SKOLA OCH KYRKA presentant: chefen för ecklesiastikdepartementet. Biskoparna är fortfarande eforer, om ock med mycket inskränkt myndighet. Vid sina visitationer inspekterar biskoparna alltjämt även skolornas verksamhet. Fortfarande skall regelbunden morgonandakt hållas både i läroverk och folkskola, fortfarande är kristendomskunskap obligatoriskt ämne på alla stadier och behåller sin formella plats som första ämne. Domkapitlen* har fortfarande vissa befogenheter i fråga om folkskolan såsom mellaninstanser mellan folkskoleinspektörerna och Skolöverstyrelsen. Protester från kyrkligt håll har stundom lyckats hejda takten i sekulariseringen av skolan men ej förhindra den. Därvid har svenska kyrkan och frikyrkosamfunden samarbetat, exempelvis då de 1948 och 1951 genom Svenska ekumeniska nämnden protesterade mot planerade reduktioner av kristendomsämnets utrymme på skolschemat. En allvarlig svårighet har uppstått för kyrkan, då skolan genom alltmer utsträckt verksamhet minskat möjligheterna för kyrkan att nå eleverna med konfirmationsundervisning. Som en motvikt mot den nutida skolans tendens att alltmer frigöra sig från kyrkan har ett flertal frivilliga organisationer bildats, vilka söker finna nya former för samverkan. Sveriges förenade kristliga lärarförbund, som omfattar både folkkyrkliga och frikyrkliga organisationer, räknade 1954 omkr. 12.000 medlemmar. Litt.: Se Religionsundervisning. S. R. Danmark. I middelalderen var skolevæsenet dels gejstligt og dels borgerligt. Der var kloster- og domskoler (de nuværende katedralskoler), hvor disciplene »kun lærte to ting: at tage mod prygl og snakke latin» (Kristiern Pedersen). I købstæderne oprettede borgerne skoler med undervisning i religion, læsning, skrivning, regning, historie, geografi, tysk — kaldet »danske skoler» — som munkeskolerne forgæves søgte at udkonkurrere. I landsbyerne fandtes ingen skoler. Christian II søgte at gennemføre en almindelig, folkelig skoleordning, men den forsvandt med ham selv. Ved reformationen (Kirkeordinansen 1537) oprettedes latinskoler i alle købstæder og nogle »skri- 579 veskoler» for dem, »som ikke due til at lære latin». Den borgerlige myndighed oprettede skolerne, men gejstligheden havde tilsynet. På landet indførtes »degnelæsning» med undervisning i den kristelige børnelærdom. Christian IV pålagde at oprette landsbyskoler, men uden større virkning. I Christian V.s Danske Lov udvidedes degnelæsningen; men det store gennembrud skete først med F r ederik IV, da han i 1721, påvirket af pietismen, byggede 240 landsbyskoler, »rytterskolerne» med undervisning i religion, 1æsning og lidt regning. Christian VI udvidede skolerne og indrettede konfirmationen (1736). Frederik VI udstedte i 1814 de afgørende love, der i det væsentlige gælder for folkeskolen endnu. Der byggedes nye skoler, indførtes almindelig undervisningspligt, en fast læreruddannelse og en bestemt undervisningsplan, stadig med religion som hovedfag og undergivet gejstlighedens tilsyn. Dette ophævedes først i 1949, da tilsynet med folkeskolen blev rent pædagogisk. Under enevælden styredes kirke og skole af Danske Kancelli, som i 1848 omdånnedes til kultusministeriet. 1916 oprettedes et særligt kirkeministerium. Den højere skole og universitetet fik allerede under Frederik VI en særlig overstyrelse, uafhængig af kirken, hvilket medvirkede til, at sekulariseringen særligt gjorde sig gældende i den højere skole. I samtlige offentlige skoler skal der undervises i religion, og folkeskoleloven af 1937 fastslår, at undervisningen i kristendomskundskab skal være i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære. Dog kan børn og lærere på visse betingelser fritages for faget. Undervisningsminister Jørgen Jørgensen, lovens fader, har fastslået, at hele skolen hviler på kristen grund. — Timetallet i religion er i tilbagegang, og faget må ikke være eksamensfag. — O. 1800 var det i høj grad præster, der tog initiativ til oprettelse af seminarier, og århundredet igennem var det almindeligt, at præster eller teologiske kandidater var seminarieforstandere; der er stadig en betydelig del teologer blandt disse. Af de 25 seminarier er de 17 private, deraf flere i tilknytning til kirke- 580