MISSIONENS HISTORIE nye kolonier. Ofte bleyv missionærerne de farvede folks talsmænd over for kolonisternes udbytning. I Mellem- og Sydamerika kristnedes indianerne. Et interessant kapitel i den katolske missions historie i Sydamerika er den såkaldte jesuiterstat i Paraguay. Et heroisk missionsarbejde udførtes blandt de nordamerikanske indianere af spanske missionærer fra Mexiko og af franske fra Kanada. 1441 begyndte portugiserne en mission i Kongo, som tilsyneladende kristnedes. En omfattende mission dreves også fra 16. årh. i Indien, på Filippinerne, i Kina og Japan. En betydelig indsats gjordes overalt af jesuitterne. Fremtrædende jesuitiske missionærer var Francisco Xavier* (død 1552) og noget senere Roberto de Nobili i Indien og Matteo Ricci i Kina. Den katolske mission blomstrede til midten af 17. årh., hvor der begyndte en stærk nedgang. I Japan førte en nationalistisk reaktion til voldsomme forfølgelser, forbud mod den »onde religion» og landets lukning. I Kina og Indien lammedes arbejdet ved stridigheder om den rette missionsmetode. Et alm. sammenbrud fulgte i sammenhæng med tidsånden i 18. årh.s Europa. Skæbnesvanger var opløsningen af jesuiterordenen 1773. Missionsresultaterne var dog betydelige. Latinamerika og Filippinerne har til i dag bevaret deres katolske karakter. Katolske minoriteter levede videre i Indien og Bagindien, ja selv i de lukkede østasiatiske lande. Det 19. årh.s katolske mission kunne bygge videre på dette grundlag. Evangelisk mission. Det varede længe, inden de i 16. årh. opståede protestantiske kirker virkeligt tog missionsopgaven op. Med undtagelse af enkelte fortalere for mission afviste den lutherske ortodoksi kirkens almindelige missionspligt, og missionstanken knyttedes til læren om fyrstens territorialret og den rette kaldelse. I Sverige arbejdedes fra 16. årh. blandt de hedenske lapper, ligesom der dreves nogen mission i den svenske koloni i Nordamerika i 17. årh. Fra Holland og England begyndte i 17. årh. en kolonimission i de nyvundne kolonier. Især hollandske kolonimissionærer nåede store resultater i Indonesien. Mis- 1067 sionsmetoden var dog ret overfladisk. Ofte var det ydre motiver, som førte de indfødte til kristendommen. I Nordamerika arbejdede en række enkeltpersoner i 17. og 18. årh. uegennyttigt blandt indianerne. I det lutherske Europa førte pietismen til større missionsforstàåelse. Pietistiske kredse i Tyskland og Danmark stod bag den af kong Frederik IV i 1705 begyndte Trankebarmission. 1715 optoges også et arbejde blandt lapperne i Nordnorge (Thomas v. Westen), og 1721 begyndte mission i Grønland (Hans Egede). En betydeligere indsats gjorde dog brødremenigheden fra 1732 (jfr. Herrnhutismen). Den gjorde missionen til kirkesag og brød med territorialrets- og kaldelsesprincippet ved at understrege den universelle missionspligt og udsende lægmænd som missionærer. Medens den pietistiske Trankebarmission næsten gik til grunde under rationalismen, fortsatte brødremissionen og udfører endnu i dag et betydeligt arbejde. Brødremenigheden var dog undtagelsen, og ì de store evangeliske kirkesamfund var der ìi slutningen af 18. årh. ringe eller ingen forstàelse for missionspligten. Men netop da begyndte med oprettelsen af det baptistiske missionsselskab ved William Care y’s* initiativ 1792 den bevægelse, som i 19. og 20. årh. har udviklet sig til den evangeliske verdensmission. Baggrunden var den åndelige vækkelse i England i sidste halvdel af 18. årh. og det bl.a. ved Cook’s rejser i Sydhavet øgede kendskab til den ikke-kristne verden. Den evangeliske mission er siden væsentlig blevet drevet af selvstændige missionsselskaber* og kirker, som har optaget missionen som kirkesag. En vældig forøgelse af den evangeliske missionsindsats kom fra 1880'erne i sammenhæng med den af Moody og Keswickmoøderne skabte åndelige bevægelse og med den ny koloniæra, der åbnede vejen til hidtil ukendte områder. Ca. halvdelen af den evangeliske verdensmission bæres af de protestantiske kirker i Nordamerika, kun ca. 11 % af det europæiske kontinent. Indien* blev et af den evangeliske missions hovedlande. Her virkede Carey som missionær 1793—1834, i begyndelsen i en 1068