- Project Runeberg -  Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola / 2. I - O /
1113-1114

(1952-1957) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Morgen- og aftenbøn - Mormoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

længe der var tilstrækkeligt med kanniker og munke til at gennemføre tjenesterne. Ordningen var dog noget reduceret derved, at alt de sanctis-stof bortfaldt, laudes og completorium ændredes til korte afslutninger på matutin og vesper, antallet af psalmer i hver tjeneste formindskedes, alle responsoria brevia og næsten alle versikler udelodes. Til gengæld kom der længere skriftlæsninger i stedet for capitula. Udførlige forskrifter for ordningen findes i et tillæg »Ordinatio Cæremoniarum» til den danske Kirkeordinants 1539. Større praktisk betydning fik dog Kirkeordinantsens bestemmelser om, at der skulle synges daglig ottesang og aftensang i alle købstadskirker. Denne »bønsang» udførtes på latin af skoledrengene. Ottesangen* var en stærkt forkortet matutin, bestående af en antifon med indtil tre af de første 109 bibelske psalmer, samt et stykke af Ps. 119 (repræsenterende dagtiderne). Derefter fulgte en eller to nytestamentlige lektioner, eventuelt efterfulgt af en dansk oversættelse; Benedictus med antifon (repræsenterende laudes) eller en dansk salme; Kyrie, Fadervor, et versikelpar, salutation, kollekt og Benedicamus. Aftensangen* (vesper) havde samme form, idet dog psalmerne toges af Ps. 110—150, lektionerne var gammeltestamentlige og efterfulgtes af dagens vesperhymne og Magnificat med antifon. — På søn- och helligdage blev der sunget responsorier efter lektionerne. I ottesangen indføjedes Te Deum, i aftensangen Nunc Dimittis (jfr. Tidebøn). I 1640 afskaffedes de latinske responsorier, og i løbet af 1600-tallet fordanskedes bønsangen, hvilket bl.a. medførte, at de bibelske psalmer erstattedes med danske salmer. Udviklingen er ikke klarlagt i enkeltheder, men i begyndelsen af 1700-tallet bestod både m. og a. af en salme, bøn fra prædikestolen, skriftlæsning, kollekt og udgangspsalme. Både i 1676 og 1737 gjordes forsøg på at få flere mennesker til at deltage i bønsangen, men uden varig held. I sidste fjerdedel af 1700-tallet afskaffedes den mange steder, og den ophævedes fuldstændigt 1805. Efter at man i 1926 påbegyndte 1113 MORMONER daglige andagter i Københavns domkirke, er der nu i adskillige danske kirker daglige andagter, der kan forme sig ret forskelligt, og som undertiden holdes som tidebøn. Også i Norge holdes i enkelte kirker daglige andagter, hvis form ikke er officielt foreskrevet. I Sverige bortfaldt under reformationsårhundredet den daglige tidesang. (Om dens bibeholdelse på helligdage: se Aftonsång, Ottesang). 1686 års kyrkolag foreskriver imidlertid m. og a. i større købstadskirker på de dage, hvor der ikke holdtes hverdagsprædiken. Formen er ikke foreskrevet før i Håndbogen 1811, hvis ordning minder stærkt om den danske fra 1700-tallet, idet der dog ingen skriftlæsning er i m. Håndbogen 1894 indfører læsning af N.T. om morgenen, G. T. om aftenen, ligesom der åbnedes mulighed for at bruge en noget rigere liturgisk form med elementer fra tidebønnerne. Håndbogen 1942 har m. og a. både i den enklere form og som kortfattede, men fuldstændige tidebønner (laudes og vesper). Litt.: S. Widding, Dansk messe, tide- og psalmesang 1—2 (Khvn 1933); E. Rodhe, Svenskt gudstjänstliv (Sthm 1923). S.B. MORMONER, egen beteckning Jesu Kristi kyrka av sista dagars heliga (Church of Jesus Christ of latter-day-saints). Mormonismen är en egen religionsbildning med vissa kristna inslag. Den bär i allt väsentligt spår av stiftarens personlighet och är ett konsekvent försök att i modern miljö skapa en teokrati, en gudsstat. Historia. Stiftaren Joseph Smith, född den 23 december 1805, var son till en nybyggare i staten Vermont i USA. Den primitiva miljön och de religiösa rörelser, som i början av 1800-talet drogo fram över de östra staterna med s.k. Revivals och Camp meetings, ger den rätta bakgrunden till hans framträdande. Själv företer han rent patologiska drag, och har en starkt hallucinatorisk läggning, men kan icke betraktas som en medveten bedragare och charlatan. Redan som 15-åring hade han syner och uppenbarelser, men den avgörande synen upplevde han den 21 sept. 1823, då »Ängeln Moroni» meddelade honom, att i en kulle 1114

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntu/2/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free