men har sin nødvendige ydre side, der uden at synke ned til en traditionalistisk ritualisme er vokset ud af og stadig er bundet til en historisk overlevering, der gennem de skiftende tider går tilbage til aposteltiden. På evangelisk område er |1. altid et »levende» begreb, der ustandseligt kræver besindelse. De spørgsmål, evangelisk liturgik i vore dage beskæftiger sig med, er bl. a. følgende: forståelsen af 1. som Kristi nærvær i sin menighed, af 1. som den eskatologiske begivenhed, i hvilken Gud selv bliver nærværende iblandt os, af forholdet mellem ord og sakramente, forkyndelse og nadverhandling, mellem dogme og |., af l.s plads i frelseshistorien, af forholdet mellem det uforanderlige og faste og det »frie» og spontane, mellem kontinuitet og fornyelse. Evangelisk 1. må på een gang være på vagt over for en falsk traditionalisme og over for subjektiv vilkårlighed og sværmeri. Litt., se Liturgik. K.E.SK. LITURGIK er videnskaben om liturgien*, omfattende alle dens forskellige områder. Den er 1) en historisk videnskab, hvis opgave det er dels at udforme liturgiens oprindelse og udviklingshistorie, dels at udforske alle liturgiens forskellige led. L.s kilder er først og fremmest selve de gudstjenestelige dokumenter: gudstjenesteordninger, sakramentarier, kalendarier, lektionarer, perikopeordninger, bønnebøger, breviarer, missaler, agender o.s.v., og det er en vigtig opgave at udarbejde og udgive det omfattende kildemateriale. Men dernæst må 1. også undersøge liturgiske værker om gudstjenesten, dens forskellige fortolkning ned gennem tiderne, dens udvikling og forandring. Den er 2) en systematisk disciplin, der søger klarhed over gudstjenestens væsen og mål, over forholdet mellem liturgi og dogme, såvel som mellem de forskellige kirkesamfunds liturgier og gudstjenesteforståelse. L. berører her både dogmatikken og symbolikken eller konfessionskundskaben. Og endelig er den 3) en praktisk-teologisk disciplin, idet resultatet såvel af den historiske som af den systematiske 1. nødvendigvis må få indflydelse på gudstjenesten i dag. 821 LITURGIK Det er således et faktum, at både historiske, eksegetiske og dogmatiske studier har spil- let en betydelig rolle i nutidens liturgiske fornyelse, idet en fornyet indsigt må føre til spørgsmålet om, hvorvidt forstäelsen og den konkrete udformning af gudstjenesten i dag virkelig svarer til gudstjenestens egentlige væsen. Det ligger i sagens natur, at der bliver en væsentlig forskel på romersk-katolsk og evangelisk forståelse af l.s væsen og opgave. Vi må derfor behandle disse to hovedgrupper hver for sig. 1. Romersk-katolsk. L. er her videnskaben om liturgien eller om den af Kristus grundlagte og af kirken på Kristi bud og autoritet videreudviklede og normerede offentlige kultus (L. Eisenhofer). I oldtiden og middelalderen var den symbolske udlægning af liturgien fremherskende, men i slutningen af denne sidste periode begynder den historiske interesse at bryde frem. Ikke mindst var det 16. årh. en liturgisk levende tid, ivrigt beskæftiget med nyudgaver af Missale, Breviar, Pontificale og Ceremoniale. Det 17. og 18. årh. frembyder en veritabel blomstringstid for den liturgihistoriske forskning, både i form af udgivelse af vigtige kilder og i den videnskabelige bearbejdelse af disse. Det er de første Bollandisters og Maurinernes tid. Berømt er J. Mabillon (d. 1707), E. Murtène (d. 1739) og L. Muratori (d. 1750). I nyere tid har |. fortsat traditionerne og hører til de interessanteste forskningsområder inden for den historiske teologi. En oversigt over l.s historie frem til 1919 giver Kunibert Mohlberg, »Ziele und Aufgaben der liturgiegeschichtlichen Forschung» (Münster 1919). Iøvrigt skal følgende enkeltheder anføres: Frankrig: Her har benediktinerabbediet Solesmes i Bretagne spillet en betydelig rolle, ikke mindst for den musikalske side af 1. Her udgav P. Guéranger sit berømte værk » Institutions liturgiques» 1—4 (Paris—Bruxelles 1878—85), der efterfulgtes af det mere praktisk indstillede »L’année liturgique» 1—5 (Ny ed. Paris 1948—52). 1903 begyndte F. Cabrol udgivelsen af »Dictionnaire d'ar- 822