Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den romersk katolske kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ROMERSK KATOLSKE KIRKE
rom. katolikker venter med længsel på
dogmet om Maria som corredemptrix,
medforløserske.
I en ikke ringe spænding hertil må c)
nævnes det bibelske træk i fromhedslivet,
idet der med føje kan tales om en
bibelbevægelse indenfor r., der giver sig udslag i et
bibelstudium som næppe nogen sinde før,
og som fra højeste sted anbefales som
grundlag for et personligt, modent kristenliv.
Dertil hjælper de forskellige fra grundteksterne
oversatte bibeludgaver, der ser dagens lys
i næsten alle lande. Bekendt er i
Tyskland den »herderske familiebibel» og
»Katholisches Bibelwerk» med tidsskriftet
»Bibel und Kirche», i Belgien den moderne
»Maredsous-bibel», i Frankrig den billige
»Cardinal Liénard-bibel» og
»Jerusalembibelen», oversat af de franske dominikanere
i Jerusalem og forsynet med noter af høj
værdi. I Danmark kan nævnes P.
Schindlers oversættelse af N.T. i moderne
sprogform med et tilføjet bind noter (Khvn 1953).
Om den videnskabelige bibelteologi, se
afsnit 5.
Endelig må d) nævnes det sociale træk
i fromhedslivet i visse dele af r.i dag,
hvilket vil sige, at fromheden bæres af en
udadgående retning mod næsten, i særdeleshed
den ringe og upåagtede. Ikke så få steder
hviler den sociale nød som en byrde på
samvittighederne og skaber en »kristen realisme»,
hvor næstens nød går forud for den
indadrettede individuelle helliggørelse. Litterære
personligheder som Mauriac og Bernanos har
her haft stor betydning, ligesom den »nye
teologi» (se nedenfor) har virket
foruroligende og inspirerende. Ikke mindst har dette
træk præget dele af romersk katolsk
akademikerstand. Ofte står enkelte inspirerende
og modige personligheder i midtpunktet.
Ganske eksempelvis skal her nævnes
borgmesteren i Florens Giorgio La Pira med
hans energiske, uforfærdede arbejde for de
dårligst stillede klasser, Abbé Pierre i Paris
og hele skaren af arbejderpræster,
»byggebispen» »Fray Albino» i Cordova, der i løbet
af otte år lod opføre 5.000 boliger til
boligløse (»unyttigt at prædike, først
konstruere»), delvis også Monsignore Rossi med
375
lægmandsordenen »Pro civitate christiana»
i Assisi — for kun at nævne nogle få
eksempler.
Fra r.s synspunkt meget problematisk er
tilnærmelsen fra visse kristne gruppers side
til en venstrepræget politik, som tilfældet
f. eks. er med »La jeunesse de l’Église», ikke
uden en vis tilslutning fra ledende katolske
litteraters side, Mauriac, Graham Greene og
Bernanos.
5. Teologien. Efter romersk katolsk
opfattelse er den menneskelige fornuft af egen
kraft i stand til at nå til et vist »naturligt»
kendskab til Gud, men først med
åbenbaringen og troen som grund og udgangspunkt
bliver der tale om en teologi i egentlig
forstand, nemlig som erkendelse af Gud i hans
eget indre, overnaturlige væsen. Den kan da
kort bestemmes som videnskaben om Gud
og frelsessandhederne på grundlag af
åbenbaringen og troen. Ligesom den naturlige
erkendelse går ud fra visse aksiomer, går
teologien ud fra troens »artikler», og dens
opgave er da dels at ordne de åbenbarede
sandheder til et samlet erkendelseshele, dels at
udvikle eller »udvide»
åbenbaringssandheden, således at den sandhed, der implicite,
»uudviklet», ligger i en allerede erkendt
trossandhed, derved drages frem i dagens lys.
Teologien er både historisk og doktrinær
eller systematisk. Den historiske te o-
10ogi søger igennem arbejdet med de
bibelske skrifter at befæste troen ved at
klarlægge skriftens indhold, der er direkte givet
af Gud, og viser gennem arbejdet med
kirkens historie, hvorledes den ene sande kirke
udvikler sig igennem tidernes strøm, dels i
ydre henseende, dels i sit indre liv,
dogmernes og fromhedslivets udvikling. Den
systematiske teologi i egentlig
forstand er den erkendende indtrængen i
trossandhedernes væsen (dogmatikken) og i
åbenbaringen af de overnaturlige principper
for menneskets livsvandel (moralteologien).
Den såkaldt asketiske og mystiske
teologi behandler vejen til den kristne
fuldkommenhed og til den mystiske
kontemplative gudserkendelse. Endelig tager den
praktiske teologi sig af spørgsmålene
om den kanoniske ret, pastoralteologien med
376
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0196.html