1851 afslog M. at blive biskop i Slesvig, da han misbilligede regeringens sprogreskript; som født slesviger forstod han, at befolkningen holdt tysk for »det hellige sprog», selv hvor hjemmesproget var dansk. Som biskop var han statskirkemand (dog lykkedes hans arbejde for en kirkeforfatning ikke); men han havde forståelse for en retning som den da opstàede »Indre Mission». 1874—78 kom hans mest populære værk »Den kristellige etik», der viser hans enestående forening af humanisme og kristendom, og hvori han viser en for den tid påfaldende interesse for de sociale forhold. Af hans rige produktion kan desuden nævnes 303 prædikener og taler, »Mester Eckardt» (1840), »Grundrids af moralfilosofiens system» (1841), »Den kristelige daab» (1843), »Om tro og viden» (1867), »Katolicisme og protestantisme» (1874), »Jacob Böhme» (1881), en frugt af omfattende teosofiske studier, »Af mit levned» (1882—84). Litt.: J. O. Andersen, Biskop H. L. Martensens ungdom (Kirkehist. saml. R. 6, bd 1, Khvn 1933); Briefwechsel zw. H. L. M. und I. A. Dorner 1—2 (Berlin 1888); J. Martensen, H. L. Martensen i sit hjem og blandt sine venner (Khvn 1918); C. I. Scharling, H. L. Martensen (Khvn 1928); S. Arildsen, Biskop H. L. Martensen 1 (diss. Khvn 1932). N. M.P. MARTYR. Ordet m. (græsk puøptuçg) betyder oprindeligt »vidne» i almindelighed, både i retslig forstand (f.eks. Matt. 26:65), og når der er tale om at være vidne til noget og at aflægge vidnesbyrd derom (f.eks. Ap.G. 1:8). Den særlige kirkelige betydning, et blodvidne, der med sin død bevidner sin tro, begynder dog allerede i N. T. at tone frem (Ap.G. 22:20; Joh.s Åb. 2:13, 17:6). I de første århundreder kan m. undertiden også anvendes om kristne, der under kristenforfølgelserne blev landsforvist, torteret eller sat til strafarbejde. Den normale betegnelse for disse blev dog »bekender» (lat. confessor), medens navnet m. blev forbeholdt dem, der direkte blev dræbt for troens skyld. Martyriet kaldtes bloddåben. Man regnede med, at katekumener, der led m.-døden, var lige så visse på saligheden, som om de havde været døbt. Man var overbevist 973 MARTYR om, at alle m. gennem bloddåben gik direkte ind til saligheden. Denne overbevisning svækkedes ikke ved fremkomsten af skærsilds-tankerne allerede fra omkring år 200 — tværtimod bidrog disse tanker til yderligere at befæste m.s særstilling. Deres dødsdag var deres himmelske fødselsdag. Mindet om m. bevaredes omhyggeligt i menighederne — se Legend. Efter kristenforfølgelsernes ophør, blev martyrier mere sjældne, idet de nu fortrinsvis indtraf i missionslandene. Ærefrygten for m. aftog dog ikke, tværtimod. Man gjorde sig efterhänden ganske overdrevne forestillinger om m.s antal, idet man f.eks. troede, at der var begravet en m. i enhver oldkristen grav, hvori man forefandt et blodglas (lat. ampulla), ligesom gravind- skrifter og andre gamle angivelser ofte fortolkedes på en måde, der fik tallene til at blive helt fantastiske. Således blev bogstavet M, der i ældre tekster betyder martyr, jævnligt fortolket som betydende mille, tusind. På den måde blev prinsesse Ursulas 11 martyr-jomfruer, som hunnerne dræbte, til de 11.000 jomfruer! I middelalderen undergik begrebet m. den forandring, at man begyndte at bruge ordet om kristne, der blev dræbt under meningsuoverensstemmelser, der ikke direkte angik selve den kristne bekendelse. Dette gælder således den danske kong Knud den Hellige og den engelske ærkebiskop Thomas Becket. I nyere tid bruges ordet m. også ofte om den, der lider eller dør for en hvilken som helst sag. Hertil har det bidraget, at de forskellige kirkesamfund efter reformationen ofte har kaldt religionsstridighedernes ofre for m. Med de sidste slægtleds genoptagelse af hedningemissionen er antallet af m. i oldkirkelig forstand påny vokset stærkt. Og det 20. århundredes forhold har medført en voldsom forøgelse af m.s antal, omend det i de enkelte tilfælde ikke altid er let at afgøre, i hvor høj grad politiske og nationale motiver har spillet ind foruden de direkte religiøse. Allerede i Johs. Åb. finder man ansatser til m.-kult, således synet i 6:9 af m.s sjæle 974