Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Thomas av Aquino
- Þorláksson, Guðbrandur
- Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÞORLÁKSSON
M.-D. Chenu, Introduction à l'étude de Saint
Thomas (Paris 1950; värdefull hjälp till inl. i
T:s-studiet); H. Lyttkens, The analogy between
God and the world (diss. Uppsala 1952); dens.,
Guds suveränitet och människans ansvar (i Ny
kyrkl. tidskr. 1955); R. Prenter, Thomismen
(Khvn 1953); J. Hessen, Thomas von Aquin und
wir (München 1955). P.E. Pn
ÞORLÁKSSON, GUÐBRANDUR.
Evangelisk biskop i Hólar, f. 1542, d. 1627.
Efter endt studium i Hólar latinskole kom
han til Københavns universitet, hvor han
studerede under Poul Madsens og Niels
Hemmingsens vejledning. Efter kort virken som
skolemester og præst kom han på Hólar
bispestol 29 år gammel, hvor han virkede i
hele 56 år, længere end nogen anden biskop
i Islands kirkehistorie. Men han var også en
af Islands største biskopper i lærdom,
virkekraft og nidkærhed for sit embede, ogi hans
tid trængte reformationen igennem i Island.
Han indså, at undervisning i den nye lære
måtte danne grundlaget for reformationens
sejr. Han fik derfor et trykkeri oprettet i
Hólar og udgav store og små religiøse bøger,
i poesi og prosa, for det meste oversættelser,
med “enestående energi. Først må nævnes
hans pragtfulde udgave af hele bibelen,
1584, »Guðbrandsbibelen» som den kaldes,
for det meste nyoversat eller med største
omhu revideret. En salmebog, bestående af
328 salmer, blev udgivet 1589, helt ny, med
en kraftig fortale af biskoppen. Et graduale,
forsynet med noder til brug ved
gudstjenesten, udkom 1594. For også at skaffe folket
sunde verdslige sange fik han udfærdiget
og udgivet en »Visebog» 1612. En huspostil
blev udgivet og forskellige hjælpemidler ved
ungdommens undervisning og forberedelse
for konfirmationen, som han påbød i sit
stift. Alt i alt udgav han henved 90 bøger og
ved sin rastløse energi fik han dem spredt
over hele landet.
Foruden denne oplysningsvirksomhed
udfoldede Guðbrandur et mægtigt tilsyns- og
organisationsarbejde i sit stift, forvaltede
kirkens midler med stor dygtighed og
forbedrede præsternes kår. Denne mægtige
kirkefyrste kunne ikke undgå stridigheder med
forskellige verdslige stormænd. Han skrev
887
da og udgav stridsskrifter, hvor han med
blændende veltalenhed og hvasse angreb
mod sine fjender fører sin sag. Men hans
sidste år blev, til dels på grund af disse
kampe, ikke lykkelige. I sine sidste leveår
var han sengeliggende, slået ned af et
apoplektisk anfald.
I hans alderdoms trange dage blev hans
slægtning, Arngrímur Jónsson, »den
lærde» (1568—1648), ham en nyttig
medhjælper. Arngrímur er Islands første store
humanist, som ved sine latinske, historiske
og topografiske skrifter bragte sit navn
langt ud over landets grænser.
Litt.: J. Helgason, Islands kirke 2 (Khvn 1926);
P. E. Olason i Menn og mennliv 3 (Reykjavik
1924). M.J.
TID. 1. Exegetiskt. Den kristna
uppfattningen av t. grundar sig på den
gammaltestamentliga synen på densamma.
G.T. har mycket litet intresse för de
kronologiska tidsbestämningarna; dess tidsbegrepp
är realistiskt, d.v.s. tidpunkten och
tidsperioderna bestämmes av deras innehåll.
Skördetiden är t. ex. inte den och den månaden,
utan den t., då den mogna säden bärgas.
Alla t. komma från Gud. I minsta detalj är
människan beroende av Guds aktiva
ingripande i tiden. Historien utgöres av t., som
Gud tillsänder för ett bestämt ändamål. I
likhet med människans begränsade livstid
har även världens t. sitt slut. Men när denna
världens t. slutar, då begynner en ny eon
(olam).
G.T. känner inte något allmänt uttryck för
t. (något som skulle motsvara det grekiska
xoóvog). Den viktigaste tidsbestämningen är
dagen eller dygnet. I dagens och nattens
regelbundna växling förnimmer man
pulsslagen av Guds skapelse. Allt vad Gud gör
och ger människan tillfälle att utföra, sker
på en dag eller under vissa dagar. » Dagarna
komma ...» Den innevarande dagen är den
viktigaste tidpunkten, det av Gud givna
tillfället. »Herrens dag» är den slutgiltiga
vändpunkten i Guds världsregering. Den
senjudiska eskatologin har här sin
utgångspunkt. Denna värld består så länge som
dagen och natten följas av varandra. Sist
uppgår den dag, som ej följes av någon natt.
888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0458.html