rent fremtidig størrelse, en herlig blomstringstid for kirken, når Romerkirken (»Babel») er styrtet og jøderne har omvendt sig. Modstanderne stemplede denne opfattelse som chiliasmus subtilis. Den fik stor betydning i den kommende tid og blev en indfaldsport for mere »sværmeriske» opfattelser af Åb. 20. For Spener selv betød opfattelsen især en forvisning om, at kirkens nuværende ringe tilstand skulle munde ud i noget langt rigere. Den nye tids fremskridtstro har kunnet knytte til i disse tanker. Den kirkelige p.s andet store navn August Hermann Francke var endnu mindre videnskabelig teolog. Teologisk fik han især betydning på to punkter. Han, der var fromt opdraget og altid selv havde levet »kristeligt», havde dog som teologisk kandidat oplevet en klar omvendelse og hævdede nu skarpere end Spener, der ikke sely havde oplevet noget sådant, at, på få helt ekstraordinære undtagelser nær, må alle, de skal nå til frelsende tro, omvendes. Psykologiskpædagogisk skildres omvendelsen i fire punkter: Bodskamp med angst for Guds dom og for helvede; viljens beslutning om et nyt liv; hvor dette foregår, skænker Gud ufejlbart troen og dermed frelsesvished; det nye liv med omhyggelig selvprøvelse. Og for det andet har Francke og i det hele hallenserne hovedansvaret for, at den hollandske »præcisismes» opfattelse, hvorefter dans, spil, teater, vindrikning og lignende direkte bedømmes som synd, vandt indpas, ja hvorefter deltagelse i disse »verdslige» forlystelser blev anset for et vidnesbyrd om, at man var uomvendt. P.s stærke betoning af bibelen som eneste norm førte til en slags »biblicism e», som den især er vokset frem i württembergsk* p. fra J. A. Bengel (1687—1752) over J. T. Beck“ (1804—78) frem til Ad. Schlatter (1852—1938). Dens relativt ringe interesse for »læren», for »teologi», og modsvarende stærke vægtlæggen på »inderlighed», »erfaring», »fromhed» peger fremad mot Schleiermacher* (1768—1834). Det er ikke rigtigt, at oplysningstiden er p.s frugt. Oplysningsånden gjorde sig allerede stærkt gældende, da p. satte ind, jfr. for 3 65 PINSE Tysklands vedkommende mænd som Leibniz* (1646—1716) og Chr. Wolff (1679— 1754) og for Danmarks og Norges vedkommende Ludvig Holberg* (1684—1754). Alligevel kom p. med sin stærke fremhævelse af den subjektive erfaring, viljesafgørelserne og den etiske vandel og dens mistillid til ortodoksiens faste lærebygning og stærke »objektivisme» til at samarbejde med nogle af de kræfter (ikke dem alle), der førte frem mod den egentlige oplysningstid. Adskillige af de ledende pietister i tiden efter Franckes død var da også tydeligt mærket af den nye oplysningsånd. Dette gælder således den dansk-norske biskop Erik Pontoppidan* (1698—1764). Åndshistorisk har da p. været med til at formidle overgangen fra ortodoksi* til nyprotestantisme*. Men endnu vigtigere blev det, at p. oftest holdt urokkeligt fast ved centrale ortodokse dogmer som skriftens ufejlbarhed, Kristi gudmenneskelige natur, hans stedfortrædende forsoning (i reglen opfattet som i ortodoksien) og retfærdiggørelsen af troen alene (dette dogme dog tolket ud fra den ovenfor nævnte psykologiserende forståelse af troen), og at den således stort set blev et værn for »konservativ» kristen indstilling. Både i det 19. og i det 20. årh. har konservativ teologi ofte repræsenteret en »mild» ortodoksi influeret af pietistiske traditioner. Litt.: Af litteratur er endnu vigtig A. Ritschls stærkt kritiske Geschichte des Pietismus 1—3 (Bonn 1880—86). Desuden især monografier om de enkelte skikkelser inden for p. Endelig Æ. Hirsch, Geschichte der neuern evangelischen Theologie 2 (Gütersloh 1951; s. 91—207). N.H.S. PINGST, se Pinse. PINGSTRÖRELSEN, se Pinsebevegelsen. PINSE henger språklig sammen med det greske ord xevtexoct som betyr: den femtiende (d.v.s. dag), nemlig etter påske. Allerede i G. T. brukte gresktalende jøder dette navn om den takkefest som avsluttet kornhøsten, og som ble feiret nettopp på den femtiende dag etter påske* (3. Mos. 23: 15—21). Til den jødiske p.-fest ble også knyttet minnet om at lovens tavler ble gitt på Sinai (2. Mos. 34, særlig v. 22). Kirke- 66