SCHAMANISM Girolamo Savonarola. Maleri i San Marco-klostret i Firenze. og moralske forfald endog overgik Roms, fandt S. det rette forum for sin flammende doms- og omvendelsesforkyndelse. Tusinder samledes om S., og hans profetiske selvbevidsthed og anseelse voksede. Et praktisk reformarbejde begyndte. 1493 reformeredes San Marco-klostret og de øvrige toscanske dominikanerklostre efter den strenge observans. I sin domsprædiken varslede 5S., at en ny Kyros skulle komme fra nord, og da Karl VIII af Frankrig 1494 trængte over Alperne ned i Italien, så man heri profetien opfyldt. Medicierne blev fordrevet, og S. indførte et demokratisk-teokratisk styre; Kristus proklameredes som byens konge. Reformer efter imitatio Christi-idealet iværksattes; luksus, fornøjelser og usædelighed bekæmpedes. S. stod nu på magtens tinde, men pludselig kom omslaget. Han pådrog sig Alexander VI.s vrede ved at modsætte sig Firenzes optagelse i pavens antifranske forbund. Alexander forlangte nu det umulige af S., opgivelse af observansen. 1497 bandlystes han, men erklærede bandet for ugyldigt og appellerede fra paven til et almin- 487 deligt kirkemøde. Byen truedes med interdikt, hvis S. ikke udleveredes. Et oppositionsparti af aristokrater og libertinere, der stadig havde bekæmpet S.s demokratisk-puritanske styre, fik magten og vendte folkestemningen. Franciskanerne hjalp til med at fælde dominikanerprioren. S. fængsledes og underkastedes grufuld tortur. Forhørsprotokollen er sandsynligvis forfalsket. To pavelige udsendinge erklærede S. for kætter, og d. 23. maj 1498 måtte han bestige bålet. — S. står på katolsk grund, han ønskede reform af livet, ikke af læren. Hans skrifter, vigtigst er »Trionfo della croce» 1497, indeholder intet dogmatisk kætteri. S. bekæmpede renaissansens verdslighed og renaissancepavedømmet; hans liv viser endnu engang modsætningen mellem middelalderens imitatio Christi-ideal og den pavelige autoritetskirke. Litt.: J. Schnitzer, Savonarola 1—2 (München 1924); dens., Hieronymus Savonarola. Auswahl aus seinen Schriften u. Predigten (Jena 1928); G. Savonarola, Prediche e scritti 1—2 udg. af M. Ferrara (Firenze 1952; m. udførlig litteraturfortegnelse); S.s udlægning af Davids ps. 51 og 831 (udg. af Luther 1523) er oversat til dansk af M.Th. Wøldike (Khvn 1850). N.K. A. SCHAMANISM (europeiskt lånord över ryskan från det tungusiska saman, andebesvärjare, som i sin turi allmänhet anses återgå på sanskr. śramaņā, tiggarmunk, självplågare), i inskränkt mening en nordeurasiatisk och centralasiatisk religiös företeelse, där schamanen med sina andeförbindelser, sina i extas företagna flygfärder, himmels- eller underjordsresa intager en central ställning. I vidare mening utgör s. en extasteknik, förbunden med en mer eller mindre bestämd kosmologi, samtidigt som den låter sig infogas i vitt skilda religionssystem. Med denna innebörd förekommer sålunda s. i Nord- och Sydamerika, Sydostasiens övärld, Indien, Kina och Tibet, liksom hos indoeuropeerna i gammal tid (jfr t. ex. fornnordisk sejd enligt D. Strömbäck och Zarathustras religion enligt H.S. Nybergs tolkning). Den äldre forskningen har gärna i s. sett en speciell religionsform och rubricerat den såsom fetischtjänst (Bastian) eller ankult 488