DEN ROMERSK KATOLSKE KIRKE digheds forskrifter. I filosofiske spørgsmål kræver kirken, at de fremtidige præster skal være oplært i overensstemmelse med Thomas Aquinerens metode og principper. Bibelvidenskaben skal berøres udførligere, da udviklingen her viser overordentligt interessante træk. Det banebrydende navn i katolsk bibelforskning er Père Lagrange, d. 1940, der uanfægtet af mistænkeliggørelse og tilsidesættelse holdt fast ved den videnskabelige metode som katolsk forsker. 1890 grundedes »École biblique» i Jerusalem, der senere — efter 1921 — blev anerkendt som hovedsædet for de franske arkæologiske undersøgelser i Palæstina, og som nu ledes af Père de Vaux. 1892 udkom »Revue biblique» og 1900 begyndte den videnskabelige serie »Études bibliques». 1909 stiftedes det pavelige bibelinstitut, ledet af jesuitterne, hovedstedet for uddannelsen af professorer i de bibelske fag og indeholdende et imponerende bibliotek og en næsten komplet international tidsskriftsamling. Instituttet udgiver to videnskabelige tidsskrifter »Biblica» og »Orientalia» og et mere populært »Verbum D omini». Blandt dets lærere tælles nogle af r.s bedste eksegeter og historikere. Nævnes må også de førende teologiske fakulteter og de store ordeners studiehuse. Den eksegetiske skole i Louvain under ledelse af mænd som Cerfaux og Coppens har — ikke mindst gennem sine mange omfangsrige disputatser over bibelske emner — bidraget væsentligt til at skabe respekt for katolsk videnskabelig eksegese. Såvel Benedikt XV.s rundskrivelse »Spiritus Paraclitus» som Pius XII.s betydningsfuldeste encyclica »Divino afflante spiritu» 1943 — og navnlig denne sidste — gav forskningen vind i sejlene med sin modererede frihed for en historisk kritisk forskning, hvis hovedformål var en på grundlag af grundteksterne foretaget undersøgelse og fastsættelse af tekstens bogstavelige mening, hvorved der sattes en stopper for den vilkårlige allegoriske eksegese. En sådan undersøgelse må dog ikke underkende tekstens teologiske mening, således som den f.eks. er klarlagt gennem kirkefædrenes eksegese. Denne rund- 379 skrivelse betød en forøget videnskabelig virksomhed og en yderst interessant drøftelse af mange bibelske problemer. For mange var skuffelsen derfor stor, da rundskrivelsen »Humani generis» kom 1950, der syntes at tage en del af den frihed tilbage, som var blevet givet. Her indskærpes med al tydelighed forskningens afhængighed af traditionen og den kirkelige læremyndighed. Sammenfattende må det siges, at r.s bibelforskning på mange områder indtager et højt stade og udfolder en energisk flid på alle bibelforskningens felter. Eksempelvis kan følgende videnskabelige skriftserier nævnes: »Lectio Divina» (Paris 1946 f.), » Théologie» (Lyon 1944 f.), »Paradosis» (Paris 1947 f.). »Enchiridion Biblicum» (Rom 1927, 2. udg. 1954) indeholder alle pavelige udtalelser i bibelspørgsmäålet. I benediktinerklostret S. Girolamo besørges på foranledning af Pius XI en ny tekstkritisk udgave af Vulgata (1928 ff.), hvoraf der indtil nu er udkommet 10 bind. Også i Tyskland florerer bibelvidenskaben. Eksempelvis kan nævnes udgivelsen af »Neutestamentliche Abhandlungen» (Münster 1908 ff.), »Die heilige Schrift des N.T., übersetzt und erklärt in Verbindung mit Fachleuten», udg. af F. Tillman (Bonn 1931 ff.), den såkaldte »Bonner N. T.» 1952—54 udkom H. Haags »Bibellexicon». »Biblische Zeitschrift» løber videre fra 1903. Fra England kan nævnes »A Catholic Commentary on Holy Scripture» (London 1953) under medarbejderskab af de bedste lærde inden for bibelvidenskaben. I forbindelse med bibelvidenskaben må nævnes den såkaldte »kerygmatiske teologi» eller »forkyndelsesteot]lbogien», særlig repræsenteret af de to østrigske teologer J. A. Jungmann og K. R a hner. Denne teologi vil ikke erstatte skoleteologien, men så at sige »ombygge» den i forkyndelsens tjeneste. Den dogmatiske tankebygning er ikke det væsentlige, men selve kerygmaet, forkyndelsen af Guds frelseshandlinger. I den debat, der fulgte, tog man i det væsentlige afstand fra tanken om teologiens ombygning i denne retning, men problemet består. Inden for apologetikken skaber Karl Adam med sin »Das Wesen 380