- Project Runeberg -  Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola / 2. I - O /
1173-1174

(1952-1957) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nattvarden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han kun holde én fuldstændig højmesse med n. hver søndag, skiftevis i de to kirker. Kirkeritualet 1685 fastholder sammenknytning af n. og højmessen, selv om n. af dispositionsmæssige grunde behandles i et særligt kapitel, og selv om der (bl.a. af hensyn til to-kirke-pastoraterne) tillige gives anvisning på, hvorledes højmessen kan sluttes uden n. 1854 bortfaldt formessen og prædikenen ved hverdagshøjmesserne, der således nu kun består af fælles skriftemål og selve n. 1895 tillodes det at holde n. i forbindelse med andre gudstjenester end højmessen, hvilket dels medførte, at forbindelsen mellem højmesse og n. i nogen grad svækkedes, dels at de øvrige gudstjenesters form efterhånden er blevet stadigt mere og mere nærmet til højmessens. Allerede i Kirkeordinantsen, men endnu stærkere i Danske Lov 1683 og Kirkeritualet 1685, pålægges det altergæsterne at melde sig i forvejen, dels for at præsten kan vide, hvor meget brød og vin, der skal konsekreres (er der for lidt, skal konsekrationen gentages), dels fordi der krævedes skriftemål som forudsætning for n. Skriftemålets sigte var dels sjælesørgerisk, dels pædagogisk: det skulle sikres, at alle nadvergæsterne forstod den lutherske n.lære. Fra det andet efter-reformatoriske slægtled fik derfor de unges første altergang og det forudgående skriftemål stadigt voksende betydning, end- og i den grad, at første-skriftemäålet i første halvdel af 1600-tallet fortrængte den biskoppelige konfirmationshandling, der i al fald i nogle stifter havde været i brug. 1736 genindførtes konfirmationen (ved præsten) med forudgående undervisning som obligatorisk forberedelse til den første altergang. Siden 1909 kan ukonfirmerede i særlige tilfælde stedes til n. Fra ca. 1800 begyndte det private skriftemål at afløses af det fælles skriftemål inden gudstjenesten. Fra ca. 1920 begyndte man at se bort fra tilmeldingspligten, der nu er bortfaldet overalt. Dette har medført, at det fælles skriftemål mange steder er lagt ind i højmessen, umiddelbart før n. Hvor det stadig holdes før højmessen, kræves deltagelse ikke mere som absolut be- 1173 NATTVARDEN tingelse. Enkelte steder er det fælles skriftemål næsten helt bortfaldet. Alle skulle modtage n. mindst een gang årligt, og kun få kommunicerede oftere end 3—4 gange om året. Indtil ca. 1800 synes der i al fald i købstæderne at have været i det mindste nogle få altergæster hver søndag. Derefter koncentreredes altergangen, bl.a. på grund af aftagende deltagelse i n., om nogle få søndage i for- og efteråret. Vækkelsesbevægelserne medførte i århundredets løb dels en voldsom polemik mod den såkaldte »vanealtergang», dels en stærk tilskyndelse til hyppigere altergang for bevidste kristne. Der holdes nu n. ved næsten alle ordinære (og mange ekstraordinære) gudstjenester, undtagen ved eftermiddagsgudstjenester i landsbykirker. I forbindelse hermed er den stærke bodsfølelse, der tidligere herskede i forbindelse med n. i nogen grad blevet suppleret med tanker i oldkristelig ånd om n.s glæde og taksigelse, om fællesskabet i Kristus 0g overgivelse til Gud. Litt.: Se om Kirkeritualet af 1685 og Kyrkotukt. S.B. Finland. Ända fram till kyrkolagen av 1869 och kyrkohandboken av 1886 reglerades n:s bruk av Sveriges kyrkolag och handboken ay 1693. Också nu gällande handbok av 1913 bevarar de viktigaste av de för den äldre svenska lutherdomen karakteristiska dragen. Att söndagsgudstjänsten principiellt skall vara högmässa med n. markeras av att formuläret för sådan gudstjänst står främst. Den ortodoxa lutherdomens vidlyftiga kontrollapparat kring n:s bruk vållade också här, att antalet n:s-gudstjänster inskränktes, så att »>högmässa» utan n. blivit den vanligaste gudstjänstformen. För de flesta blev den föreskrivna årliga kommunionen också den enda. Trots väckelsefromhetens kritiska hållning mot vane-n:s-gång har seden att kommunicera familjevis minst en gång årligen i vissa bygder fortbestått i betydande utsträckning. Där väckelsearvet alltjämt präglar kyrkolivet, kan en stigande uppskattning av n. rätt allmänt märkas. Parallellt härmed inträder dock risken att n. be- art. 1174

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 3 01:42:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntu/2/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free