Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Morgen- og aftenbøn
- Mormoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
længe der var tilstrækkeligt med kanniker
og munke til at gennemføre tjenesterne.
Ordningen var dog noget reduceret derved,
at alt de sanctis-stof bortfaldt, laudes og
completorium ændredes til korte
afslutninger på matutin og vesper, antallet af
psalmer i hver tjeneste formindskedes, alle
responsoria brevia og næsten alle versikler
udelodes. Til gengæld kom der længere
skriftlæsninger i stedet for capitula.
Udførlige forskrifter for ordningen findes i et
tillæg »Ordinatio Cæremoniarum» til den
danske Kirkeordinants 1539.
Større praktisk betydning fik dog
Kirkeordinantsens bestemmelser om, at der skulle
synges daglig ottesang og aftensang i alle
købstadskirker. Denne »bønsang» udførtes
på latin af skoledrengene. Ottesangen*
var en stærkt forkortet matutin, bestående
af en antifon med indtil tre af de første 109
bibelske psalmer, samt et stykke af Ps. 119
(repræsenterende dagtiderne). Derefter
fulgte en eller to nytestamentlige lektioner,
eventuelt efterfulgt af en dansk oversættelse;
Benedictus med antifon (repræsenterende
laudes) eller en dansk salme; Kyrie,
Fadervor, et versikelpar, salutation, kollekt
og Benedicamus. Aftensangen* (vesper)
havde samme form, idet dog psalmerne
toges af Ps. 110—150, lektionerne var
gammeltestamentlige og efterfulgtes af dagens
vesperhymne og Magnificat med antifon.
— På søn- och helligdage blev der sunget
responsorier efter lektionerne. I ottesangen
indføjedes Te Deum, i aftensangen Nunc
Dimittis (jfr. Tidebøn).
I 1640 afskaffedes de latinske
responsorier, og i løbet af 1600-tallet fordanskedes
bønsangen, hvilket bl.a. medførte, at de
bibelske psalmer erstattedes med danske
salmer. Udviklingen er ikke klarlagt i
enkeltheder, men i begyndelsen af 1700-tallet
bestod både m. og a. af en salme, bøn fra
prædikestolen, skriftlæsning, kollekt og
udgangspsalme. Både i 1676 og 1737 gjordes
forsøg på at få flere mennesker til at
deltage i bønsangen, men uden varig held. I
sidste fjerdedel af 1700-tallet afskaffedes den
mange steder, og den ophævedes
fuldstændigt 1805. Efter at man i 1926 påbegyndte
1113
MORMONER
daglige andagter i Københavns domkirke,
er der nu i adskillige danske kirker daglige
andagter, der kan forme sig ret forskelligt,
og som undertiden holdes som tidebøn.
Også i Norge holdes i enkelte kirker
daglige andagter, hvis form ikke er officielt
foreskrevet.
I Sverige bortfaldt under
reformationsårhundredet den daglige tidesang. (Om
dens bibeholdelse på helligdage: se
Aftonsång, Ottesang). 1686 års kyrkolag
foreskriver imidlertid m. og a. i større
købstadskirker på de dage, hvor der ikke holdtes
hverdagsprædiken. Formen er ikke foreskrevet
før i Håndbogen 1811, hvis ordning minder
stærkt om den danske fra 1700-tallet, idet
der dog ingen skriftlæsning er i m.
Håndbogen 1894 indfører læsning af N.T. om
morgenen, G. T. om aftenen, ligesom der
åbnedes mulighed for at bruge en noget rigere
liturgisk form med elementer fra
tidebønnerne. Håndbogen 1942 har m. og a. både i
den enklere form og som kortfattede, men
fuldstændige tidebønner (laudes og vesper).
Litt.: S. Widding, Dansk messe, tide- og
psalmesang 1—2 (Khvn 1933); E. Rodhe, Svenskt
gudstjänstliv (Sthm 1923). S.B.
MORMONER, egen beteckning Jesu Kristi
kyrka av sista dagars heliga (Church
of Jesus Christ of latter-day-saints).
Mormonismen är en egen religionsbildning med
vissa kristna inslag. Den bär i allt väsentligt
spår av stiftarens personlighet och är ett
konsekvent försök att i modern miljö skapa
en teokrati, en gudsstat.
Historia. Stiftaren Joseph Smith, född
den 23 december 1805, var son till en
nybyggare i staten Vermont i USA. Den
primitiva miljön och de religiösa rörelser, som
i början av 1800-talet drogo fram över de
östra staterna med s.k. Revivals och Camp
meetings, ger den rätta bakgrunden till hans
framträdande. Själv företer han rent
patologiska drag, och har en starkt
hallucinatorisk läggning, men kan icke betraktas som
en medveten bedragare och charlatan.
Redan som 15-åring hade han syner och
uppenbarelser, men den avgörande synen
upplevde han den 21 sept. 1823, då »Ängeln
Moroni» meddelade honom, att i en kulle
1114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:28 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/2/0571.html