Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Socialvård
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOCIALVÄRD
Danmark. Principperne i den gældende
socialforsorg i Danmark blev knæsat i S
ocialreformen af 19383, som vel ikke
repræsenterede noget væsentligt nyt, men
rationaliserede og systematiserede den
hidtidige lovgivning. Socialreformen omfatter
fire love, nemlig 1) arbejdsanvisnings- og
arbejdsløshedsforsikringsloven, 2)
folkeforsikringsloven, der omhandler syge- og
invalideforsikring samt alderdomsforsorg, 3)
ulykkesforsikringsloven og 4) loven om
offentlig forsorg. Udviklingen har været den
samme her som andetsteds: begrænsning af
fattighjælpens dominerende betydning til
fordel for de sociale forsikringer som s.s
kerne, suppleret med særhjælp for specielle
kategorier af nødlidende såsom blinde og
åndssvage, videre med kommunehjælp og
endelig som yderste mulighed med
fattighjælp, forbundet med visse retsvirkninger.
Den følgende tid har dog ikke begrænset
sig til en blot ajourføring, men har på
vigtige punkter bragt en videre udvikling, bl. a.
på den profylaktiske børneforsorgs område,
f.eks. med indførelse af
sundhedsplejerskeinstitutionen og den almindelige
helbredsundersøgelse af børn.
Til den danske s.s principper hører et
betydeligt indslag af privat social
aktivitet. Rigtignok tenderer
udviklingen her som andetsteds mod, at det
offentlige overtager mere og mere af det sociale
arbejde, som er begyndt ved privat initiativ.
Alligevel er det private indslag et særkende
for dansk s. Visse forsorgsgrene er på
private hænder, naturligvis undergivet
offentligt tilsyn og gennemført med betydelige
offentlige tilskud, og undertiden kan den
private ledelse føles af ret formel karakter; i
andre forsorgsgrene arbejder offentligt og
privat hånd i hånd. Eksempelvis kan nævnes
børneforsorgen, hvor 657 eller 76,6% af
den forebyggende børneforsorgs 858
institutioner (vuggestuer, børnehaver og
fritidshjem) er under privat ledelse, og hvor 307
eller 88 % af landets 350 anerkendte
opdragelseshjem af forskellig art (børnehjem,
skole- og ungdomshjem o.s.v.) er
selvejende eller hører under private foreninger og
lignende.
627
Det offentliges interesse i denne private
indsats fremgår bl.a. af, at stat og
kommune i henhold til loven betaler 70 % af de
forebyggende børneinstitutioners drift. I det
hele går der gennem de senere års sociale
lovgivning en positiv vurdering af og ofte
tilskyndelse til samarbejde mellem
offentligt og privat socialt arbejde. Hvor dette
sidste ledes ud fra et kristent livssyn, kan
det vel give anledning til en vis spænding,
f.eks. ved ansættelse af ledende
medarbejdere; men i det store og hele er
samarbejdet præget af gensidig hensyntagen.
Litt.: F. Zeuthen, Social sikring (Khvn 1948);
O. Jensen, Social services in Denmark (Khvn
1948); A. Christiansen, Hvem hjælper? Oversigt
over offentlige og private hjælpeforanstaltninger
(Khvn 1955). W. W.-M.
Finland. 1879 års fattigvårdsförordning
ersattes år 1922 med lagen om
fattigvård. Denna, som avser att trygga envar
medellös person en sistahands
utkomstmöjlighet, är alltjämt i kraft, ehuru en
omarbetning av densamma befunnits nödvändig.
Förslaget till lag om socialhjälp, som år 1954
av regeringen lämnats till riksdagen, går
bl.a. ut på att lätta understödstagarnas
ersättningsskyldighet, utveckla anstaltsvården
samt åvägabringa en utjämning av
kommunernas s:s-utgifter. År 1922 kom även lag
om barn födda utom äktenskapet och något
senare lag om adoptivbarn samt lagar om
statsunderstöd åt vissa barnskyddsanstalter.
Inom barnskyddet inleddes efter första
världskriget ett vittgående och intensivt
arbete av General Mannerheims
Barnskyddsförbund samt Hem för hemlösa barn —
senare Rädda Barnen.
Kristiden i början av 1930-talet gav en stöt
framåt åt arbetet med sociallagstiftningen.
Sälunda kom år 1936 lag om barnskydd, lag
om alkoholister samt lag om kommunal
vårdnämnd. Enligt sistnämnda lag, som
dels givits en ny gestaltning i lag om
socialvårdnämnd av år 1951, koncentrerades
kommunernas s:s-ärenden på en enda nämnd.
Det senaste världskrigets hårda prövningar
bidrog att skapa ökad samhörighet mellan
de olika samhällslagren och stärkte känslan
av gemensamt socialt ansvar. Olika fria or-
628
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0324.html