MONRAD hade Jahve uppenbarat sig som hela världens Gud. Judarna i diasporan voro medvetna om sin egenart just som monoteister och bedrevo ofta med god framgång propaganda för sin tro. Bekännelsen till den ende Guden har inom judendomen blivit det viktigaste dogmat, som funnit framträdande uttryck i liturgien. För m., sådan den under brytning med dualistiska och trinitariska motiv utformats inom kristendomen, se Treenighed. Se vidare även Animism, Etnologi, Höggudstro, Islam, Israels religion, Muhammed. Litt.: W. Schmidt, Der Ursprung der Gottesidee 1—10 (Münster 1912—52); N. Söderblom, Gudstrons uppkomst (Sthm 1914; ty. övers. Das Werden des Gottesglaubens, Leipzig 1926); P. Radin, Monotheism among primitive peoples (London 1925); G. Widengren, Religionens värld (Sthm 1945). G. R. MONRAD, Ditlev Gothard, dansk politiker og biskop (1811—1887). M.s bugtede levnedsløb (afvekslende statsmand og gejstlig, rigsdagsmand, flere gange minister med forskelligt virkefelt, konsejlspræsident i ulykkesåret 1864, to gange biskop) tilhører profanhistorien, men har sat sit præg på hans religiøse produktion. — Efter katastrofen 1864 forlod han fædrelandet og levede nogle år som nybygger på Ny Zeeland; men da han vendte hjem og blev præst, senere biskop, gik han atter med stor selvsikkerhed ind i politikken. Han vedkendte sig sin skyld, og hans redegørelse er, trods eller måske netop på grund af selvmodsigelserne og de hinanden krydsende domme, nogle af de mest gribende menneskelige dokumenter. M.s kristendomssyn hviler ligesom på to piller: trosbekendelsen og bønnen. Hans prædikensamling, måske den ypperste postille i dansk litteratur, udmærker sig ved det gennem personlige erfaringer erhvervede dybtgående kendskab til det menneskelige sjæleliv og ved den klare Kristusbekendelse; man mærker lidet, eller næsten ikke, den store politiker i disse prædikener; de er over tid og rum. Hans opbyggelige skrifter bæres næsten helt af hans dybe indlevelse i den femte bøn; samspillet mellem bønnens to 1107 D. G. Monrad. Maleri af Constantin Hansen. sætninger giver spændingen i hans liv og hans teologi. Det indre liv i denne spænding bærer den skønneste frugt i »Fra bønnens verden», der har oplevet nye oplag lige til seneste tid. — Rent teologiske værker handler om trosbekendelsen; han »kunne ønske», at Grundtvigs opfattelse af dens oprindelse var rigtig, men hans videnskabelige samvittighed forbød ham at følge Grundtvig her. Religiøse og teologiske værker: 1865 Oversættelse af Esajas, Job og Salmerne, 1871 Prædikener, 1873 Nogle bemærkninger vedrørende trosbekendelsen, 1875 Den første kamp om den apostoliske trosbekendelses oprindelse, 1876 Fra bønnens verden, 1878 Liberalismens genmæle til biskop Martensens sociale etik, 1879 Tro, dåb, gerning og tilgivelse, 1883 Den femte bøn og dens liv i kirken indtil Luther, 1886 Et bidrag til den apostoliske trosbekendelses historie, 1887 Ordinationstaler og prædikener. Litt.: D. G. M.s deltagelse i begivenhederne 1864, udg. af Aa. Friis (Khvn 1914); P. Bagge, 1108