Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Missionens historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dansk koloni, da det engelske
handelskompagni stillede sig afvisende. 1813 åbnedes
landet dog for engelske, 1833 også for andre
landes missionærer. Englands overtagelse af
magten 1857 skabte bedre kår for
missionsarbejdet. Kristendommen har særlig vundet
indgang i urstammerne og blandt de
kasteløse. Massebevægelser er forekommet flere
steder. Fremtrædende kristne i 20. årh. var
Sundar Singh og biskop Azariah. Blandt de
indiske muslimer har der været ringere, men
dog nogen indgang for evangeliet. På
Ceylon begyndte hollænderne allerede i 17. årh.
et missionsarbejde. Her findes et ret
betydeligt antal kristne, overvejende dog
katolikker. I Birm a tilkæmpede England sig
magten i årene 1824—52. I den evangeliske
mission, som begyndte o. 1810, har især
amerikanske baptister været virksomme.
Kristendommen har vundet størst indgang hos de
ikke-birmesiske karenere. I Indonesien*
fortsatte hollandske og tyske missionærer
den tidligere hollandske kolonimission.
Særlig fremgang har missionen haft på Sumatra
blandt batakkerne, på øen Nias og på
Celebes’ nordlige halvø Minahassa, medens det
overvejende muhammedanske Java har
været en vanskelig missionsmark.
Filippinerne, som fra 16. årh. var under spansk
styre, er det eneste overvejende katolske
land i Asien. Evangelisk mission begyndtes
efter U.S.A.s magtovertagelse 1898 og har
haft nogen fremgang. I Bagindien har
evangelisk mission været ret svagt
repræsenteret, især i fransk Indokina, hvor et
missionsarbejde først blev begyndt 1921. På
Sydhavsøerne begyndte evangelisk
mission i slutningen af 18. årh. Adskillige
missionærer blev martyrer; men
kristendommen er i vid utstrækning blevet antaget af
befolkningen i Polynesien, hvor der er
opstået livskraftige og missionerende kirker.
Hårdere har arbejdet været i Melanesien.
På kæmpeøen Ny Guinea, der endnu er ret
uudforsket, befinder missionsarbejdet sig
stadig på pionerstadiet. På New Zealand
har kristendommen vundet indgang blandt
maorierne, medens dette i ringere grad har
været tilfældet i den fåtallige urbefolkning i
Australien.
1069
MISSIONENS HISTORIE
I Kina* var pioneren Robert Morrison
(1807—34) ; men et virkeligt
missionsarbejde blev dog først muligt efter 1860, da
landet åbnedes efter krigen med England og
Frankrig. I missionsarbejdet ydedes en
særlig stor indsats af Kina Indlandsmissionen.
Trods al energi i arbejdet har evangelisk
kristendom kun vundet en ret beskeden
indgang i det vældige rige. Missionens historie
har her været stærkt præget af de politiske
omvæltninger. T’ai-p'ing-oprøret i årene
efter 1851 var præget af kristne tanker, men
blev slået ned ved det kristne vestens hjælp.
Den fremmedfjendtlige bokseropstand 1900
ramte også missionen. Revolutionen 1911
indledte en urolig periode; men fra
1930-erne, hvor landets leder Chiang Kai Shek
var kristen, var forholdene gode.
Kommunisternes sejr i Kina har imidlertid
umuliggjort mission i Kina og i de kinesiske
bilande, hvor der især i Manchuriet har været
drevet et omfattende missionsarbejde. I
Japan* begyndte evangelisk mission i 1859
efter landets tvangsäbning. Først 1873
ophævedes dog det gamle forbud mod
kristendommen. Der fulgte en for missionen god
periode, som afløstes af en nationalistisk
reaktion mod årh.s slutning. Japans stilling til
kristendommen har været svingende i 20.
årh. i sammenhæng med den politiske kurs.
Efter nederlaget i 1945 har der været stor
lydhørhed. Et nyt initiativ er oprettelsen af
Japans internationale kristne universitet i
Tokyo. Den betydeligste japanske kristen i
dette årh. er Toyohiko Kagawa. Evangelisk
mission begyndte i Korea, da landet
åbnedes i 1880'erne, og har haft meget stor
fremgang. Der havde da i over 100 år været
katolske kristne, som havde gennemlevet en
lidelseshistorie.
Bortset fra missionsforsøg af
brødremissionærer i 18. årh. begyndte evangelisk mission
i Afrika* o. 1800, først i Sydafrika, hvor
hollænderne i 17. årh. havde grundlagt en
koloni, og i Vestafrika. Det store navn i
Afrikas missionshistorie er David
Livingstone*. Efter hans død 1873 udvidedes
missionsarbejdet stærkt, da den »moørke
verdensdel» åbnedes og koloniseredes.
Evangelisk mission drives nu energisk overvejende
1070
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:28 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/2/0549.html