mässa, Liturgiska förnyelsen, Morgen- og aftenbøn, Tidebøn. Litt.: Foruden den allerede nævnte kan følgende anføres: Bibelsk: art. Àertovpyéw, Àsttrovpyta i Theol. Wďörterb. z. N.T. hrsg. v. G. Kittel, 4 (Stuttgart 1942). Ortodoks-anatoliske kirke: Den orthodox-katholske (orientalske) kirkes guddommelige liturgier. Oversatte af C. Siletzky (Khvn 1909); Liturgies eastern and western. 1. Eastern liturgies ed. by F. E. Brightmann (Oxford 1896); M. Hanssen, Institutiones liturgicae de ritibus orientalibus 2—3 (Rom 1930); F. Mercenier—Fr. Paris, La prière des églises de rite byzantin 1—2 (Amay-sur-Meuse 1937—48); A. Baumstark, Liturgie comparée (Chevetogne 1940; med udførlig bibliografi); S. Salaville, Studia orientalia liturgico-theologica (Rom 1940); A. A. King, The rites of eastern christendom 1—2 (Rom 1947—48); J. H. Srawley, The early history of the liturgy (2. ed. Cambridge 1947). Romersk-katolsk: Pavelige dekreter: Pius X, »Motu proprio» af 22.11.1905; Koncilkongregationens dekret af 20.12.1905; Pius XI, Apostolsk konstitution december 1929; Pius XII, »Mediator Dei» af 20.11.1947, tysk overs. Über die heilige Liturgie (Freiburg i. Br. 1948; det vigtigste liturgiske dokument i vor tid). Endvidere: P. Schindler, Liturgi. En håndbog (Khvn 1928); L. Eisenhofer, Handbuch der katholischen Liturgik (2. ed. Freiburg i. Br. 1941); R. Stapper, Grundriss der Liturgik (Münster 1922); M. Righetti, Storia liturgica 1—3 (Rom 1944— 46); J. Jungmann, Missarum Sollemnia 1—2 (2. ed. Wien 1949); Miscellanea liturgica in honorem C. Mohlberg 1—2 (Rom 1948—49); Vom christlichen Mysterium. Ges. Arbeiten z. Gedächtnis von O. Casel (Düsseldorf 1951); den liturgiske årbog »Sacris erudiri» (Brügge 1948 ff.); Tidsskrifterne »Ephemerides liturgicae» (Rom 1877 ff.) og »Liturgisches Leben» (Regensburg). Anglikansk: Betydningsfuld er Henry Bradshaw Society’s udgivelser af vigtige liturgiske kildeskrifter (siden 1890) og arbejdet med Book of Common Prayer. Her kan nævnes L. Pullan, History of Book of Common Prayer (London 1900); The English rite ed. by F. Z. Brightmann 1—2 (London 1915); Liturgy and worship ed. by W. K. L. Clarke (2. ed. London 1950); E. Underhill, Worship (London 1936); The parish communion, udg. af A. G. Hebert (London 1937); A. G. Hebert, Liturgy and society (London 1939); H. d. Candole, The study 825 LITURGIK of liturgiology (i The priest as student, udg. af H. Box, London 1939); G. Dix, The shape of the liturgy (Westminster 1945). Evangelisk-luthersk: Luther-Agende. Ein Kirchenbuch aus Luthers Schrifttum. hrsg von O. Dietz (Kassel 1928); P. Althaus, Das Wesen des evangelischen Gottesdienstes (2. ed. Gütersloh 1932); W. Stählin, Vom göttlichen Geheimnis (Kassel 1936); H. Asmussen, Gottesdienstlehre 1—3 (München 1936—37); dens., Abendmahl u. Messe (Stuttgart 1949); G. Rietschel—P. Graff, Lehrbuch der Liturgik (2. ed. Göttingen 1951—52); Skriftserien »Veröffentlichungen der Evangelischen Gesellschaft für Liturgieforschung» (Göttingen 1947 ff.); Tidsskriftene »Monatschrift für Gottesdienst u. kirchliche Kunst» og »Monatschrift für Pastoraltheologie». I de nordiske lande har den liturgiske forskning især koncentreret sig om hvert lands særlige gudstjenesteformer. Danmark: C. 7. Engelstoft, Liturgiens eller alterbogens og kirkeritualets historie i Danmark (Khvn 1840); W. Rothe, Det danske kirkeår og dets perikoper (Khvn 1878); S. Widding, Dansk messe, tide- og psalmesang 1528—1573 1—2 (Khvn 1933); L. Koch, Gudstjenesten i den danske kirke efter reformationen (i Kirkehist. saml. R. 5, bd 1, Khvn 1901—03); H. Kent, Brændpunkter i reformationstidens gudstjenesteordning (Khvn 1937); K. E. Skydsgaard, Kirkens gudstjeneste (i Håndbog i kristendomskundskab 6, Khvn 1943); M. W. Olsen, M. Luthers gudstjenesteordninger og evangelisk-luthersk gudstjeneste i Danmark (Khvn 1951); S. Sørensen, Kirkens liturgi (Khvn 1952); S. Borregaard, Danmarks og Norges kirkeritual af 1685 (Khvn 1953); Gudstjenestekollekterne, udg. af Theologisk oratorium (Khvn 1953); N. K. Andersen, Confessio. Hafniensis (diss. Khvn 1954); Dansk kirkesangs årsskrift (Khvn 1940 ff.); Dansk kirkeliv (Khvn 1924 ff.). Finland: 6G. 0. Rosenqvist, Det liturgiska arbetet i Finland efter skilsmässan från Sverige. 1. Tengströms kommitté och frågans läge under 1800-talets förra del (Åbo 1935); O. Schalin, Kulthistoriska studier till belysande av reformationens genomförande i Finland 1—2 (Helsingfors 1946—47). Norge: B. Gulbrandsen, Nattverden i norsk kirkeliv (Oslo 1948); E. Molland, Nattverden i norsk kirkeliv (Norsk teol. tidsskr. 1948); H. Fæhn, Fire norske messeordninger fra middelalderen (Oslo 1953); Messuskyringer. Liturgisk symbolik frå den norsk-islandske kyrkja i mil- 826