nes navne som T.R. Glover og Bethun e-Baker, indenfor systematisk teologi platonikeren W.R. Inge og den ritschlskt påvirkede presbyterianer John Oman. Om skoledannelse er der ikke tale. L. er en tendens, som spores inden for de forskellige retninger. Interessant er det, at man i anglikanismen også taler om »Liberal Catholicism», d.v.s. liberal højkirkelighed, hvis grundlægger er den, efter kontinentale målestokke, konservative Charles Gore. Den mest venstreorienterede |1. findes inden for unitarismen*, og fra tid til anden har yderliggående tendenser i bredkirkelig |. voldt uro (biskop W. E. Barnes i Birmingham). Men gennemgående har den nære forbindelse mellem teologi og kirke og den stærke, moderatkritiske eksegetiske tradition i England holdt 1. i et særdeles moderat leje. Som oftest blev 1. blot et frugtbart ferment i en teologisk anskuelse af mere bibelsktraditionel støbning under indflydelse af den gamle engelske kristelig-platonske arv som f.eks. hos William Temple (se også Anglikanska kyrkan). Andre europæiske lande: I de fleste europæiske lande findes i 1800-tallets sidste halvdel og det første årti af 1900-tallet |. i slægt med den under Tyskland og England nævnte. Her skal blot omtales den franske Pariserskole, »Symbolofideismen» (A. Sabatier, d. 1901, og E. Ménégoz, d. 1921) som understreger trosforholdets religiøse art i modsætning til intellektualistisk læretro og således giver plads for en fremadskriden i teologisk erkendelse, idet dogmerne ikke er bogstavelige men symbolske udtryk for trossandheden. Disse tanker er ikke uden lighed med ideer i den romersk-katolske modernisme* (Loisy, Tyrrel), som i videreførelse af tanker fra J. H. Newman anlagde et udviklingssynspunkt på kristendommens læremæssige udtryk. Modernismen er romerkirkens |. Amerika. I mange henseender fremviser amerikansk teologi paralleller til europæisk. Men da modsætningen mellem konfessionel og frisindet kirkelighed er stærkere end i Europa på grund af de mange denominationers gensidige isolation, er 1. i Amerika dels 797 LIRERAL TEOLOGI et videre begreb, som omfatter al modstand mod dogmatisk og konfessionel stivhed, dels findes den i radikalere former (Chicagoskolen) end almindeligt i Europa. Karakteristisk er det stærkt sociale indslag (»S 0-cial gospel», W. Rauschenbusch). Det er også typisk for 1. i Amerika, at den indgår som et vigtigt ferment i den nyortodoksi (»Neo-orthodoxy»), som er et amerikansk sidestykke til den dialektiske teologi. Teologer som Reinhold og Richard Niebuhr, Paul Tillich, Fr. Pauck, R. Van Dusen, W. Horton, C. Bennet, er på een gang i stort omfang arvtagere og overvindere af 1. Norden. L. dukker op i Norden under indflydelse af A. Ritschl og den tyske kritiske eksegese i 1800-tallets slutning. Påvirkning fra Ritschl findes i Danmark frem for alt hos F. C. Krarup, l.s betydeligste repræsentant i Danmark, også hos I. P. Bang, Chr. Glarbo og Ed. Geismar, i Sverige hos den moderate Pehr Eklund, den ikke ubetydelige S. A. Fries, hos M. Fehr og N. J. Göransson, i Norge hos J. O rding. I modsætning til disse gennemgående moderate tænkere, fandtes i alle lande mere radikale former af 1., dog uden stor udbredelse. Fra Danmark er tidligere nævnt Arboe-Rasmussen. I nutiden vedkender professor Søren Holm sig 1. som teologisk program. I Sverige står kirkehistorikeren J. E. Linderholm, trofast elev af A. v. Harnack, (»Från dogmat till evangeliet», 1919) og det fra hans virke udgåede »Sveriges religiösa reformförbund»* som udtryk for en mere udpræget 1. I Finland med den stærke biblicistiske tradition har 1. kun fundet ringe jordbund, medens Island (prof. Haraldur Nielsson, d. 1928, øvede stor indflydelse på præstestanden) er det nordiske land, hvor 1. endnu har størst udbredelse. Ved siden af den moderate |]. findes på Island yderliggående former med hældning til spiritisme og unitarisme. En repræsentant for 1. af moderat og kirkelig støbning var her prof., senere biskop Jón Helgason*. I Norge førte |1. ved udnævnelsen af Johannes Ording til professor til en lang, endnu uafsluttet kirkestrid og oprettelsen af det dogmatisk kon- 798