Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Palladius, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PALLADIUS
S
Peder Palladius. Stik af I. Haas.
Kirke indviede de 7 nyudnævnte
superintendenter, blev P. Sjællands biskop. Hermed
var det vigtigste embede i de forenede
kongerigers nyordnede evangeliske kirke
overdraget den kun 34-årige P., der så vidt
vides ikke tidligere havde deltaget i den
hjemlige reformationskamp. P.s
banebrydende bispegerning viser, at han i fuldt mål
retfærdiggjorde den tillid, Christian III viste
ham.
Med enestående energi og dygtighed tog
P. fat, overbevist om, at sejren var vis i
denne »Evangelii klare dag». Det gjaldt om
at udrense katolicismens levn og indplante
luthersk kirkeorden og trosliv. Hvorledes
han gik til værks, viser den berømte
»Visitatsbog», et vidnesbyrd om hans sjældne
evner som kirkelig tilsynsmand og folkelig
taler og et kulturhistorisk dokument af
første rang. I 1543 havde P. nået at visitere alle
stiftets 390 kirker.
Som rigets første biskop havde P.
indflydelse langt udover stiftsgrænserne. Han
var kongens konsulent i alle vigtige
kirkelige spørgsmål. Som den danske kirkes
repræsentant overfor udlandet udarbejdede
11
han jævnlig betænkninger, bl. a. i
Interimsstriden (jfr. Interim). Han var sine
embedsbrødres rådgiver og førte forsædet ved
bispemøderne, der traf vigtige bestemmelser
for ordningen af indre kirkelige forhold. P.
ledede de religionsdisputatser, der 1543—44
afholdtes i København med katolsksindede
repræsentanter fra kapitler og klostre. Også
Norges, Islands, Færøernes, Gotlands og
Rygens kirkelige forhold måtte P. tage
sig af.
Desuden var P. professor ved det
genoprettede universitet og en flittig forelæser,
hvorom adskillige af hans latinske skrifter
vidner. To gange var han universitetets
rektor. Universitetets og studenternes vel lå
P. varmt på sinde.
P. har udsendt en lang række danske og
latinske skrifter, dels originale, dels
oversatte. Desuden forsynede han ofte andres
bøger med anbefalende fortaler og gav dem
således sit »imprimatur». Af P.s danske
arbejder kan nævnes oversættelsen af
kirkeordinansen, 1539, der formentlig skyldes
ham, Alterbogen (1556) og hans andel i
bibeloversættelsen af 1550 (Christian III.s
Bibel). Endvidere oversættelser av Luthers
katekisme og bedebog og flere
opbyggelsesskrifter. P.s oversættelse af Bugenhagens
passionshistorie findes endnu i den danske
salmebog. Visitatsbogen, der ikke er en
beretning om afholdte visitatser, men en art
manuskript for biskoppen selv under
visitatsen, er ovenfor nævnt.
P.s latinske skrifter læstes i hele den
protestantiske verden. Størst udbredelse fik
hans Isagogik (»Isagoge ad libros
propheticos et apostolicos», 1557), hvoraf der
kendes 16 latinske udgaver samt oversættelser
til tysk, engelsk, polsk og dansk. Endvidere
kan nævnes den vigtige katekismeudlægning
for norske sognepræster (1541), samt
»Formula visitationis provincialis» (1555), en
vejledning for provsternes visitats. P. udgav
desuden kommentarer til Mosebøgerne og
Jeremias og en fortegnelse over og
gendrivelse af tidens vranglærdomme. Både i
pædagogisk og teologisk henseende synes P. at
være en tro Melanchthondiscipel, dog uden
at følge dennes senere afvigelser fra Luther.
12
~-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0012.html