[E germansk indflydelse, henvendte Mæhrens fyrst Rastislav sig til Byzans; ca. 863 sendte Michael III missionærerne Konstantin (Kyril- los) og Methodos, der kom og prædikede i den bulgarske dialekt og oversatte bibelen til denne. De indførte slovansk liturgi, der holdt sig indtil det 11. årh. — 972 blev der i Praha oprettet et bispedømme, og 1063 et nyt i Olomouc i Mæhren; der blev grundlagt klostre af de kendte ordener. 1344 oprettede Karl IV ærkebispedømmet i Praha, berigede landet med gotiske kirkebygninger og genindførte den slovanske liturgi i Emausklosteret. Allerede da begyndte reformbestræbelserne. Man kritiserede moralens fordærv og kirkens pragt; bevægelsen kulminerede under Václav IV med univ.-rektoren Jan Hus*, som bl. a. fordømte den pavelige afladshandel. Da han efter bandlysning 1415 endte på bålet ved konciliet i Konstanz, opstod der en protestrevolution i Bøhmen, der førte til de hussittiske krige. Hussitterne gennemførte — med Hus’ bifald — en dogmatisk reform: nadveren sub utraque specie. Revolutionen antog også en social karakter. Skønt hussitterne deltes i moderate Pragere (utrakvister) og radikale Taboritter, udgav de sammen 1420 de Fire Prager Trosartikler, som 1433 af Baselerkonciliet blev anerkendt under navnet Baselkompaktaterne. Trods mange sejre over den pavelige korshær ødelagde hussitternes hær sig selv 1434 i en broderstrid. Folket, med undtagelse af nogle rent katolske byer, f. eks. Plzen (Pilsen), var nu overvejende hussitter. Omkr. 1458 opstod en ny bevægelse, de Bøhmiske brødre* eller Brødremenigheden, der fik stor betydning; bl. a. oversatte de bibelen fra originalsprogene til tjekkisk med kommentar (1579—93). Luthers senere indflydelse førte til dannelsen af neo-utrakvister. Alle retninger i Bøhmen og Mæhren forenede sig 1575 i den såkaldte Tjekkiske Konfession.— Den romerskkatolske kirke havde samtidig kæmpet for landets rekatolisation; 1556 indførtes jesuitterordenen, og ved dens hjælp lykkedes det de katolske herskere i stadig højere grad at begrænse protestanternes friheder, indtil sla- 913 TJEKKOSLOVAKIET St. Veitskatedralen i Prag. Hovedsagelig fra 1300-tallet. Seneste ombygning afsluttet 1929. get på Det hvide Bjerg 1620 afgjorde protestanternes skæbne i landet: 21 tjekkiske protestantiske fyrster blev henrettet, almuen blev med tvang rekatoliseret, adelen måtte vælge mellem eksil og tab af ejendom eller romerkirken. At den evangeliske tro stadig levede i folket, viste sig 1781, da Josef II fremsatte det såkaldte tolerancepatent, der tillod eksistensen af de reformerte og lutherske kirker ved siden af den romerske; ind i dem trådte resterne af de gamle tjekkiske reformretninger, da disse selv ikke blev tilladte. Først 1849 blev protestanter juridisk ligestillet med katolikker. Slovakiets første kirke blev bygget 836 i Nitra, hvor der oprettedes et bispedømme; dette bestod kun kort, da krige med ungarerne snart blev årsag til dets nedlæggelse. Landet blev så for lange tider knyttet til Ungarn* og kristianiseret. Hussitismen var ikke ukendt for slovakkerne, da hussitterne kom til Slovakiet på felttoget til Ungarn; så- 914