TJEKKOSLOVAKIET ledes forberedt modtog nogle byer Luthers reformation, og den lutherske kirke, fælles for Sloyakiet og Ungarn, konstituerede sig 1610 i Zilina. Slaget på Det hvide Bjerg havde for den ikke strenge følger, men først tolerancepatentet 1781 befriede den for forfølgelser under absolutismen. 2. Nuværende kirkelige forhold. Efter dannelsen af Den tjekkoslovakkiske Republik 1918 forenede Bøhmens og Mæhrens reformerte og lutheranere sig på basis af afbrudte kirkelige traditioner, og dannede den tjekkisk-evang. brødrekirke. Ved siden af denne opstod mindre denominationer: evang. kirke af tjekkiske brødre, unitet af tjekkiske brødre, og brødremenigheden (Herrnhuterne). 1920 opstod en ny retning, den tjekkoslovakkiske kirke, stiftet af katolske frafaldne præster; teologisk er de nærmest unitarer. I landene virker også den schlesiske lutherske kirke, den græsk-ortodokse kirke, en gammelkatolsk menighed, metodister, baptister. Den romersk-katolske kirke er langt den største. — Da Slovakiet 1918 tilsluttede sig den nye stat, fandtes der den katolske kirke, den lutherske og en mindre reformert. Under 2. verdenskrig, da herskeren, prælat Hlinko tjente Hitler, havde protestanterne svære tider; siden 1945 er Slovakiet igen knyttet til T. Loven af 9. maj 1948 garanterer befolkningen religionsfrihed. I okt. 1949 kom en ny kirkeordning: staten påtager sig fuld aflønning af præsterne, understøttelse af det teologiske videnskabelige arbejde og underhold af de teologiske fakulteter. Da alle hidtil gældende kirkelove blev erklæret ugyldige, har den romersk-katolske kirke derved mistet sin privilegerede stilling og sine besiddelser, som allerede lovene af 1918 delvis havde indskrænket. Alle kirkesamfund er i dag ligestillede i T. Gejstlige og teologiske professorer skal godkendes af staten, som de afgiver loyalitetserklæring til. De protestantiske kirker erkendte, at kirkens opgave er at prædike evangeliet under alle statslige former, og stillede sig positivt til det nuværende styre, medens en del af romerkirken adlød de politiske direktiver fra Vatikanet og derved kom i modsætning til regeringen. 915 Den protestantiske publikationsvirksomhed er siden 1948 vokset, der er blevet grundlagt nye sogne, bygget nye kirker, og Betlehemskapellet, hvor Jan Hus prædikede, er blevet restaureret. Til karakteristik af protestanternes indstilling citeres nogle ord af Dr. J. L. Hromádka, prof. ved Comenius-fakultetet i Praha: »Ikke få kloge mænd af god vilje i udlandet spørger, om Kristi virkelige discipel i dag hos os ikke bør være i... katakomberne ... Men ..…. kirken går igennem denne verden uden frygt, også hvis gamle ordninger og juridiske garantier for borgerlige friheder forandres. Kirken er i sin substans fri overfor alle verdslige pavndisheder, den er fri ...i troen på Jesus Kristus . Statistik: af ca. 13 mill. nihere udgør ca. 72 %0 den romersk-katolske kirke; ærkebiskoppen bor i Praha; kirken har 3 teologiske fakulteter og flere seminarier; desuden mange klostre. Næststørst er den tjekkoslovakkiske kirke med ca. 0,9 mill. medl. Den har eget fakultet, opkaldt efter Hus. Protestanterne udgør tilsammen ca. 1 mill., deraf har den tjekkiske evangeliske brødrekirke ca. 400.000 medl. Dens fakultet er opkaldt efter Comenius. Den lutherske kirke i Slovakiet har ca. 430.000 medl. med et fakultet i Modra. Litt.: F. Hrejsa, Tjeckoslovakiens nya kyrkoutveckling (i Kyrkohist. årsskr., Uppsala 1923); M. Thulstrup, Cekisk protestantisk teologi 1945 —352 (i Dansk teol. tidsskr. 1953); P.A. Frind, Die Kirchengeschichte Böhmens 1—4 (Prag 1865 —78); J. Borbis, Die Märtyrerkirche der evangelisch lutherischen Slovaken (Erlangen 1863); A. Gindely, Geschichte der Gegenreformation in Böhmen (Prag 1891); J. Th. Müller, Geschichte der Böhmischen Brüder 1—3 (Herrnhut 1922— 31); Die Kirchen der Tschechoslowakei (i Ekklesia 5, Leipzig 1937); A. Molnár, Der tschechoslovakische Protestantismus der Gegenwart (Prag 1953); Die protestantischen Kirchen in der Tschechoslovakei (bulletin, Prag 1954 ff.); Gestern und heute. Ein Überblick über den tschechoslovakischen Protestantismus (Prag 1955); J. Kvačala, Dějiny reformácie na Slovensku (Reformationens historie i Slovakiet, Lipt. sv. Mik. 1935); F. Hrejsa, Dějiny krestanství v Československu 1—6 (Kristendommens historie i T., Prag 1947 ff.). M.Th. 916