SKOTLAND område. Den thomistiske s., der i nogen tid stod i skyggen af scotismen og nominalismen, fik et nyt opsving i det 15. årh. med hovedsæde i Köln og med pariserlæreren Johannes Capreolus (d. 1444) som leder. Den fortsætter i 16. og 17. årh. i Spanien og Italien med lærere som Cajetanus (d. 1534), Suarez (d. 1617) og Johannes aS. Thoma (d. 1644). Sluttelig skal kun nævnes, at nominalismen får kirkehistorisk betydning som forudsætning for Luthers teologiske udvikling, men det er et standende spørgsmål, hvilken betydning den har haft for ham. Det for øjeblikket gængse katolske synspunkt, at denne retning repræsenterer en dekadent, latent heretisk bevægelse inden for kirken, mod hvilken Luther kæmpede uden at kunne frigøre sig for dens forudsætninger, hvorved han nødvendigvis måtte komme i konflikt med kirken, der ikke fornægtede reformatorens positive syn, men måtte fordømme den negative, af nominalismen dikterede udformning, trænger hårdt til nærmere undersøgelse. Litt.: Tekster: Archiv für Literatur- und Kirchengeschichte des Mittelalters, udg. af P. H. Denifle—F. Ehrle (Berlin 1885—1897, Freiburg 1888—1900) ; Beiträge zur Geschichte und Theologie des Mittelalters, udg. af Ch. Bäåumker, senere af A. Landgraf (Münster 1891 ff.); Bibliotheca franciscana scolastica medii aevis (Quarracchi 1903 f.); Archives d'histoire doctrinale et littéraire du moyen âge, udg. af E. Gilson—G. Théry (Paris 1926 f.); Opuscula et textus historiam ecclesiae eiusque ritum atque doctrinam illustrantia, udg. af M. Grabmann-—Fr. Pelster (Münster 1926 ff.). Nye kritiske tekstudgaver af Anselm af Canterbury, Bernhard af Clairvaux, Alexander fra Hales, Bonaventura, Thomas af Aquino, Albert d. Store, Duns Scotus og Occam er udkommet celler er under udgivelse. Oversigt: M. Grabmann, Die Geschichte der scholastischen Methode 1—2 (Freiburg in Br. 1910—11); dens., Mittelalterliches Geistesleben (München 1926); dens., Die Geschichte der katholischen Theologie seit dem Ausgang der Väterzeit (Freiburg 1933); B. Geyer, Die patristische und scholastische Philosophie (i Fr. Überweg, Grundriss der Geschichte der Philosophie 2, Berlin 1928; standardværk); D. J. B. Hawkins, A sketch of mediaeval philosophy (London 1946); 595 E. Bréhier, La philosophie du moyen âge (Paris 1937); M. de Wulf, Histoire de la philosophie médiévale 1—3 (Louvain 1934—47); F. Copleston, A history of philosophy 2—3 (London 1950—53) ; E. Gilson, L'ésprit de la philosophie médiévale (2. udg. Paris 1944; tysk overs. Wien 1950); dens., La philosophie au moyen âge de Scot Erigène à G. d'Occam (2. udg. Paris 1952); dens. og Ph. Böhner, Die Geschichte der christlichen Philosophie von ihren Anfängen bis Nikolaus von Cues (2. udg. Paderborn 1952); J. Pedersen, Opfattelsen og studiet af middelalderen (Dansk teol. tidsskr. 1954). Vigtige enkeltafsnit: Études de philosophie médiévale, udg. af E. Gilson (Paris 1922 ff.); A. Landgraf, Einführung in die Geschichte der theologischen Literatur der Frühscholastik unter dem Gesichtspunkte der Schulenbildung (Regensburg 1948); dens., Dogmengeschichte der Frühscholastik (Regensburg 1952 ff.) ; K. Barth, Fides quarens intellectum. Anselms Beweis der Existens Gottes (München 1931); E. Gilson, La théologie mystique de Saint Bernard (Paris 1934); J. de Ghellinck, Le mouvement théologique du XII“ siècle (2. ed. Bruges 1948). Ang. thomismen: A.-D. Sertillanges, Les grands philosophes. S. Thomas d'Aquin 1—2 (Paris 1910); E. Gilson, Le thomisme (5. ed. Paris 1948); G. M. Manser, Das Wesen des Thomismus (3. ed. Freiburg, Schweiz 1949). Se yderligere Nythomisme og Thomas av Aquino. Endvidere E. Gilson, La philosophie de Saint Bonaventure (3. ed. Paris 1953; tysk overs. 1929); dens., Jean Duns Scot. Introduction à ses positions fondamentales (Paris 1952); P. Vignaux, Nominalisme au XIV® siècle (Montreal—pParis 1948) ; R. Guelluy, Philosophie et théologie chez G. d'Occam (Louvain 1947); L. B. Baudry, Guillaume d'Occam. Sa vie, ses œuvres, ses idées sociales et politiques 1 (Paris 1949); L. Grane, Gabriel Biels lære om Guds almagt (Dansk teol. tidsskr. 1955); B. Hägglund, Theologie und Philosophie bei Luther und in der occamistischen Tradition (Lunds univ. årsskr. N. F. Avd. 1. Bd. 51. Nr 4, Lund 1955); L. Saint-Blancat, La théologie de Luther et un nouveau plagiat de Pierre d'Ailly (i Positions luthériennes 1956). K.E.SK. SKOTLAND, den nordlige del af Storbritanien med ca. en tiendedel af det samlede indbyggerantal, betragtes i Skandinavien oftest simpelthen som engelsk. Men S. skal rettelig behandles som den ene af de fire partnere i Det forenede kongerige (»The United 596