teologi, pedagogiexamen och två terminers auskultering (provår) vid normallyceum. R., särskilt i folkskolan, har sedan 1920-talet vid olika tillfällen varit föremål för angrepp och debatt. En stark kyrklig och folklig opinion har varje gång rest sig mot försöken att otillbörligt reducera folkskolans r. Även lärarnas positiva intresse har varit en tillgång. I det reformarbete, som nedlagts på folkskolans undervisningsplan och som resulterat i ett betänkande av 1951, ha stundom rätt radikala krav förts fram. Men nämnda opinion och ett positivt samarbete mellan kyrkans företrädare och de statliga kommittéerna ha dämpat dem, varvid positiva resultat uppnåtts. Från kyrkans sida har man genom religionspedagogiska kurser och andra initiativ sökt stöda och höja religionslärarnas arbetsinsats. Litt.: Religionsfrihetslagen av 1922 och andra lagar och förordningar; Folkskolans läroplanskommittés betänkande 2. Läroplan för den egentliga folkskolan. Bearbetad övers. (Helsingfors 1952); Evangelisk-lutherska kyrkan i Finland. Åren 1947—1951. Berättelse avgiven till kyrkomötet (Åbo 1953); G. O. Rosenqvist, Finlands kyrka i det senaste halvseklets brytningstider (Lund—åÅbo 1946). G. O. R. Island. Ifølge kong Christian den tredjes kirkeordinans skulle præsten hver søndag i den anden halvdel af sin prædiken prædike over katekismen. Derved skulde alle undervises i den kristelige læres hovedpunkter. Man kan dog ikke fastslå, at dette nogensinde almindeligvis er blevet indført i Island. På den anden side er der vægtige grunde til at antage, at konfirmationen, med forudgående undervisning i katekismen og troens hovedsætninger, altid har været praktiseret i den islandske kirke efter reformationen, om end ikke lovlig påbudt før end ved kongelig reskript i året 1741. Biskop Guðbrandur Þorláksson* lod synoden i Hólar stift vedtage konfirmation i kristelig katekismus i året 1571, hvilket også blev vedtaget af synoden i Skálholt stift næste år. Samme biskop udgav år 1596 en bog om »Den rigtige konfirmation» samt de krav om undervisning i den kristelige lære, som skal gå forud, og biskoppen lægger stor vægt på, at de krav overholdes. 11 321 RELIGIONSUNDERVISNING Denne r. skulle ydes af præsterne og af forældrene under præsternes tilsyn. Nogen folkeskoler fandtes der ikke, landets eneste skoler var de to katedralskoler, som skulle sørge for studenternes og dermed præsternes uddannelse. I førnævnte reskript om konfirmation af 1741 lægges der stor vægt på r., og præsternes pligt til at øve tilsyn med undervisningen i hjemmene blev yderligere indskærpet ved reskript om husbesøg i året 1746. På denne måde blev r. — som anden undervisning — udført i hjemmene, og præsternes kirkebøger bevidner, at denne pligt i det hele taget er blevet flittigt opfyldt. Som lærebøger i r. benyttedes foruden bibelhistorie Luthers lille katekismus, og efter konfirmationens lovfæstelse Pontoppidans og senere Balles katekismer i islandske oversættelser, indtil lektor Helgi Hálfdanarson udgav sin »Kristelige børnelærdom» i året 1878, hvilken bog samme år fik ministeriets stadfæstelse. Senere er flere bøger kommet til. Først i 1907 indførtes almindelig skolepligt i Island for alle børn i alderen 10—14 år. Før var enkelte folkeskoler blevet oprettet, den første i Reykjavík i året 1830. Ifølge undervisningsloven af 1907 skulle r. indgå som et pligtigt skolefag, og den kristelige børnelærdom lærtes i mange skoler indtil lovens revision i året 1926. Bibelhistorie læres dog fremdeles i folkeskolerne, og ved skolelovens sidste revision i året 1946, hvor der indføres almindelig skolepligt fra 7—15 års alder, bestemmes, at i folkeskolernes øverste afdeling (børn 10—13 år) samt i mellemskolens to klasser (14—15 år) skal der undervises i kristendom. Ligeledes skal der i realskolerne og gymnasierne undervises i religion, hvor undervisningsstoffet dels er bibelhistorisk, dels eksegetisk og religionshistorisk. Det samme gælder også for lærerseminariet. Antallet af undervisningstimer pr. uge er ikke fastslået i loven, men almindeligvis er der to ugentlige timer i r. i folkeskolerne og mellemskolernes første klasse, og een time i de højere skoler. Litt.: Lovsamling for Island 1—2 (Khvn 1853); Diplomatarium Islandicum 1—10 (Reykjavík 322