- Project Runeberg -  Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola / 3. P - Ö. Register /
375-376

(1952-1957)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den romersk katolske kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN ROMERSK KATOLSKE KIRKE rom. katolikker venter med længsel på dogmet om Maria som corredemptrix, medforløserske. I en ikke ringe spænding hertil må c) nævnes det bibelske træk i fromhedslivet, idet der med føje kan tales om en bibelbevægelse indenfor r., der giver sig udslag i et bibelstudium som næppe nogen sinde før, og som fra højeste sted anbefales som grundlag for et personligt, modent kristenliv. Dertil hjælper de forskellige fra grundteksterne oversatte bibeludgaver, der ser dagens lys i næsten alle lande. Bekendt er i Tyskland den »herderske familiebibel» og »Katholisches Bibelwerk» med tidsskriftet »Bibel und Kirche», i Belgien den moderne »Maredsous-bibel», i Frankrig den billige »Cardinal Liénard-bibel» og »Jerusalembibelen», oversat af de franske dominikanere i Jerusalem og forsynet med noter af høj værdi. I Danmark kan nævnes P. Schindlers oversættelse af N.T. i moderne sprogform med et tilføjet bind noter (Khvn 1953). Om den videnskabelige bibelteologi, se afsnit 5. Endelig må d) nævnes det sociale træk i fromhedslivet i visse dele af r.i dag, hvilket vil sige, at fromheden bæres af en udadgående retning mod næsten, i særdeleshed den ringe og upåagtede. Ikke så få steder hviler den sociale nød som en byrde på samvittighederne og skaber en »kristen realisme», hvor næstens nød går forud for den indadrettede individuelle helliggørelse. Litterære personligheder som Mauriac og Bernanos har her haft stor betydning, ligesom den »nye teologi» (se nedenfor) har virket foruroligende og inspirerende. Ikke mindst har dette træk præget dele af romersk katolsk akademikerstand. Ofte står enkelte inspirerende og modige personligheder i midtpunktet. Ganske eksempelvis skal her nævnes borgmesteren i Florens Giorgio La Pira med hans energiske, uforfærdede arbejde for de dårligst stillede klasser, Abbé Pierre i Paris og hele skaren af arbejderpræster, »byggebispen» »Fray Albino» i Cordova, der i løbet af otte år lod opføre 5.000 boliger til boligløse (»unyttigt at prædike, først konstruere»), delvis også Monsignore Rossi med 375 lægmandsordenen »Pro civitate christiana» i Assisi — for kun at nævne nogle få eksempler. Fra r.s synspunkt meget problematisk er tilnærmelsen fra visse kristne gruppers side til en venstrepræget politik, som tilfældet f. eks. er med »La jeunesse de l’Église», ikke uden en vis tilslutning fra ledende katolske litteraters side, Mauriac, Graham Greene og Bernanos. 5. Teologien. Efter romersk katolsk opfattelse er den menneskelige fornuft af egen kraft i stand til at nå til et vist »naturligt» kendskab til Gud, men først med åbenbaringen og troen som grund og udgangspunkt bliver der tale om en teologi i egentlig forstand, nemlig som erkendelse af Gud i hans eget indre, overnaturlige væsen. Den kan da kort bestemmes som videnskaben om Gud og frelsessandhederne på grundlag af åbenbaringen og troen. Ligesom den naturlige erkendelse går ud fra visse aksiomer, går teologien ud fra troens »artikler», og dens opgave er da dels at ordne de åbenbarede sandheder til et samlet erkendelseshele, dels at udvikle eller »udvide» åbenbaringssandheden, således at den sandhed, der implicite, »uudviklet», ligger i en allerede erkendt trossandhed, derved drages frem i dagens lys. Teologien er både historisk og doktrinær eller systematisk. Den historiske te o- 10ogi søger igennem arbejdet med de bibelske skrifter at befæste troen ved at klarlægge skriftens indhold, der er direkte givet af Gud, og viser gennem arbejdet med kirkens historie, hvorledes den ene sande kirke udvikler sig igennem tidernes strøm, dels i ydre henseende, dels i sit indre liv, dogmernes og fromhedslivets udvikling. Den systematiske teologi i egentlig forstand er den erkendende indtrængen i trossandhedernes væsen (dogmatikken) og i åbenbaringen af de overnaturlige principper for menneskets livsvandel (moralteologien). Den såkaldt asketiske og mystiske teologi behandler vejen til den kristne fuldkommenhed og til den mystiske kontemplative gudserkendelse. Endelig tager den praktiske teologi sig af spørgsmålene om den kanoniske ret, pastoralteologien med 376

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free