MISSIONENS HISTORIE i de af protestantiske lande besatte områder, frem for alt i Sydafrika. Kristendommen har i den sidste generation haft langt større fremgang i Afrika end i nogen anden verdensdel. På Madagaskar har evangelisk mission fra 1818 haft en fremgangsrig, men i 19. årh. lidelsesfyldt historie. En særlig hård missionsmark har de muhammedanske lande i Nærorienten og Nordafrika været. Selv om den evangeliske indsats aldrig har været stor, er der gjort et betydeligt arbejde gennem hospitals- og skolemission som ved udgivelse af kristen litteratur. Enkelte lande har været utilgængelige for mission. Andre har vanskeliggjort et egentligt missionsarbejde. Antallet af kristne er i disse lande, hvor overgang til kristendommen ofte var forbunden med livsfare, naturligvis beskedent. Fremtrædende pionerer var Temple Gairdner i Cairo og Samuel Zwemer i Arabien. I Nordamerika drev brødremenigheden fra 18. årh. mission blandt eskimoer og indianere. Dette arbejde er også blevet optaget af kanadiske og amerikanske kirker. De nordamerikanske negres tilslutning til kristendommen er væsentligt foregået uden egentlig organiseret missionsarbejde. Bortset fra de engelske og hollandske kolonier i Sydamerika, hvor ca. halvdelen af befolkningen er protestanter, og tidligere sporadiske forsøg i de latinamerikanske stater begyndte den evangeliske mission her i sidste halvdel af 19. årh., væsentlig ved amerikanske og engelske missionærer. Den har i denne nominelt katolske, men stærkt sekulariserede verdensdel haft en betydelig fremgang. De stærkeste evangeliske kirker findes i Brasilien, Chile og Argentina. Efter tidligere mere sporadisk arbejde tog også missionen blandt jøder (se Israelsmission) fart i 19. årh. Dette missionsarbejde, som har sine særlige problemer, har haft ret betydelige resultater. Man har ikke alene drevet direkte mission, men har også øvet et stort hjælpearbejde for det i de sidste generationer hårdt prøvede folk. Også de nordiske lande gør deres indsats i den evangeliske verdensmission, først og fremmest Sverige og Norge. Arbejdet sker i 1071 hjemlandene gennem et stort antal selskaber (se Missionsselskab), i Sverige dog også gennem kirken. De større missioner er i Sverige Sv. Kyrkans Mission (1874), Evang. Fosterlandsstiftelsen (1856) og Sv. Missionsförbundet (1878), i Norge Det norske Misjonsselskap (1842), Norsk luthersk Misjonssamband (1891) og Nordisk Santalmisjon (1867), i Finland Det finske Missionsselskab (1858) og i Danmark Det danske Missionsselskab (1821). Er arbejdet splittet i hjemlandene, er det ikke mindre tilfældet på missionsmarkerne. Nordiske missionærer virker i over 100 forskellige områder fra Kina over Indien, Nærorienten og Afrika til Sydamerika. Der er nu i Asien ca. 9 mill. evangeliske kristne, i Afrika ca. 10,3 mill., i Indonesien og på Sydhavsøerne ca. 3 mill. og i Latinamerika ca. 5,5 mill. Splittelsen i den evangeliske mission i de mange selskaber har ikke blot været kraftødende, men har også svækket det kristne vidnesbyrd i missionslandene. Fra slutningen af 19. årh. indledtes derfor et samarbejde, der især har udviklet sig i 20. årh. Den store lederskikkelse i dette arbejde har været amerikaneren dr. John R. Mott. 1921 oprettedes Det internationale Missionsråd (se Missionsråd). I de enkelte lande er oprettet missionsråd og nationale kristne råd. Stor betydning har de periodisk afholdte verdensmissionskonferencer haft. En vigtig følge af samarbejdet er de organiske sammenslutninger af flere tidligere selvstændige kirker. Vigtig var således oprettelsen af den forenede kirke i Sydindien 1947. Et fremtrædende træk i 20. årh.s missionshistorie har været udviklingen af selvstændige nationale kirker i missionslandene. Et vigtigt problem i disse er uddannelsen af kristne ledere, ikke mindst nu da kommunisme og en ofte antikristen nationalisme truer kirkernes liv i Asien, hvor kolonitiden næsten er afsluttet. Efter sammenbruddet i 18. årh. har den romersk-katolske mission i 19. og 20. årh. oplevet en stor renæssance og er i ikke mindre grad end den evangeliske blevet en verdensmission. Hele det egentlige missions- 1072