læren (Khvn 1942); A. Wedberg, Den nya logiken 1—2 (Sthm 1945); K. Marc-Wogau, Modern 10-gik (Sthm 1950). G.A LOGOS, se Ordet. LOLLAND-FALSTERS STIFT. Siden den danske stiftsordnings oprindelse og definitive fastlæggelse i det 11. årh. hørte de to øer Lolland og Falster til Fyens stift“, men udskiltes (med omliggende småøer) ved kgl. resolution af 3/12 1803 som et selvstændigt stift. På grund af dets ringe omfang vedblev bisperne indtil videre samtidig at fungere i anden stilling. De to første var således sognepræster og seminarieforstandere hele deres bispetid. 1843 flyttede bispen til Nyk9-bing Falster og var fra nu af kun biskop. Også stiftsprovstiet var længe knyttet til forskellige sognekald, i dette århundrede oftest til Nykøbing, men fra 1945 til sognekaldet ved stiftets hovedkirke, birgittinerkirken i Maribo, som nu officielt blev domkirke; bispen bor fortsat i Nykøbing. I borgerlig henseende falder stiftet sammen med Maribo amt. Stiftet omfatter i 1951 1.809 km’ med 136.340 indbyggere, 6 provstier, 104 kirker, 68 sognepræster og ialt 76 fungerende præster. Det har haft en række højt ansete chefer: først den lærde Andr. Birch, der især gjorde sig fortjent af nytestamentlig palæografi og tekstkritik, derefter P. O. Boisen, hvis indsats for skolevæsenet blev af varig betydning, og 1849 udnævntes grundlovens skaber, den kun 36-årige præst og politiker, D. G. Monrad* til biskop. Han afskedigedes atter 1854 på grund af politisk opposition, men kom tilbage som biskop 1871 efter at have oplevet sin store politiske karriere og sit nederlag i 1864. Imellem Monrads to perioder styrede den dygtige administrator og mynsterianer S. C. Bindesbøll, og Monrad fulgtes 1887 af den nytestamentlige professor H. V. Sthyr. 1907 udnævntes den myndige C. F. Wegener, 1923 valgtes J. J. A. Ammundsen (broder til Vald. Ammundsen) med 387 stemmer af Kirkeligt Centrum og Indre Mission, mens den grundtvigske modkandidat fik 8339 stemmer. 1942 var professor i dogmatik N. 853 LOLLAND-FALSTERS STIFT Maribo domkirke. Oprindelig Birgittinerklostrets kirke. Opført i det 15. årh. Korgavlen rekonstrueret 1891—92. M. Plum fælleskandidat for hele stiftet, men bispevalget 1950 gav anledning til heftige og langvarige stridigheder af politisk og kirkepolitisk art, indtil endelig dr. H. Høgsbro valgtes med 266 stemmer af Kirkeligt Centrum og Indre Mission, mens de grundtvigske og socialdemokratiske stemmer fordeltes på 2 kandidater med 256 og 240. I religiøs henseende plejer stiftet at henregnes til de mindst bevægede egne. Vækkelsesbevægelserne fra 19. årh. har kun sat meget få spor, og det var almindeligt, at vækkelsesprædikanter betegnede Lolland-Falster som »de dødes rige». De sociale forhold var gennemgående rolige, velstanden forholdsvis almindelig, brydningerne kun få og de gamle bondetraditioner ubrudte. Enkelte steder sluttede gårdmandsklassen sig dog i nogen grad til grundtvigianismen, der oprettedes een højskole og een valgmenighed i hele stiftet, og ganske enkelte steder på landet er der sporadisk forekommende Indre Mission; i byerne gør den sig i no- 854