arbejde er centraliseret i Congregatio de Propaganda Fide. Paverne har ikke mindst i 20. årh. vist missionen stor interesse. Nye kongregationer er blevet stiftet, nogle alene med mission som formāål, og ved oprettelsen af et stort antal støtteforeninger er det katolske lægfolk blevet inddraget i arbejdet. Indtil 1900 havde ca. halvdelen af det katolske missionsarbejde sin baggrund i Frankrig; men i 20. årh. har andre katolske lande i stigende grad gjort sig gældende: Holland, Belgien, Tyskland og Irland, Italien, Spanien og ikke mindst de nordamerikanske katolikker. Den katolske kirke har haft betydelig indgang i de gamle orientalske kirker. Dette arbejde er centraliseret i den 1917 oprettede Sacra Congregatio pro Ecclesia Orientali. Den katolske missions centralisering har givet den en stor fordel frem for den evangeliske mission. Metodisk har den katolske mission i højere grad end den evangeliske anvendt akkomodationsprincippet. Medens den tidligere overvejende lagde vægt på børneskoler, er også et højere skolevæsen blevet udbygget. Læge- og litteraturmission, som tidligere var ret forsømt, er blevet udviklet. Præsteuddannelsen er også for den katolske mission et problem, som dog energisk søges løst. Missionen har gjort sin største indsats i Kina og Afrika og har i 20. årh. oplevet en vældig fremgang. 1931—46 voksede antallet af katolske kristne i missionslandene fra ca. 20 mill. til ca. 30 mill. Af de ortodokse kirker har i nyere tid kun den russiske kirke drevet mission. Missionen er indtil 19. årh. foregået inden for rigets grænser, og den statskirkelige mission, der støttede sig til statsmagten og oftest havde en overfladisk karakter, var samtidig et led i russificeringen af erobrede landområder, således fra 16. årh. af det sibiriske tartarrige. Under ledelse af betydelige mænd som Innokenti og Illminski indlededes fra 19. årh.s midte en ny tid. Missionsarbejdet blev inden for rigets grænser udvidet og drevet efter mere åndelige principper. Også uden for riget begyndte et missionsarbejde, om end numerisk med langt mindre resultater, i de fjernøstlige lande Kina, Turkestan, 1073 MISSIONENS HISTORIE Manchuriet, Korea og Japan, i Nærorienten i tilknytning til de derværende ortodokse kirker. Revolutionen berøvede den russiske kirke statens støtte og vanskeliggjorde dens arbejde. Efter 1943 har kirken i Rusland fået bedre kår, og missionsarbejdet er blevet fortsat. I det kommunistiske Kina kan ortodokse missionærer virke, og der skal her være o. 200.000 ortodokse kristne, for en del dog russiske emigranter. Endelig er der ved emigration opstået store ortodokse kirkesamfund i Nord- og Sydamerika, mindre i de vesteuropæiske lande, Australien og New Zealand og mange steder i Afrika. Se også Missionsfelter og -kirker. Litt.: Alm. fremstillinger: Gertrud Aulén, Kristendomens väg till folken (4. ed. Sthm 1951; populær); J. E. Lundahl, Världsmissionen (2. ed. Sthm 1939); E. Birkeli, Misjonshistorie 1—2 (Oslo 1935—37); H. Ussing, Evangeliets sejrsgang (3. ed. Khvn 1924; sv. overs. Evangeliets segertåg, 2. ed. Lund 1912; populær); A. Malmstrøm, Evangeliet til alverden. Den nyere missions baggrund og historie 1—3 (Khvn 1948— 50; især 20. årh.s missionshistorie); G. Warneck, Abriss einer Geschichte der protestantischen Missionen von der Reformation bis auf die Gegenwart (10. ed. Berlin 1913; sv. övers. De protestantiska missionernas historia, 2. ed. Sthm 1901—03; standardværk, men delvis forældet); J. Richter, Allgemeine evangelische Missionsgeschichte 1—5 (Gütersloh 1922—31); K. S. Latourette, A history of the expansion of Christianity 1—7 (New York—London 1937—45; standardværk, der indeholder en omfattende bibliografi, også for katolsk mission); L. S. Albright, The international missionary council. Its history, functions and relationships (New York—London 1946). — Statistik: World Christian handbook, ed. by E. J. Bingle—K. G. Grubb (2. ed. London 1952). — Nordisk mission: Nordisk missionshistoria, av K. B. Westman m. fl. (Sthm 1949; dansk og norsk ed. Khvn og Oslo 1950; oversigt); V. Paunu, Suomen pakanalähetystoimi 1—2 (Helsingfors 1908—09). — Katolsk mission: J. Schmidlin, Katholische Missionsgeschichte (Steyl 1925; kat.); G. Goyau, L'Église en marche 1—5 (Paris 1928—36; kat.); P. Lesourd, Histoire des missions catholiques (Paris 1937; kat.); J. J. Considine—T. Kernan, Across a world (New York 1942; kat., populær); G. W. Lindeberg, Katolicismen i ljuset av dess missionsverksamhet (Lund 1928; kortfattet oversigt). — 1074