Tanker, der nu er blevet godtagne og gængse, frapperede og blev mødt med protest, da de oprindeligt blev fremsat, som f. eks. Kaj Thanings anvendelse af milieubegrebet og alt hvad det indebærer på de kirkelige vækkelser og retninger, eller Ernst Hansens påstand om, at vækkelserne har været med til at afkristne folket ved at gøre kristendommen til en religiøs specialitet. I tidens løb, især siden krigen, har fronten ændret sig. Fra at være en indre-kirkelig går den nu mere og mere på det folkelige og kulturelle område. Straffelovstillægget af 1. juni 1945, der med tilbagevirkende kraft helt indtil den 9. april 1940 gjorde handlinger strafbare, uanset de lå på linie med den politik, som den danske regering og rigsdag førte overfor tyskerne de første tre år af besættelsen, rejste det måske mest afgørende folkelige problem i efterkrigstidens Danmark. Samme sommer kom det første og vægtigste àngreb på det fra H. Østergaard-Nielsen: »Retsgrundlaget for udrensningen». Samtidig rettede V. Krarup et angreb på modstandsbevægelsen, indefra, for at have svigtet opgøret om besættelsestidens politik. Fra en senere tid stammer Olesen Larsens polemik imod den positivistiske retsfilosofi, ligesom han har polemiseret imod den »menneskebehandling», som han fandt, at visse psykologer og psykiatere gjorde sig til talsmænd for. Samtidig med at T. har været et opgør til mange sider, kan den også karakteriseres som et teologisk arbejdsfællesskab. Idet det vel at mærke må føjes til, at arbejdsfællesskabet ikke mindst består i en indbyrdes strid, hvor ingen lægger fingrene imellem. En stædig opposition igennem år fra Østergaard-Nielsens side mod dem, der skabte T. går ud på, at deres tale mere er eksistensfilosofi end kristelig forkyndelse. I de senere år er det blevet mere og mere klart, hvor bestemt de samme folk er. af Kierkegaard, hvilket har fremkaldt en opposition fra Knud Hansens og K. E. Løgstrups side, dels mod deres Kierkegaard-tolkning og dels mod Kierkegaards egen antropologi og kristendomsforståelse, jfr. Knud Hansens større afhandling »Søren Kierkegaard, ideens digter» 1954. 901 TIDERÄKNING Bevægelsen har ingen organisation. Der holdes et årligt sommermøde. Se også Danmark. Litt.: Tidsskriftet »Tidehverv»; N. I. Heje, Ungdomsløgn eller kristentro (Khvn 1928); K. Olesen Larsen, Ordet om Gud (Khvn 1933); dens., Livsmod på Guds ord (Khvn 1937; begge prædikensamlinger); dens., Videnskaben og mennesket (Mennesket i tiden 11, Khvn 1954); G. Brøndsted, Historisk bibelsyn (Khvn 1925); dens., Kristendom og kristustro (Khvn 1928); dens., To verdenssyn — to sprog (Khvn 1955); 7. Schack, Prædikener (Khvn 1945); dens., Afhandlinger (Khvn 1947); dens., Eversharp (Khvn 1947); dens., Johann Georg Hamann (Khvn 1948); O. Andersen, Tro kun (Khvn 1931); E. Hansen, Folkekirkeprædikener (Khvn 1945); V. Krarup, K. E. Løgstrup, H. Østergaard-Nielsen, Opgørets nødvendighed (Khvn 1945); K. L. Aastrup, Salmer 1—4 (1933—19); P. G. Lindhardt, Kirken i går og i dag (Khvn 1955). K.E. L. TIDERÄKNING. Behovet att hålla räkning på tiden är urgammalt och allmänmänskligt, och naturens egen rytm ger de nödvändiga enheterna: året, månaden, dygnet. I Orienten med dess gynnsamma förutsättningar för astronomiska observationer vanns redan tidigt en exakt kunskap om årets och månvarvets längd. Man insåg att solåret inte utgöres av ett helt antal dygn och att vårdagjämningspunkten kontinuerligt förskjuter sig om man arbetar med ett år på 365 dygn (närmevärdet). Egyptierna räknade ut att den genomlöpte alla årstiderna på 1461 år (sotisperioden). För att fixera årstiderna vid ständigt samma kalenderdata (t.ex. vårdagjämningen d. 21 mars) måste man därför insätta skottdagar eller månader. Sålunda beräknade den av Julius Caesar den 1 jan. 45 f. Kr. införda s. k. julianska t. årets längd till 365*/, dygn och insatte en skottdag vart fjärde år. Då året emellertid inte är fullt så långt, hade redan på 1500-talet en förskjutning på 10 dygn i förhållande till det naturliga året uppstått. Denna eliminerades av påven Gregorius XIII år 1582 genom en förbättrad t. Man övergick från den 4 okt. direkt till den 15 och bestämde att i framtiden alltid tre skottdagar på 400 år skulle bortlämnas. Efter häftiga meningsskiljaktigheter antogs denna »nya 902