- Project Runeberg -  Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola / 3. P - Ö. Register /
365-366

(1952-1957)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den romersk katolske kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

domsopdragelsen, sociale og økonomiske spørgsmål. Særlig opmærksomhed vakte rundskrivelsen med dens manende advarsel til den nye teologi, »Humani generis» 1950. Hovedbegivenheden var jubelåret 1950 med proklameringen af dogmet om Marias’ legemlige og sjælelige. optagelse til himlen igennem rundskrivelsen »Munificentissimus Deus» (1. november 1950). Et problem, der optog sindene verden over, var de franske arbejderpræster, et spørgsmål, der blev foreløbig løst ved Roms energiske krav om tilbagekaldelse af disse præster, af hvilke ikke få vægrede. Pius XII.s papat kendetegnes ved en overmåde stor respekt for pavens person, ved stor fremgang på missionsmarken, ved energisk arbejde på det sociale og videnskabelige område, men samtidig ved store vanskeligheder for r. forskellige steder og ved en stærk spænding og store modsætninger inden for kirken selv. 2. Organisation og statistik. I spidsen for r. står paven som »pontifex maximus», Kristi statholder på jorden. Under paven står kurien med kardinalerne (1/1 1956 var de 62), pavens rådgivere og medhjælpere i styrelsen af kirken, og rækken af kongregationer, forskellige departementer med paven selv eller en kardinal som øverste leder, der varetager de forskellige sider af kirkens mangeartede virksomhed. Blandt de vigtigste er »Sanctum officium», der våger over troen og den kristne vandel. Den har bl.a. »Index» over de forbudte bøger under sig. Endvidere » Congregatio de propaganda fide», missionskongregationen, der tager sig af alle missionsområder, til hvilke også Skandinavien indtil for nylig hørte, kongregationerne for alle ordenerne, for sakramentforvaltningen, for ritualer og ceremonier, for særlige kirkelige anliggender, for den teologiske undervisning i seminarierne og ved universiteterne og kongregationen for de forskellige ortodokse kirker, der har tilsluttet sig r., de såkaldte »unerede» kirker, »Congregatio pro Ecclesia Orientali». Det vigtige embede som statssekretær, som Pius XII selv tidligere beklædte, henstår vakant. Direkte under paven hører også alle biskopperne, både 365 DEN ROMERSK KATOLSKE KIRKE patriarker, metropolitter og andre ærkebiskopper samt alle de almindelige residerende stiftsbiskopper, apostolske vikarer og præfekter, de to sidstnævnte titulærbiskopper på de steder, hvor det normale hierarki endnu ikke er oprettet. Under biskopperne kommer præsterne med sognepræsten som den centrale skikkelse. Over og under ham er der endnu forskellige grader. Hvert bispedømme har et domkapitel med kanniker som biskoppens hjælpere og rådgivere. Fra den seneste statistik, stammende fra tidsskriftet »Informations catholiques internationales» 1. Januar 1956, kan følgende tal nævnes — tallene i parentes angiver de tilsvarende for Europas vedkommende: I hele verden er der 1.948 (709) »kirkelige omrader» d.v.s. bispedømmer, apostolske vikariater og præfekturer. 401.783 (242.029) kirker, 181.646 (131.040) sogne, 256.152 (190.217) verdensgejstlige, 112.728 (58.150) præster, undergivet en regel: munke eller medlemmer af kongregationer, 17.922 (8.968) mandlige ordenshuse med 180.443 (103.784) beboere, 72.342 (47.690) ordenshuse for kvinder med 886.459 (550.430) beboere. Ved slutningen af 1953 havde r. 10 patriarkater, 322 ærkebispedømmer, 1.125 bispedømmer, 250 apostolske vikariater og 129 apostolske præfekturer, ialt 2.215 biskopper. Det samlede antal romerske katolikker angives til 440.226.776 (213.559.645). Af det samlede antal katolikker opgives 152.613.527 at bo i Sydamerika, således at praktisk talt hver tredje romerske katolik er sydamerikaner. Disse tal må naturligvis, som også tidsskriftet udtrykkeligt bemærker, tages i høj grad »tilnærmelsesvis» og med stor forsigtighed. Angående Skandinavien kan følgende tal nævnes: Danmark har ca. 26.000, Finland ca. 2.000, Island ca. 500, Norge ca. 5.000 og Sverige ca. 6.000 romerske katolikker. For Sveriges vedkommende kommer hertil yderligere ca. 11.000 ikke fastboende udlændinge af romersk katolsk konfession. 3. Den romersk katolske kirkes selvforståelse. Den, der udefra betragter r., kan være fristet til at fæste hele opmærksomheden på den ydre kirkeorganisation og dermed blive 366

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free