EEEE 1794, almindeligt gennemført over hele landet med skoleanordningerne af 1814. (Karakteriseret ved den berømte sætning: »Menneskene er ikke så gode, som de burde være»). Da vækkelsen bredte sig i landbefolkningen, ville man beholde Pontoppidan, og den grundtvigske bevægelse bekæmpede også Balles lærebog, ja lærebøger i det hele taget. 1856 ophæves Balles eneret. Kristen Kold førte sin store kamp for det »levende ord» i skolen, fortællingen sættes i højsædet, dette påvirker navnlig r. i hele skolen. C. F. Balslev (senere bisp i Ribe) udgiver 1844 en lille bibelhistorie; men endnu større udbredelse og indflydelse får hans forklaring til Luthers lille katekismus 1849, stadig meget anvendt (341 oplag). Principielt er linien vedrørende r. fastholdt lige fra reformationen. Folkeskoleloven 1937, § 1 siger: »Kristendomsundervisningen i folkeskolen skal være i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære», og selv om præsterne ikke mere har tilsyn i embeds medfør, bestemmer loven af 1949, § 16, at sognepræsten har ret til at overvære r. i pastoratets skoler. Kristendomsundervisningen er obligatorisk. Bekendtgørelsen 1941 kræver lært: Fadervor, de 10 bud, sakramentordene; og de vigtigste fortællinger i G.T. og N.T. skal kendes og hovedtræk i kirkehistorien gennemgås samt salmer og bibelske sange, nogle af dem skal være lært. Nye lærebøger (katekismer) skal godkendes af menighedsrådet. Landemoderne udtaler sig om dem inden den kgl. resolution. Folkekirkemedlemmers børn kan fritages, når forældrene på anden vis sørger for deres r. (dette gælder naturligvis også ikke-folkekirkemedlemmer). Lærere kan fritages for r. i folkeskolen, men skal eventuelt selv betale en vikar. Kravene i eksamensskolen (loven af 1903) er på linie med folkeskolens; der afholdes ingen eksamen i faget. I gymnasiet lægges vægten på det kundskabsmeddelende, og planen lægges i praksis helt af den enkelte lærer, hvilket har ført til megen tilfældighed. I alle skoleformer er timetal- 317 RELIGIONSUNDERVISNING let til r. reduceret stærkt, i de fleste klasser til een time ugentlig. R. har været genstand for megen diskussion. Fra politisk side har man krævet faget ud af skolen (»Religionen er en privatsag»), og visse grundtvigske kredse ligeledes, fordi r. er hjemmets sag. Nu er diskussionen stilnet af; man mener i almindelighed, at folkekirke-folkeskole må medføre offentlig r. Også stærk diskussion om subjektiv og objektiv undervisning; forslag i 1933 om gymnasieundervisningen fremhæver, att r. skal være objektiv; også denne diskussion er stilnet af, bl.a. ud fra erkendelsen af umulighed af at gennemføre en »objektiv» r. Man har særlig fra gymnasielærere ønsket eksamen i r., således foreslået i 1933; men det hindres direkte af lov af 1903. Fagligt har man arbejdet stærkt med r. »Religionslærerforeningen» gør et stort arbejde, udgiver eget blad, afholder kursus (bl. a. på Danmarks lærerhøjskole), tilskynder til udgivelse af undervisningsmateriale. Læreruddannelse. For folkeskolen sker denne på seminarierne, hvor der er mulighed for en videregående uddannelse, og hvor faget afsluttes uden eksamen ligesom dansk litt., historie, pædagogik og praktik. Endvidere kan man tage en særlig faglærereksamen i faget. Ved bekendtgørelse 1955 fastslås kravene på seminarierne således: »Undervisningen tilsigter at give eleverne forståelse af og et fyldigt kendskab til det bibelske stof, til kirkens historie og til den kristelige troslære og etik. Ud fra evangelisk-luthersk kristendomsforståelse tilstræbes det at fremdrage kristendommens indhold og værdier». Der gives også en kortfattet gennemgang af religionshistorien og religionsfilosofien. R. forestås i folkeskolen af seminarieuddannede lærere, i den højere skole af cand. mag.er (adjunkter eller lektorer med skoleembedseksamen med kristendomskundskab, en lille teol. eksamen med mere vægt på religionshistorie) som særligt fag (fra 1912) og teol. kandidater, for så vidt disse sidste på anden vis har kvalificeret sig som gymnasielærere. Iøvrigt underviser også en del præster som timelærere og andre faglærere af personlig interesse. På seminarier- 318