LUTHER A ica k YARA MAA AS MAEL AA N PM M / ALAL Va E É E PFL 733. a a7 TWAA y1! E TEBII OP i TAn BG gryen Pt R tt L i ab F6 p Ea ytret: ftm | | Vb ef; mre f Vr bef mm LL m L EE D f taht »Vår Gud han er så fast en borg» i Luthers egen nedskrift. Øverst hans navnetræk. a Den nye kirke, som blev en af fyrsterne støttet middelstandskirke, bragte L. en mængde skuffelser i hans senere år. Forsøget i Augsburg 1530 på en udsoning med pavekirken mislykkedes, i stedet fik L. spektaklerne med sværmerne og Zwingli’s folk; fyrsterne svigtede ham økonomisk ved at lade en stor del af kirkegodset gå i egne lommer i stedet for at bruge det til sociale, pædagogiske og kirkelige formål;. den brede befolkning viste både en utrolig uvidenhed og en større interesse for afskaffelsen af det gamle end for opbygningen af det ny. L. kunne give ubehersket udtryk for denne skuffelse, alligevel døde han ikke som en bitter mand, men i trøstig tillid til sit profetiske kald og til Guds omsorg for det evangelium, som var sat i stagen i den nye kirke. L. døde i sin fødeby 18. februar 1546. Litt.: En udbredt svensk populær biografi skyldes Hj. Holmquist, M. L. (Uppsala 1916). Videre: dens., Luther, Loyola, Calvin (2. ed. Lund 1916); R. Thiel, Luther 1—2 (Berlin 1933—35; del 1 overs. til sv. Lund 1937); N. Nøjgaard, M. L. (Khvn 1943; sv. overs., Sthm 1945); H. Boehmer, L. im Lichte der neueren Forschung (5. ed. Leipzig—Berlin 1918); dens., Der junge L. (Gotha 1925); J. Köstlin, M. L. 1—2 (5. ed. Berlin 1903); O. Scheel, M. L. 1—2 (Tübingen 1916—17); H. Strohl, L. Esquisse de sa vie et de sa pensée (Neuilly [Seine] 1933); J. Mackinnon, L. and 879 the reformation 1—4 (London 1925—30). Ang. L.s personlighed har det naturligvis været svært for historikerne at enes. H. Denifle, Luther und Lutherthum 1—2 (Mainz 1904—09; kat.) skildrede ham som et katolsk dekadancefænomen og et moralsk fordærvet menneske. En dansk katolsk psykiatriker, P. J. Reiter, M. L.s Umwelt, Charakter und Psychose 1—2 (Khvn 1937—41), har søgt at forklare L. som en sindssyg person. Denne teori har dog ikke fundet tilslutning. N. Söderbloms indtrængende påvisning af den sjældne psykologiske spændvidde hos L. (i Humor och melankoli och andra Lutherstudier, Sthm 1919) kommer antagelig sagen nærmere. Katoliken H. Grisar, L. 1—3 (Freiburg i. Br 1911—12) har modificeret Denifles opfattelse. Fr. Heiler, Im Ringen um die Kirche (i dens., Gesammelte Aufsätze und Vorträge 2, München 1931) fremhæver ensidigheden hos L. Et lignende synspunkt anlægger den nyeste katolske behandling af L.: J. Lortz, Die Reformation in Deutschland 1—2 (2 ed. Freiburg i. Br. 1941), jfr. J. Hessen, L. in katolischer Sicht (Bonn 1947), som sammenstillet med de nyere protestantiske fremstillinger viser, at man fra katolsk og protestantisk side er rykket hinanden meget nærmere i opfattelsen af L., end tilfældet var for 50 år siden. N. N. Luthers skrifter finnas samlade i Sämtliche Werke 1—67 (Frankfurt a. M. och Erlangen 1826—57; »Erlangen-Ausgabe», vanligen förkortad E. A.), samt i den nya stora utgåvan efter kritiska normer, »Weimar-Ausgabe» (W. A.): 1) Werke, Kritische Gesammtaųusgabe 1—54 f. (Weimar 1883—1928 f.); 2) Die deutsche Bibel 1—7 (Weimar 1906—31); 3) Tischreden 1—6 (Weimar 1912—21); 4) Briefwechsel 1—11 (Weimar 1930—48). En god handupplaga, innehållande bl. a. alla de reformatoriska huvudskrifterna (med W. A:s text) är Luthers Werke in Auswahl 1—8) hrsg. v. O. Clemen (nytryck Berlin 1950). Luthers utläggning av evangelietexterna återfinnes i Evangelienauslegung 1—3, 5 f., hrsg. v. E. Mühlhaupt (Göttingen 1938—53 f.). Till svenska finnas övers. förutom Lilla Katekesen och samlingar av uppbyggelsekaraktär, såsom Huspostillan (senaste ed. Sthm 1915) och Kyrkopostillan (13 ed. Lund 1937): Om den trälbundna viljan (Sthm 1925; m. inl. av A. Runestam); Om kyrkans babyloniska fångenskap (Sthm 1928; m. inl. av Y. Brilioth); Om en kristen människas frihet (Sthm 1929; m. inl. av A. Runestam); Den stora katekesen (Sthm 1931; m. inl. av G. Ljunggren); Företal till Romarbrevet (Sthm 1932; även i vissa bibelupplagor); 880