MISSIONSSELSKAB grund for det kirkelige arbejde blandt engelske kolonister og for mission blandt de indfødte i kolonierne. 1649 oprettedes som det første det overvejende presbyterianske »A corporation for the promoting and propagating the Gospel of Jesus Christ in New England», der økonomisk støttede indianermission i Nordamerika, 1698 »Society for promoting Christian knowledge» og 1701 »Society for the propagation of the Gospel in foreign parts», begge med tilknytning til den engelske statskirke. Større betydning fik disse selskaber dog ikke foreløbig. I slutn. af 18. årh. voksede missionstanken frem i mindre kredse i England. Baggrunden var dels den store, stærkt lægmandsprægede vækkelse og eksemplet fra brødremenigheden, dels det stærkt øgede kendskab til den ikke-kristne verden, bl.a. ved Cook’s rejser. Da de officielle kirkesamfund ikke tog missionsopgaven op, opstod det frie m., der konstituerede sig som selvstændig sendeinstitution. Ved baptistprædikanten William Carey’s* initiativ stiftedes 2. okt. 1792 det baptistiske m., og Carey rejste selv ud som dets første missionær. Det blev den moderne evangeliske missions fødsel. Eksemplet fængede ikke alene i England, men også i Amerika og på det europæiske kontinent, senere i kolonierne og i de unge kirker, som blev missionens resultat. Danmark fik sit første m. 1821, Sverige 1835, Norge 1842 og Finland 1859. Begyndelsen var overalt beskeden. M. måtte i England som på kontinentet kæmpe mod megen modvilje, også fra de officielle kirkemyndigheders side, men er efterhånden blevet anerkendt som et vigtigt led i kirkens arbejde. Ved deres aktivisering af lægfolk, deres andelige indsats både ude og hjemme har de vist deres eksistensberettigelse. Medens missionsbevægelsen i de første 60—70 år af 19. årh. i den engelske statskirke og i nogle engelske frikirker samt på det europæiske kontinent førte til oprettelse af overvejende konfessionelt bestemte frie m., optoges missionen som kirkesag under ledelse af et særligt udvalg (board) i de presbyterianske kirker i England, Irland og Wales, i den skotske statskirke og i en lang række af de 1087 mange frikirker i U.S.A., Kanada, Sydafrika, Australien og New Zealand, selv om der også her forekommer adskillige selvstændige m. En vældig forøgelse af interessen og indsatsen for ydre mission fremkom i slutningen af 19. årh. i sammenhæng med Livingstone’s død, Stanley’s rejser, den ny koloniæra og den åndelige bevægelse, som udgik fra Moody’s vækkende virksomhed og fra Keswickmøderne i England. I modsætning til den tidligere væsentlig nationalt og konfessionelt prægede mission førte denne bevægelse til oprettelse af internationale og interkonfessionelle selskaber og sammenslutninger. Bevægelsen var endvidere stærkt præget af eskatologiske forventninger. Fra den beskedne begyndelse i 1792 har den evangeliske mission udviklet sig til verdensmission. Der er nu ca. 500 m. i den gamle og den unge kristenhed, af hvilke nogle er meget store. Som nævnt er der forskellige typer a f m. De fleste er konfessionelt bestemt, er som oftest nationale, men kan være internationale eller i hvert fald samle kredse i 2—3 lande, f.eks. fællesnordiske m. som Buddhistmissionen og Santalmissionen. Det konfessionelle kan understreges mere eller mindre stærkt. I Tyskland søgte Karl Graul i 19. årh. at gøre Leipzig m. til et centrum for bekendelsestro luthersk missionsvirksomhed, hvilket dog kun delvis lykkedes. Nogle af de første m. havde alliancepræg; men dette blev dog først et fremtrædende træk i slutn. af 19. årh. Disse m. er oftest internationale som f.eks. Kina Indlandsmissionen, men kan også være nationale som f.eks. det tyske Rhinske m., der støttes af lutherske og reformerte kredse. Ved kirkemission forstås, at kirken som sådan driver mission. Dette gælder brødremenigheden, den svenske kirke (fra 1874, dog ved siden af de frie m.), den skotske kirke, mange kirkesamfund i den engelsktalende verden og flere af de unge kirker. Med ordet »frimission» har man i Sverige i videste forstand betegnet al kristelig virksomhed, som øves uden at udgå fra folkekirken; man har dog ikke anvendt det om nogen bestemt mission. Derimod er det i Norge og Dan- 1088