MYSTERIERELIGIONER lerupprædikener», der på ganske ejendommelig vis skridt for skridt fører læseren fra rationalisme til positiv kristendom. Denne bevægelse er karakteristisk for M.; hans hovedværk er, at han fører den danske kirke uden brud ud af rationalismen. Den vækkelse, der noget senere ved Grundtvig opstod i kirken, var M. ganske fremmed. Både personligt og kirkeligt følte han sig inderligt frastødt af Grundtvig, skønt de kæmpede på samme front. »Skriget» og »partiet» var ham en vederstyggelighed. Hans ideal var den patriarkalsk styrede statskirke; i den så han de bedste vækstmuligheder for det personlige kristenliv, og da »Statskirken» i 1849 afløstes af »Folkekirken», blev han dennes overbeviste talsmand. — Hans statskirkelige indstilling drev ham så vidt, at han ønskede tvangsdåb for baptistbørn — dog uden resultat. Som prædikant (der foreligger talrige prædikensamlinger) var M. enestående, der tales om hans »apostoliske» fremtræden; men hans hovedværk er »Betragtninger over de kristelige troslerdomme» (1833), der i over en menneskealder var den mest udbredte andagtsbog i Danmark. Vel var M. i særlig grad »de dannedes» præst — ingen har som han kunnet samle hovedstadens intelligens om sin prædikestol, og det kan ikke måles, hvad det betød på kirkens højeste plads at have en mand, der sad inde med hele sin tids humane dannelse — men den dybe fromhed og klare form gør »Betragtninger» tilgængelige for alle. — M.s udstrakte forfatterskab på filosofisk, teologisk og mange andre områder er stadig interessant, skønt nu forældet. Som biskop var M. lige til få måneder før sin død en enestående energisk og skarptseende visitator. Mere end tre gange fik han genemvisitere sit store stift. Endnu hærskede rationalismen mange steder blandt præster og lærere; men med lempe og forståelse søgte M. overalt at føre udviklingen fremad; kun mod den »markskrigerske» grundtvigianisme viste han sig afvisende, ja hård. Gejstligheden viste ofte, særligt i »frihedsårene» i firtierne, uvilje mod den konservative M.; men frihedsbevægelsens indgreb 1135 på kirkeligt område lærte præsterne at skønne på hans fasthed og klarhed, og han døde, agtet og æret af sit præsterskab. Få har som M. været udsat for modsat bedømmelse; Søren Kierkegaards* og Grundtvigs* fordømmelsesdomme afløste ved M.s død den beundring, der hidtil havde stået om ham, og vækkelsesretningerne har sluttet sig dertil; kun det Kirkelige Centrum* har set ham som sin egentlige ophavsmand. Først ved århundredskiftet har man ret fået øje for M.s værdi for den danske kirke. Litt.: J. P. Mynster, Meddelelser om mit levnet (Khvn 1854); dens., Breve (Khvn 1860); Af efterladte breve til J. P. Mynster (Khvn 1862); Nogle blade af J. P. Mynsters liv og tid udg. af C. L. N. Mynster (Khvn 1875); H. Schwanenflügel, Jakob Peter Mynster 1—2 (Khvn 1900— 01); J. P. Mynsters visitatsbøger 1—2, udg. af B. Kornerup (Khvn 1937); N. M. Plum, Jakob Peter Mynster som kristen og teolog (Khvn 1938). N. M.P. MY STERIERELIGIONER, senantika. Med mysterier i egentlig mening förstå vi en kult och dess läror, vilka endast äro tillgängliga för de invigda och icke få omtalas för andra. I antikt språkbruk får ordet emellertid ofta en vidsträckt betydelse, filosofien kallas t. ex. mysterium. T.o.m. kejsarkulten (jfr Härskarkult) gjordes i Mindre Asien till mysterier. Vanligen menar man, att mysterierna uppkommo i föreningar, som sammanslöto sig för att tjäna en gud i ett främmande land, och detta torde i viss mån vara riktigt. Dock voro de kulter, i vilka mysterier uppstått, i sina hemland ingalunda hemliga, mysterier. Impulsen har kommit från de grekiska mysterierna, främst de berömda eleu sin ska. Under den hellenistiska tiden steg benägenheten för mysteriekulter. Gamla ombildades och andra nybildades. Ptolemaios IV påbjöd, att alla, som invigde i Dionysos’ mysterier, skulle lämna uppgift om dessa; något yngre är den romerska senatens inskridande mot de backiska mysterierna i Italien (186 f. Kr.), av vilka Livius ger en utbroderad skildring. Under kejsartiden voro Dionysosmysterierna talrika i Italien och Mindre Asien. De ansluta sig till 1136