| | Litt.: J. W. Beckman, Den nya svenska psalmboken, framställd uti försök till svensk psalmhistoria (Sthm 1845—1872); A. Hildebrand, Svenska kyrkans psalmbokskomitéer och psalmboksförslag under 1700-talet och början af 1800-talet (Sthm 1884); J. A. Eklund, Vår kyrkopsalm (Lund 1915) ; G. Moliis-Mellberg, Den svenska psalmboksrevisionens grundtankar (diss. Helsingfors, Jakobstad 1926; finlandssvensk); A. Werner, Vår nya psalmbok (Sthm 1937); S. Kristofersson, Psalmboksförslagen av år 1765—67 och 1793 (diss. Lund, Sthm 1939); A. Wifstrand, Iakttagelser i nya psalmboken (i Svensk teol. kvartalskrift 1939); B. Olsson, Psalmboken som folkbok (Lund 1942); B. Olsson—A. Werin, Den nya psalmboken. Kritik och krav (Lund 1945); D. Helander, Svensk psalmhistoria (Sthm 1946); A. Arvastson, Den Thomander-Wieselgrenska psalmboken (diss. Lund, Sthm 1949); B. Wahlström, Studier över tillkomsten av 1695 års psalmbok (diss. Uppsala 1951); E. Liedgren, Den svenska psalmboken (7 ed. Sthm 1952). A. A—n I Danmark forelå hurtigt, efter at begyndelsen til luthersk salmesang var gjort i Wittenberg 153524, dansk-lutherske salmebøger (her forkortet s.). Betydningsfuld er Hans Tausens* s. 1544. Monumentalværket fra reformationsårhundredet er dog Hans Thomissøns s. 1569. Heri foruden talrige overførelser fra tysk et antal danske viser fra førreformatorisk tid. Den vedbliver at være den danske hoved-s. indtil det 17. årh.s helt ændrede versopfattelse m.m. gør en fornyelse påkrævet. Det nye s.-arbejde er knyttet til Th. Kingos* navn, skønt hans oprindelige udkast til »Vinterparten» vrages, og det endelig 1699 autoriserede værk har en langt mere konservativ karakter. Kingo selv er i Kingos s. repræsenteret med ca. 80 salmer. Pietismens rige sangskat forårsager udsendelsen af E. Pontoppidans* s. 1740, hvor stoffet fra Kingos s. er forøget med ca. 80 salmer af H. A. Brorson*, og talrige andre fra tiden, herunder mangfoldige oversættelser fra tysk. Bogen får mindre betydning for det kongerigske Danmark, desmere for den danske del af hertugdømmet Slesvig. Ret betydningsløs bliver den ligeledes autoriserede Guldbergs s.; stadig ret konservativ i det gamle salmestof, radikalt tidspræget i nyoptagelser. Med »Evangelisk-kristelig s.» 1798 205 PSALMBOK Den danffe amehog PAA met mange Shriftelidé NSa ge Pfatmer / Ordentlig L tilfammenfet/ forme ret oc forbe Dret. Aff Hans Thoimifføn. rentet i Riøbenhaffn/ y Hase 4 aff Ir. Xum gratia et Prinilegio Cereniffinze Regie Maieftatis. Titelbladet til Hans Thomissøns salmebog 1659. får vi rationalismens fulde herredømme og dermed fuldstændigt brud med dansk salmetradition. Det 19. årh.s genvundne sans for de gamle salmer og den vældige nyindsats navnlig ved N. F. S. Grundtvig* kommer til at præge »Roskilde Konvents s.» 1855 med påfølgende tillæg. »S. for Kirke og Hjem» 1897 er egentlig ingen ny s. men blot en rydden op i konvent-s.s overvældende stof. Genforeningen med Sønderjylland, hvorved den særlige slesvigske mere ubrudte tradition, beroende på Pontoppidans s. m. fl., kom inden for den danske kirkes synskreds, samt en stadig vækst i tilegnelsen af den grundtvigske salmeskat er baggrunden for det s.-arbejde, der er gjort under og efter 2. verdenskrig og som førte til udsendelsen af »Den danske Salmebog» 1951, forelagt som forslag, udarbejdet af en af Kirke- 206