Litt.: O. Zöckler, Geschichte der Beziehungen zwischen Theologie und Naturwissenschaft mit besondrer Rücksicht auf Schöpfungsgeschichte 1—2 (Gütersloh 1877—79; grundig); A. D. White, A history of the warfare of science with theology in Christendom 1—2 (New York 1896, seneste ed. New York—London 1932; anti-teologisk); A. Titius, Natur und Gott (2. ed. Göttingen 1931); B. Bavink, Die Naturwissenschaft auf dem Wege zur Religion (3. ed. Frankfurt a. M. 1934); J. H. Morrison, Christian faith and the science of to-day (London 1936); M. Planck, Religion und Naturwissenschaft. Vortrag (Leipzig 1938); P. Svendsen, Gullalderdrøm og utviklingstro (diss. Oslo 1940); A. Neuberg, Das naturwissenschaftliche Weltbild der Gegenwart (Göttingen 1944); J. Jeans, Fysik och filosofi (Sthm 1945); I. P. Seierstad, Skapelsesberetningen og naturvitenskapen (Oslo—Khvn 1946); L. P. Fabricius, Det moderne verdensbillede. Naturvidenskaben—kristendommen (Khvn 1947); M. Hartmann, Atomphysik, Biologie und Religion (Stuttgart 1947); K. Heim, Der evangelische Glaube u. das Denken der Gegenwart 4—5 (Tübingen 1949 51); A. Einstein, Out of my later years (New York 1950; norsk overs. Tanker og meninger fra mine senere år, Oslo 1950); C. F. v. Weizsäcker, Zum Weltbild der Physik (5. ed. Stuttgart 1951); T. Aukrust, Kristendom og verdensbilde. Teologiens forhold til den komplementære virkelighetsoppfatning (Oslo 1953; interessant, med utførlig litteraturfortegnelse). J. B. H. NEDERLANDENE. Kristendommen blev indført i N. dels ved frankiske dels ved angelsachsiske (Wilfrid af York 678—79, Willibrord, frisernes apostel, d. 739, og Bonifatius d. 754) missionærer. Blandt brødrene af fælleslivet (lægmænd og gejstlige i regelbundet liv) opstod i det 14. og 15. årh. »den moderne fromhed» (moderna devotio), en inderlig religiøsitet, påvirket af tysk mystik og med sans for kulturliv. For sådanne brødre dannedes augustinerkorherreklosteret i Windesheim, der gav stødet til dannelsen af Windesheimerkongregationen (1395), der blev forbilledlig for klosterreformerne i 15. årh. Til kongregationen hørte Thomas af Kembpen* (d. 1471), forfatteren af opbyggelsesbogen »Om Kristi efterfølgelse». I »den moderne fromhed» opdroges humanisten Erasmus af Rotterdam* (1466— 1536), der igen 1515—21 opholdt sig i N. 1205 NEDERLANDENE Reformationen nåede tidligt til N., men her gennemførtes Wormserediktet. Dog vandt de evangeliske atter terræn. Menno Simons (d. 1559) (jfr. Anabaptism) samlede døberne (doopsgezinden eller Mennoniter). Da Filip II ville udrydde protestanterne i N., vandt under det forøgede tryk calvinismen fremgang på lutheranismens bekostning. Trods hertugen af Albas voldsherredømme (1567—73) organiseredes den nederlandske calvinske kirke på synoden i Emden 1571 med konsistorier, klasser, provinssynoder og nationalsynode. 1568 begyndte frihedskrigen. Ledelsen overtog de nordlige staters statholder Willem af Oranien (myrdet 1584). De 7 nordlige staters (det nuværende N.; de sydlige stater: det nuværende Belgien bley rekatolicerede) union i Utrecht 1579 førte snart til dannelsen af »de forenede Nederlandes republik», der 1609 sluttede foreløbig og 1648 endelig fred med Spanien. 1206