tede en ny antireligiøs kampagne, så dagbladet »Komsomolskaja (ungkommunisternes) Pravda» i august måned har flere antireligiøse artikler end i hele de to foregående år. Men en resolution fra det kommunistiske partis centralkomite af 10. nov. 1954 satte en delvis stopper for denne kampagne, og herefter mærker man kun lidt til den. Mens partiet er antireligiøst, anerkender staten kirken som organisation. Staten oprettede 1943 et »Råd for den russiske ortodokse kirkes anliggender», men fører ingen religionsstatistik. Heller ikke kirkerne trykker (normalt) statistiske oplysninger, men de besvarer mundtlige forespørgsler. Jeg selv og andre besøgende har fået følgende oplysninger: Den ortodokse kirke har 75 biskopper, 35.000 gejstlige og 25.000 kirker, der vedligeholdes af kirken, og for de historiske bygningers vedkommende står under statens tilsyn. Klostrene ligger særlig i Ukraine og Hviderusland, i 3 nonneklostre i Kiev er der 250, 158 og 260 nonner. Der er ca. 55 kirker i brug i Moskva (nu 7 mill. indb.), 14 i Leningrad (1939: 3,2 mill.) og ca. 30 i Kiev (1939: 850.000). Ifølge »Le messager» (no. 36, Paris 1955) er der 3 kirker i Kharkov (1939: 833.000), 24 i Odessa (605.000), 2 i Sverdlovsk (425.544), 2 i Kazan (402.000), 2 i Voronesj (327.000), 2 i Tula (272.000), 4i Astrakan (254.000) og 4 i Irkutsk (243.000). Man gættede på, at 50% af alle børn i Moskva blev døbt, men kun 30 % i Sverdlovsk; ærkebiskop Boris, Berlin, opgiver dog 75 Yo for hele landet (!). Unionen af baptister og evangeliske kristne har 3.000 menigheder, 500.000 døbte og 4 mill. kirkesøgende. Adventisterne har 800 menigheder (andre opgiver 300) og 21.000 medlemmer, de gammeltroende i Moskva og omegn 50.000 medlemmer. De pågældende kirkers repræsentanter opgav mig (1952 og 55), at der er 120 lutherske estniske præster og 200 kirker, 105 lutherske lettiske præster og 250 kirker og 623 (andre: 200) romersk-katolske litauiske præster. Den med Rom unerede kirke i Lvovområdet er 1946 blevet indlemmet i den ortodokse kirke. Om en katakombekirke har russiske emigrantmenigheder ikke nøjagtige oplysninger. 14 417 RUSLAND Den religiøse litteratur er yderst begrænset. Den ortodokse kirke har siden 1943 udgivet et månedsblad (»Moskvapatriarkatets Journal»), baptisterne nu igen efter flere års afbrydelse et blad (»Bratskij Vestnik»). Metropolit Nikolaj af Moskva har 1947, 1950 og 1954 udgivet tre samlinger med prædikener. Hans prædikener er upolitiske (med både fælleskristeligt og særligt ortodokst indhold), hans taler f. eks. på fredskongresser politiske. Den ortodokse kirke udgiver hvert år en slags alterbog og en stor smuk kalender. Der er 8 præsteskoler (»gejstlige seminarier») nær Moskva, i Leningrad, Kiev, Odessa, Stavropol, Saratov, Lutsk og nær Minsk. De giver en 4-årig uddannelse og de »gejstlige akademier» i Leningrad og nær Moskva (i Troitse-Sergieva klostret) en fortsat 4-årig. Elevantallet i Leningrad har været stigende: 108 i 1948, 320 i 1952 og 550 i 1955. Ialt er der ca. 1.500 studenter. I tsartiden var der 59 gejstlige seminarier og 4 gejstlige akademier. Kirken kan give religionsundervisning til børn ved gudstjenesterne. Liturgien er uændret fra tsartiden, kirken kan ikke arbejde udenfor kirkens mure. Den har udadtil bundet sig til statens politik. En ny russisk bibel er udkommet i 1956. Se også Ortodoxa kyrkan. Litt.: A. Roubetz, Sovjet-Rysslands kyrka (i Kyrkohist. årsskr. 1928); Hj. Holmquist, Den ryska kyrkan under bolsjevikväldet (Sthm 1926); dens., Den ryska kyrkan mars 1917—mars 1930 (i Svenska kyrkans årsbok, Sthm 1931); Et nødskrig fra russiske kristne (Aarhus 1930); A. Kuortti, Präst, tvångsarbetare, flykting (Sthm 1933; da. overs. Khvn 1937); Sergius m. fl., Sanningen om religionen i Ryssland (Sthm 1943); E. Briem, Kommunism och religion i Sovjetunionen (Sthm 1945; da. overs. Khvn 1945); N.S. Timasjeff, Religionen i Sovjet (Sthm 1943; da. overs. Khvn 1945) ; A. Johansen, Den russiske kirke i dag (Khvn 1950). — F. Conybeare, Russian dissenters (Harvard 1921); M. Spinka, The Church and the Russian revolution (New York 1927); K. Algermissen, Die Gottlosenbewegung der Gegenwart und ihre Überwindung (Hannover 1933); J.S. Curtiss, Church and state in Russia (diss. New York 1940); dens., Russian Church and the Soviet state, 1917—1950 (Boston 1953); E. Schick, Kirchengeschichte Russlands in den Grundzügen 1 (Basel 1945); Fr. Lieb, Russland unterwegs 418