efter den begærfri salighed, nirvana (Buddhismen), eller 1. forflygtiges, idet den anses for illusion (Christian Science efter gamle indiske forbilleder). Hvor religionen får moraliserende tendens, søges l.s årsag i menneskets synd, idet den anskues som straf, udmålt med retfærdighed (ved at bære 1. soner man da sin brøde), eller 1. sendes præventivt til advarsel eller optugtelse. — I næsten alle religioner, også kristendommen, men ikke i Israel, findes asketer, d.v.s. mennesker, der frivilligt påtager sig eller søger 1. enten som selvtugt og vej til dybere indsigt eller for derved at vinde gunst hos guddommen. G.T. Da Jahve har skabt jorden og menneskene og styrer folkets og den enkeltes historie, kan man vel tænke sig onde magter, men ingen, som anfægter Guds suverænitet. L. kan komme fra andre folk og deres onde guder, fra onde mennesker og deres trolddom, endog (sent) fra Satan, men i sidste instans bliver den altid et anliggende mellem Jahve og folket, henholdsvis den troende. Da Jahve er retfærdig, opfattes |. som straf for brøde; når man angrer og eventuelt bringer offer, tager Gud straffen bort og giver lykke. Omvendt bliver 1. det synlige bevis på begået brøde. Dette gengældelsesdogme er Israels grundsynspunkt på dets historie, den røde tråd gennem historiske og profetiske bøger (f. eks. Jes. 40: 1—11). Mens i ældre tid den enkeltes skæbne gemmer sig i stammens og folkets, bliver med bykulturen og den egoistisk klassebestemte feudalisme og den sociale spaltning individet isoleret i sin 1., og nu kan gengældelsesdogmet ikke mere gennemføres. »De fattige» bliver et religiøst begreb med mange associationer, de ulykkelige, de elendige i det hele taget (Ps. 109:22 ff.). Som »fattige er de ikke under Guds straf, men under hans kærlighed og omsorg (Jes. 11:4; 29: 19 f.; Ps. 35:10), ja, fattig bliver ensbetydende med from, retfærdig, benådet (Ps. 86:1 f.) og »rig» med ugudelig. Men typisk for israelitisk tankegang drages ikke den konsekvens, at 1. bliver noget i sig selv værdifuldt, som bør efterstræbes; Jahves 26 801 LIDELSE velsignelse viser sig normalt i medgang og velstand. De fleste af problemets faser finder vi i Jobbogen (jfr. Job). Den legende, der omrammer bogen, vil mane til udholdenhed: Gud bringer til sidst det gode til sejr, og den fromme får dobbelt løn. Mens i Elihutalerne 1. navnlig anskues som advarsel og tugtelse, repræsenterer de tre venner »rettroenhedens» gengældelsesdogme, som bogens forf. desavouerer ved at lade det prelle af på Jobs stædige fastholden ved l.s realitet og sin egen (væsentlige) retfærdighed, hvorved l.s hårdhed og Guds retfærdighed modstilles uudligneligt, indtil Gud åbenbarer sin ufattelige storhed, hvori Job finder hvile uden at få nogen forklaring. Troens tryghed midt i lidelsen ses Ps. 73, og i Jes. 53 bliver umenneskeligt store 1. båret for andres skyld, mens Prædikeren skyder problemet fra sig: ikke spekulere, men nyde det gode som Guds gave, så længe man har det. I folkets historie løses 1.-problemet i et eskatologisk håb om en kommende herlighedstilstand (Jes. 35; Jer. 31:31 ff.) et Messiasrige (Jes. 9:1 ff.; 11:1 ff.), hvilket forstærkes ind i senjødedommen, hvor i øvrigt alle de fra G.T. kendte tanker findes, idet dog den rationaliserende tendens bliver tydeligere, efterhånden som lovreligionen får overtaget. L.s problem kan nu ligefrem blive et regnestykke, som kan gå op, fordi opstandelsestroen nu tillader at regne med den fuldendt retfærdige gengældelse i det næste liv. — Både i G.T. og i senjødedommen findes martyrtanken: Guds Ord måtte og skulle være en udfordring til urettens mænd, som altid vil bruge vold mod Ordet. Profet og martyr bliver nærtbeslægtede begreber (Jeremias historie). N.T. Her forandres billedet ganske, dels på grund af den eskatologiske forventnings overvægt, dels på grund af Jesu l.s centrale plads. — Idet Guds Riges kommende herlighed rykker nær, blegner 1.s problem i forventningen om, at snart skal »Guds telt være blandt menneskene, ... og han skal aftørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere» Åb. 21:3 f. Denne eskatologiske forventning, som er en voldsom intensive- 802