hymne og den af det gudstjenestelige fællesskab i mindre grad prægede åndelige sang. Tyskland bliver som den lutherske reformations hovedland også hovedlandet for s., i hvert fald i 16. og 17. årh. De første lutherske salmesamlinger så lyset 1524. Luther selv står som den langt betydningsfuldeste af de her repræsenterede digtere, i virkeligheden forbilledlig for al senere s. Formen er knap og stærk, fra selvoplevelsens esse henter hans salmer lyrisk glød; dog altid står han på fællesskabets grund. Luthers salmer er i deres ringe antal af vidt forskellig karakter: Psalter-parafraser, mere bundne som »Aus tiefer Noth», friere — » Ein feste Burg», gendigtninger af latinske hymner — » Christum wir sollen loben schon», tilrettelæggelse af gamle tyske åndelige viser — » Nun bitten wir den heiligen Geist» og ganske fri digtning — »Nun freut euch, liebe Christen gmein». Samme brogede mangfoldighed genfindes overalt i luthersk s. Ved siden af Luther står i 1524-samlingerne hans venner L. Spengler, P. Speratus m. fl. Lutherefterklang præger hele det 16. årh. Nævnes kan P. Eber, Mich. W eisse, som får betydning ved at overføre den bøhmisk-hussitiske digtning til tysk (»Gesangbuch der böhmischen Brüder» 1531); desuden de to tyskbøhmere, præsten Joh. Mathesius, børnevennen med »Nun schlaf, mein liebes Kindelein», og hans kantor Nic. Herman, og fra lidt senere tid den lidenskabelige lutherefterligner Nic. Selnecker med »Ach bleib bei uns, Herr Jesu Christ». Nye toner anslås ved overgangen til 17. årh. af Ph. Nicolai med de to berømte salmer »Wachet auf! ruft uns die Stimme» og » Wie schön leuchtet der Morgenstern», den sværmeriske Jesus-kærlighed udtrykt i brudemystikkens billedsprog, som mer eller mindre udpræget findes hos alle i det 17. årh. Trediveårskrigens nød bliver baggrund for en rig digtning præget af fortrøstning til Guds forsyn trods alt. Fremragende digtere er Joh. Heermann, Paul Fleming og Simon Dach. Størst betydning får dog Paul G erhard* (1607—76); ved hans side står hans jævnaldrende Joh. Rist, der dog ødte sit utvivlsomme talent ved megetskriveri, blandt 457 SALMEDIGTNING hans alt for talrige salmer kan nævnes » Ermuntre dich, mein schwacher Geist». En højst ejendommelig digter er den fra mystisk-sværmeriske kredse udgåede, senere til katolicismen konverterede Johan Scheffler (»Angelus Silesius», 1624—77). Efter sin død bliver denne rabiate bekæmper af den lutherske kirke ved sin erotisk farvede Jesuskærlighed og sin flammende heroisme — »Ich will dich lieben, meine Stärke» og »Mir nach! spricht Christus, unser Held» — toneangivende for den omkring år 1700 voldsomt fremvældende pietistiske digtning, J. A. Freylinghausen, Gottfr. Arnold, D. Herrnschmidt, C. F. Richter o.m.a. Som udløbere af den pietistiske strømning kan den vilde barok hos den digterisk geniale, men ganske udisciplinerede L. vy. Zinzendorf, men ogsaa den forfinede mystiske inderlighed hos Gerh. Tersteegen (1697—1769) betegnes. Den sidste halvdel af 18. årh., betyder — ved rationalismens indtrængen — en afmattelse af den tyske kirkesalme. Smukkest står den ædle C. F. Gellert med sine » Geistliche Lieder und Oden» 1763. Det 19. årh.s fornyede sans for den gamle kirketone gør sig i Tyskland mest gældende i et storslået arbejde på hymnologiens område. Nydigtningen er mere sekundær; af meget stor betydning er dog F r.v. Hardenberg (Novalis), hvis »Geistliche Lieder», udg. efter hans tidlige død 1801, fører den mystisk pietistiske tone ind i romantikkens digtning, ikke mindst har han betydning for skandinavisk s. Den fransk-sprogede reformerte kirkedigtning indsnævres under indtryk af Calvins stærke biblicisme og G. T.-lige strenghed til psalter-parafrasen. Direkte under Calvins indflydelse digter C1. Marot og Th. Beza Psalteren om til franske vers. Trods de meget snævre grænser, kravet til ordtro gengivelse sætter for den digteriske udfoldelse, når mange af disse omdigtninger højt både i kraft og elegance. Berømtest er vel Marots Ps. 68, »Que Dieu se montre seulement» (»Hugenotternes Marseillaise»). Værket får enestående udbredelse og bliver toneangivende for al reformert digtning, og- 458