MARIA Madonna fra Appuna kirke i Östergötland Svensk træskulptur fra slutn. af det 12. årh. begivenhed. Dernæst M.s syndfrihed, hendes ubesmittede undfangelse, hvorved hun fra sin undfangelses første øjeblik er unddraget arvesyndens smitte, ligesom hun også er fri for al personlig aktuel synd. Som skriftbevis for denne tro henvises til 1. Mos. 3:15, hvor Vulgata med sin oversættelse: 963 »h un skal knuse dit hoved» (ipsa conteret caput tuum) tydeligt henviser til M. Den, der skal besejre slangen, kan ikke selv et øjeblik gennem arvesynden have stået under Satans herredømme. Endvidere til Luk. 1:28, som Vulgata oversætter: Ave, gratia plena, »fuld af nåde», hvilket vil sige den, der helt er gennemtrængt af nåden, d.v.s. den guddommelige natur. Dette kan i sin fylde ikke være tilfældet, om ikke M. helt er unddraget syndens smuds. Som det sidste privilegium står M.s optagelse i himlen og herliggørelse. Da M. er syndfri, kan hendes legeme ikke udleveres til gravens forradnelse, men er umiddelbart efter døden optaget i himlen og dér forbundet med sjælen. Noget direkte skriftbevis findes ikke, men såvel traditionen som tvingende teologiske grunde gor dette dogme objektivt funderet. 2. M.s gerning eller mission. Her mä atter først og fremmest nævnes hendes stilling som Guds moder. Men dertil kommer, at M. er alle troendes, hele kristenhedens moder (se Joh. 19:26—27) og al nådes formidler, idet det er på M.s forbøn, at Gud skænker menneskene sin nåde. Gud har bestemt, at uden M.s medvirkning gennem hendes forbøn giver han ikke sin nåde til noget menneske. Dette er M. som mediatrix omnium gratiarum. Som en særlig form for denne gerning står M.s direkte medvirkning ved forløsningsofferet. M. står under Jesu kors ikke alene som den, der ofrer sin smerte til Gud for menneskenes skyld, men tillige og i egentligste forstand som den, der ofrer sin søn til Gud og derved — skønt absolut underordnet — virker med i Kristi forsoningsdød. M. er medforløserinde, corredemptrix. I forventningsfuld tillid venter det katolske folk på den dag, da også dette sidste skal defineres som dogme: M. som al nådes formidier og — som særligt led deraf — medvirkende i selve frelsen. Evangelisk M.-opfattelse. Hvilket er nu den evangeliske kirkes svar til dette syn på M., Herrens moder? 1) Grundlaget for kirkens tro er apostlenes lære. På spørgsmålet, om den katolske marialogi er indeholdt i og i 964