
Norden. L. dukker op i Norden under
indflydelse af A. Ritschl og den tyske kritiske
eksegese i 1800-tallets slutning. Påvirkning
fra Ritschl findes i Danmark frem for alt
hos F. C. Krarup, l.s betydeligste
repræsentant i Danmark, også hos I. P. Bang,
Chr. Glarbo og Ed. Geismar, i
Sverige hos den moderate Pehr Eklund, den
ikke ubetydelige S. A. Fries, hos M. Fehr
og N. J. Göransson, i Norge hos J. O
rding. I modsætning til disse gennemgående
moderate tænkere, fandtes i alle lande mere
radikale former af 1., dog uden stor
udbredelse. Fra Danmark er tidligere nævnt
Arboe-Rasmussen. I nutiden vedkender professor
Søren Holm sig 1. som teologisk program.
I Sverige står kirkehistorikeren J. E.
Linderholm, trofast elev af A. v. Harnack,
(»Från dogmat till evangeliet», 1919) og det
fra hans virke udgåede »Sveriges religiösa
reformförbund»* som udtryk for en mere
udpræget 1. I Finland med den stærke
biblicistiske tradition har 1. kun fundet ringe
jordbund, medens Island (prof. Haraldur
Nielsson, d. 1928, øvede stor indflydelse
på præstestanden) er det nordiske land, hvor
1. endnu har størst udbredelse. Ved siden af
den moderate |]. findes på Island
yderliggående former med hældning til spiritisme og
unitarisme. En repræsentant for 1. af
moderat og kirkelig støbning var her prof., senere
biskop Jón Helgason*. I Norge førte |1.
ved udnævnelsen af Johannes Ording til
professor til en lang, endnu uafsluttet
kirkestrid og oprettelsen af det dogmatisk kon-
798
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:28 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/2/0413.html